Kendetegn C 1 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, og består reelt af fem separate kendetegn.

Fælles for alle kendetegnene under C 1 er dog, at der skal være tale om "en ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender". Heri ligger således navnlig to betingelser:

  1. Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og
  2. Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren.

Betalinger

Hvad der skal forstås ved en betaling, er ikke særskilt defineret i DAC 6 eller BEK nr. 1634 af 27/12/2019. Det må derfor antages, at begrebet omfatter enhver vederlæggelse for en modydelse i henhold til en gensidigt bebyrdende aftale, hvad enten dette sker i form af kontant betaling eller anden form for vederlag.

Er der tale om fx en licensaftale, hvor et dansk selskab løbende betaler royalties til et udenlandsk koncernselskab, så skal hver enkelt betaling i princippet vurderes individuelt efter kendetegnet.

Hvis der i sådanne tilfælde er tale om en indberetningspligtig ordning, vil det dog efter omstændighederne kunne accepteres, at kun den første betaling indberettes som en ordning, hvorefter der kun foretages fornyet indberetning, hvis der sker ændringer i grundlaget for betalingerne. Er licensaftalen etableret før 25. juni 2018, skal der ske indberetning af betalinger foretaget efter den 25. juni 2018.

Indbyrdes forbundne foretagender

Hvad der skal forstås ved indbyrdes forbundne foretagender, er defineret i bistandsdirektivets artikel 3, nr. 23, som affattet ved DAC 6, samt BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 21. Se herom afsnit A.B.1.2.9.4.11

Se også afsnit A.B.1.2.9.4.10 om kendetegn i kategori E vedrørende transfer pricing.

Fradragsberettigede betalinger

Det er en betingelse efter kendetegn C 1, at de omhandlede betalinger er fradragsberettigede for betaleren.

Hvis betalingerne som udgangspunkt er fradragsberettigede, fx fordi der er tale om renteudgifter eller driftsomkostninger, men fradrag for den konkrete udgift alligevel nægtes som følge af særlige værnsregler el.lign., fx regler om hybride mismatch, vil der ikke være tale om fradragsberettigede betalinger.

Hvis der alene er tale om, at fradraget udskydes til senere udnyttelse, fx på grund af regler om kildeartsbegrænsede tab, eller hvis der ikke er tilstrækkelig indkomst til at udnytte fradraget, vil der stadigvæk være tale om fradragsberettigede betalinger, så længe omkostningen i sig selv er fradragsberettiget.

I de situationer, hvor kriteriet om det primære formål også skal være opfyldt, kan en væsentlig udskydelse af et fradrag indikere, at formålet med ordningen ikke har været at opnå en skattefordel. Hvis der derimod kun er tale om en kortvarig udskydelse af udnyttelsen af fradraget, vil dette som udgangspunkt ikke have betydning for vurderingen af, om formålet med ordningen er at opnå en skattefordel.