Indhold

 Dette afsnit behandler hvilke opgaver m.m., der kan udføres af andelsbeskattede foreninger og selskaber.

 Afsnittet indeholder:

• Produkter, aktiviteter og lønproduktion
• Omkostningsdeling
• Finansielle aktiviteter
• Immaterielle aktiver
• Fast ejendom og maskiner m.m.
• Outsourcing
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Produkter, aktiviteter og lønproduktion mv.

Den faktiske virksomhed i et andelsselskab skal ligge indenfor rammerne af det vedtægtsbestemte kooperative formål samt de betingelser, der er i selskabsskatteloven, herunder især SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

For salgs- og produktionsforeninger skal de produkter, som foreningen sælger, helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne. For indkøbsforeninger er det afgørende, at der udelukkende sælges produkter, der indgår i medlemmernes bedrift.

Andelsselskaber kan indgå samarbejder med andre andelsselskaber og øvrige tredjeparter om eksempelvis produktion, salg, markedsføring, opbevaring af råvarer og produkter, pakning osv. Det er dog en betingelse, at aktiviteten holdes indenfor det kooperative formål.

Samarbejder med andre andelsselskaber og tredjeparter kan eksempelvis foregå i regi af kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og tilsvarende udenlandske enheder.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002 (lovforslag L 99, 2001-02, 2. samling, bilag 75), at et kooperationsbeskattet selskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kan få foretaget lønproduktion og selv kan foretage løndistribution. Lønproduktion omfatter det tilfælde, hvor et kooperationsbeskattet selskabs produkter bearbejdes af et koncernselskab eller en tredjemand, mens løndistribution omfatter det tilfælde, hvor et kooperationsbeskattet selskab bearbejder produkter ejet af et koncernselskab eller en tredjemand. Det er et krav, at de produkter, der er omfattet af lønproduktionen eller -distributionen, enten stammer fra det kooperationsbeskattede selskabs medlemmer og/eller er omfattet af det kooperative formål.

Hvis der i forbindelse med en lønproduktion eller -distribution bearbejdes produkter, der ikke stammer fra medlemmerne i et kooperationsbeskattet selskab, skal disse indgå som omsætning med ikke-medlemmer ved opgørelsen af 25 pct. grænsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. En overskridelse af denne grænse kan få et kooperationsbeskattede selskab til at falde uden for kooperationsbeskatningen.

Se også afsnit C.D.1.1.8.1.5 om afgrænsningen af 25 pct. grænsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Omkostningsdeling

Faciliteter som fx bygninger og anlæg, der ejes af et andelsbeskattet selskab, kan anvendes af tredjemand. Det er dog en forudsætning, at andelsselskabet primært har erhvervet faciliteterne med henblik på varetagelse af det kooperative formål.

Direkte og indirekte omkostninger vedrørende bygninger og anlæg mv. skal fordeles ligeligt og loyalt mellem de parter, der benytter disse. Hvorvidt der er tale om en ligelig og loyal fordeling beror på en konkret vurdering. I den forbindelse tillægges det bl.a. vægt, hvilken bygning eller anlæg mv., der er tale om.

Ved fortolkningen af hvad der kan anses som en ligeligt og loyal fordeling, har Skatteministeriet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 313 af 21. maj 2002, lovforslag L 99, 2001-02 i svar til Danske Andelsselskaber, bilag 75 udtalt, at såfremt der sker en omkostningsdeling, så er det nødvendigt, at der sker en konkret vurdering af forholdet, hvor følgende forhold indgår:

• om det er naturligt, at der sker en omkostningsdeling,

• om delingen sker under armslængde lignende-vilkår, og

• hvis faciliteten er ejet af det andelsbeskattede moderselskab om faciliteten så  primært er anskaffet for at tjene det kooperative formål.

Eksempel

Eksempelvis kan et andelsselskab have en lagerhal, der i en periode ikke bliver anvendt af andelsselskabet selv fuldt ud. Andelsselskabet ønsker at dele denne ressource med tredjemand. Såfremt en del af denne lagerhal benyttes af tredjemand, skal der ske omkostningsdeling af alle direkte og indirekte omkostninger, der er knyttet til lagerhallen efter en fordelingsnøgle. Det skal bemærkes, at der ikke er tale en deludlejning af lagerhallen. Det er et krav, at lagerhallen i forvejen selv benyttes til et kooperativt formål af andelsselskabet. Andelsselskabet skal efter ophøret af omkostningsdelingen selv tage lagerhallen i brug igen.

Under tilsvarende betingelser kan ansatte i et andelsbeskattet selskab stilles til rådighed for tredjepart.

Finansielle aktiviteter

Dette afsnit beskriver nogle af de mest almindeligt forekommende finansielle aktiviteter og instrumenter, der kan være relevante for et andelsbeskattet selskab eller en forening.

Et kooperationsbeskattet selskab må ikke drive egentlig finansiel virksomhed, herunder egentlig udlånsvirksomhed. Finansiel virksomhed er ikke foreneligt med det kooperative formål, der består i at varetage medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser.

Det fremgår af SKM2006.259.SR, at den udlånsvirksomhed, der kunne udøves overfor medlemmerne faldt indenfor det kooperative formål. I begrundelsen blev der lagt vægt, at udlånet alene blev foretaget til medlemmer af indkøbsforeningen. Foretog foreningen derimod udlån til andre end medlemmerne kunne kooperationsbeskatningen ikke opretholdes.

Det fremgår endvidere af SKM2020.273.SR, at et kooperationsbeskattet moderselskab kan stille garanti eller kaution til rådighed i nødvendigt omfang for datterselskabers kreditorer.

Det forudsattes dog, at såfremt kautionen bliver aktuel, så skal der fra moderselskabets side tages initiativ til, at der tilføres datterselskabet kapital, eller at det tilgodehavende, som moderselskabet opnår hos datterselskabet, udlignes snarest ved konvertering til kapital, således at der ikke bliver tale om egentlig lånevirksomhed.

Andelsselskabet skal opkræve vederlag for kautionsstillelse, hvis selskabet kautionerer over for et koncernselskabets forpligtelser. Vederlaget skal fastsættes efter armslængde princippet i LL § 2. Se også SKM2020.273.SR.

Se også

Se også afsnit C.D.1.1.8.1.3 om datterselskabsaktivitet, hvor garantier og kautioner omtales.

Et kooperationsbeskattet selskab kan som udgangspunkt også placere sin overskudslikviditet hos tredjemand (eksempelvis i et pengeinstitut) uden, at det vil blive anset som finansiel virksomhed. I SKM2017.605.SR fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at andelsselskabet ikke ville miste sin skattemæssige status som kooperationsbeskattet andelsselskab ved at deltage i en cash pool ordning, der var ejet og administreret af et datterselskab, der ikke var kooperationsbeskattet.

Skatteministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 313 af 21. maj 2002, lovforslag L 99, 2001-02 i et svar til Danske Andelsselskaber, bilag 75 udtalt, at styringen af kreditfaciliteter og likviditet, der sker fra moderselskabets side i forhold til datterselskaber, der er ikke kooperationsbeskattet, umiddelbart vil ligge uden for moderselskabets kooperative formål. Et kooperationsbeskattet moderselskab kan derfor ikke eje og administrere en cash pool der servicerer andre ikke-kooperationsbeskattede selskaber i koncernen.

Ansvarlig lånekapital

Et kooperationsbeskattet moderselskab kan finansiere et datterselskab i aktieselskabsform mv. med forrentet ansvarlig indskudskapital frem for egenkapital. De dertil hørende renteudgifter vil være fradragsberettigede for datterselskabet. Se lovforslag L 99, 2001-02, i svar på spørgsmål 31 til Folketingets Skatteudvalg.

Udlån til medlemmerne

Et kooperationsbeskattet selskab kan foretage udlån til sine medlemmer. Udlånet skal dog have en meget nær tilknytning til det kooperative formål.

Eksempelvis kan nævnes et andelsbeskattet slagteriselskabs udlån til medlemmer til finansiering af indkøb af smågrise, et mejeriselskabs tilsvarende udlån til finansiering af medlemmers gårdkøletanke eller indskudsbeviser i mejeriselskabet.

Det er ikke i strid med det kooperative formål, at en indkøbsforening yder lån til sine medlemmer. Det fremgår af betænkning 1244/92, side 23, fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen.

I SKM2006.259.SR accepterede Skatterådet, at der blev ydet lån til medlemmerne i forbindelse med køb af medlemsbeviser. Det kunne derimod ikke accepteres, at der blev ydet udlån til andre end medlemmerne af andelsforeningen.

Terminskontrakter, swap, hedge

En andelsforening kan afdække sine finansielle risici via eksempelvis terminskontrakter, swap, hedge mv. Det er dog en forudsætning, afdækningsforretningerne ligger inden for normal sikring af køb og salg af varer og tjenesteydelser samt normal sikring af aktiver og passiver.

Immaterielle aktiver

Et kooperationsbeskattet selskab kan stille immaterielle rettigheder til rådighed for tredjemand som eksempelvis varemærker, recepter, know-how og lignende.  Det er dog en forudsætning, at det immaterielle aktiv anvendes i relation til produkttyper som kunne fremstilles indenfor ejers kooperative aktiviteter - såkaldt "artstro produkter".

Et andelsbeskattet selskab vil således også kunne modtage royaltybetalinger for tredjeparts anvendelse inden for de ovenfor anførte rammer.

Et kooperationsbeskattet selskab har mulighed for i sameje at dele ejerskabet til immaterielle rettigheder. Det er dog en betingelse, at det kooperationsbeskattede selskab kun anvender sin andel til et kooperationsbeskattet formål - dvs. "artstro produkter".

Forskningsresultater og lignende, der er fremkommet med henblik på at fremme selskabets kooperative formål, og som efterfølgende viser sig at kunne anvendes inden for områder, der ligger uden for det kooperative formål, kan ligeledes stilles til rådighed for tredjemand. Kooperationen kan således modtage royaltybetalinger fra tredjemands for dennes brug uden at miste adgangen til kooperationsbeskatning.

Bemærk

I det omfang der sker overdragelse af immaterielle aktiver til koncernforbundne selskaber, kan der - pga. SEL § 8 B - ikke ske en opskrivning af den skattemæssige værdi.

Se også

Se også afsnit C.D.2.1.3 om overdragelse fra andelsbeskattet SEL § 1, stk. 1, nr. 3, selskab til et selskabsbeskattet selskab.

Fast ejendom og maskiner m.m.

Udlejning af fast ejendom eller maskiner til medlemmerne eller tredjemand, er som udgangspunkt ikke foreneligt med det kooperative formål. Der er ikke tale om samhandel med medlemmerne. Se SKM2001.197.LR.

Kooperationsbeskattede selskaber kan dog i visse tilfælde foretage udlejning af bolig til medarbejdere, såfremt lejemålet knytter sig til medarbejdernes ansættelse uden, at dette vil medføre bortfald af kooperationsbeskatningen. Se SKM2001.197.LR.

Kooperationsbeskattede selskaber kan endvidere under visse betingelser udleje eller bortforpagte faciliteter til tredjemand uden, at dette vil medføre bortfald af kooperationsbeskatningen.

Ved vurderingen af om dette kan lade sig gøre skal der tages hensyn til under hvilke omstændigheder benyttelsen sker, idet følgende forhold vil kunne tillægges betydning:

• om faciliteten er indkøbt til at tjene eller har tjent et kooperativt formål,

• længden af lejemålet. Se SKM2001.197.LR hvor Ligningsrådet efter en konkret vurdering fandt, at lejemålet ikke måtte overstige 3 år, eller

• om der er tale om en facilitet, som det kooperative selskab selv kan eller i fremtiden planlægger at benytte. Se SKM2016.216.SR.

I overensstemmelse med ovennævnte forhold kunne Skatterådet i SKM2018.604.SR ikke bekræfte, at udlejning af et delareal til et fjernvarmeselskab, var foreneligt med det kooperative formål. Der blev lagt vægt, at udlejningen ikke havde nogen tilknytning til andelsselskabets faktiske virke og formål. Lejemålet var endvidere ikke tidsbegrænset. Andelsselskabet kunne derfor ikke opretholde sin skattemæssige status som et andelsbeskattet selskab under disse omstændigheder.

Såfremt anlægget ikke anvendes eller i fremtiden påtænkes anvendt til det kooperative formål, skal der ske afviklingsbestræbelser. Dette gælder i de tilfælde, hvor der er tale om hele anlæg. Omvendt vil der kunne ske udlejning på betingelse af, at en del af bygningen anvendes eller påtænkes anvendt til det kooperative formål.

Et kooperationsbeskattet selskab kan bortforpagte ejendomme eller jordarealer, som er erhvervet med henblik på senere udvidelse af den kooperative virksomhed. Tilsvarende gælder, hvis jordarealer er erhvervet for at minimere eksempelvis lugt- eller støjgener for naboer.

Skatterådet har i det bindende svar SKM2016.216.SR ikke accepteret udlejning af en fast ejendom til et andelsselskabs datterselskab. I det konkrete tilfælde var der tale om en langvarig udlejning af den faste ejendom. Der var endvidere tale om en ejendom, som andelsselskabet ikke i fremtiden påtænkte at benytte til det kooperative formål i selskabet.

Bemærk

Udlejning er ikke omfattet af omkostningsfordelingsbegrebet og kan derfor som udgangspunkt alene ske på tidsbegrænsede lejekontrakter. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om en udlejning eller bortforpagtning kan anses som foreneligt med det kooperative formål for andelsselskabet.

Outsourcing

Der er mulighed for, at et andelsbeskattet selskab kan outsource opgaver til eksempelvis et andet selskab eller et datterselskab, idet et andelsselskab kan eje aktier eller anparter uden at miste sin status som et kooperationsbeskattet selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og SKM2010.609.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2020.273.SR	Spørger, H1, ønskede bekræftet, om en kautionsstillelse for det 100 pct. ejede datterselskab H2´s bankengagement i x-bank ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning for H1. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at H1 kunne opretholde sin status som et andelsbeskattet selskab. Skatterådet henviste til praksis på området.
SKM2018.604.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelsselskabets udlejning af et delareal til et fjernvarmeselskab, var foreneligt med det kooperative formål. Det pågældende areal skulle anvendes til opførelsen af en pumpestation, der skulle føre overskudsvarmen videre til fjernvarmeselskabet. Der blev lagt vægt på, at udlejningen af arealet ikke havde nogen egentlig tilknytning til andelsselskabets formål og faktiske virke med produktion til sine medlemmer, og at udlejningen ikke var tidsbegrænset.
SKM2017.605.SR	Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at et andelsselskab kunne deltage i en cash pool ordning, da det lå indenfor rammerne af det kooperative formål.
SKM2016.216.SR	Langvarig udlejning af en ejendom ikke accepteret af Skatterådet efter en konkret vurdering.
SKM2015.588.SR	Deludlejning af en ejendom blev accepteret af Skatterådet efter en konkret vurdering.
SKM2015.714.SR	Et andelsselskab spurgte om det kunne opretholde sin kooperationsbeskatning efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, der skulle stå for salg. Andelsselskabet skulle i denne forbindelse varetage nogle administrative opgaver for datterselskabet. Dette bekræftede Skatterådet.
SKM2014.303.SR	Skatterådet bekræftede, at en kooperationsbeskattet indkøbsforening kunne opretholde sin status uanset indkøb fremover ville ske via et datterselskab.
SKM2014.119.SR	Udlejning af facadeskilte og hardware blev ikke accepteret af Skatterådet.
SKM2010.609.SR	Varetagelsen af koncernfunktioner accepteret af Skatterådet, såfremt de naturligt hører til det kooperationsbeskattede moderselskab. Eksempelvis kaution til rådighed for datterselskabers kreditorer.
SKM2006.259.SR	Udlån til medlemsbeviser blev accepteret af Skatterådet.
SKM2003.252.LR	Ligningsrådet fandt, at den beskrevne aktivitet i sagen lå uden for andelsselskabets kooperative formål. Ligningsrådet udtalte i forlængelse heraf, at SEL § 1, stk. 1, nr. 3, ikke indeholdt hjemmel til at placere kooperationsfremmed virksomhed i et partnerselskab.
SKM2001.197.LR	Midlertidig udlejning af tjenestebolig blev accepteret af Ligningsrådet.