Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2023) --- |
SKM2024.137.LSR | Omkostningsgodtgørelse i sager genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 (7. marts 2024) |
|
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved behandling af en klagesag eller en sag ved domstolene mv., uanset om sagen gennemføres til formel afgørelse eller bliver trukket tilbage. Der ydes således også omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til selve klagesagen m.v., når Skatteforvaltningen i forbindelse med en klagesag ved Skatteankestyrelsen, for skatteankenævnene, eller ved Landsskatteretten på baggrund af klagen vælger at genoptage sagen. Se SFL § 35a, stk. 5. Det er dog en forudsætning, at den underliggende sagstype er godtgørelsesberettiget.
Ved genoptagelse efter SFL § 35a, stk. 5, anses klagen for tilbagekaldt.
Klagesagen og genoptagelsessagen er to forskellige sager. Der ydes alene omkostningsgodtgørelse for den sagkyndige bistand i forbindelse med selve klagesagen. Derimod ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand, herunder bistandsyders kommunikation med 1. instans, i forbindelse med genoptagelse af sagen ved 1. instans, jf. SFL § 55, stk. 1, modsætningsvis.
Hvorvidt klagesagen skal godtgøres med 50 pct. eller 100 pct., beror på udfaldet af genoptagelsessagen. Se nærmere om medholdsvurderingen i afsnit A.A.13.6 "Vurdering af graden af medhold".