Dato for udgivelse
25 feb 2013 13:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 feb 2013 16:16
SKM-nummer
SKM2013.150.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-139709
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
måltider
Resumé

Skatterådet bekræfter, at de repræsentanter for A, der uden vederlag modtager måltider i forbindelse med spisning hos ældre, som de besøger, ikke er skattepligtige af disse måltider.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 7 M

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.3.4.13.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at de repræsentanter for A, der uden vederlag modtager måltider i forbindelse med spisning hos ældre, som de besøger, ikke er skattepligtige af disse måltider?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er en almennyttig forening, hvis formål er, at alle skal kunne leve et godt og langt liv. Foreningen er en social-humanitær forening, der er uafhængig og neutral - partipolitisk, religiøst og etnisk.

A har:

  • ca. 600.700 medlemmer
  • 217 lokale afdelinger landet over, der arbejder med at skabe forandringer i nærmiljøet og blandt andet afholder arrangementer, kurser, foredrag m.m.
  • over 12.000 aktive frivillige
  • et sekretariat i København med ca. 100 ansatte

Som led i det social-humanitære arbejde har A en lang række frivillige, der uden løn eller andet vederlag fungerer som spisevenner hos småt spisende ældre, der stadig bor i eget hjem. A er i samarbejde med kommunen formidler af kontakten mellem den frivillige og de ældre - og besøgsvenskabet består kun så længe, at både den frivillige og den ældre ønsker det.

Ordningen med spisevennerne har det overordnede formål at forbedre de ældres livskvalitet ved at genskabe glæden ved et måltid og derved opnå at vægten øges, men også at styrke deres sociale relationer og deres livsglæde. Som det er kendt fra den pædagogiske spisetræning på plejecentrene, styrkes den ældres glæde ved maden der dermed spiser mere, samtidigt med at fælles spisning sammen med en anden person erfaringsmæssigt har et stærkt, social element.

En spiseven besøger den ældre en gang ugentligt.

Maden til spisningen med den ældre kan enten leveres vederlagsfrit fra kommunens madudbringning eller ved ekstra betaling for yderligere portioner fra den enkelte ældre, og der vil være tale om den samme mad, som serveres for kommunens øvrige ældre.

De måltider, der indtages, er almindelige middagsmåltider. Ofte vil de bestå i den kommunalt udbragte mad, hvilket indebærer at prisen i 2012 jf. de lovfæstede prisbegrænsninger maksimalt må beløbe sig til 47 kr. per hovedret. Skulle der være dessert eller forret til, vil prisen på denne ekstraret normalt være cirka 10 -15 kr. for den ældre. På grund af de ældres spisemønstre vil det mest normale dog være, at der alene indtages én ret.

Dernæst har repræsentanten oplyst, at der ikke gælder nogen formelle maksimumsregler for, hvor ofte en spiseven må besøge ældre i løbet af en uge. Det normale mønster forventes dog at være, at de, der fungerer som spisevenner, højst en gang om ugen deltager i måltider hos ældre, hvor de er tilknyttet.

Det kan i teorien ikke udelukkes, at særligt aktive spisevenner måtte deltage i adskillige måltider i løbet af en uge, men i praksis vil der næppe være tale om, at spisevennerne får dækket deres generelle behov for måltider som deltagere i spiseven-ordninger.

I forbindelse med sagens behandling, har SKAT spurgt repræsentanten om kommunen modtager eller registrerer navnet på den spiseven i de tilfælde, hvor kommunen afholder udgiften.

Repræsentanten har svaret, at der med hensyn til betaling er flere forskellige modeller for, hvem der betaler udgiften. I nogle kommuner bærer kommunen udgiften til ekstramåltiderne, mens det i andre er de ældre selv, som betaler for den ekstra portion.

Tilsvarende er der ikke noget fast mønster for, hvilke administrative procedurer, kommunerne anvender for at registrere, hvilke måltider spisevenner måtte modtage.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten er af den opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "ja".

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger vedrørende almindelig praksis.

Efter statsskattelovens § 4 er der skattepligt af ethvert formuegode, man modtager, uanset om det er i form af kontanter, naturalieydelser, tingsgaver eller lignende. Dette gælder som udgangspunkt også værdien af gratis måltider.

Efter almindelig skatteretlig praksis sker der dog ikke beskatning af måltider af almindelig karakter og omfang, serveret ved private gæstebud til familie og venner - på samme måde som mindre vennetjenester og lejlighedsgaver af begrænset værdi heller ikke beskattes.

Da de modtagne måltider ikke er nydt i et ansættelsesforhold, men i en vennerelation, og er af begrænset værdi, bør spisevennerne allerede af denne årsag ikke være skattepligtige af måltiderne.

Repræsentanten har dernæst fremsat bemærkninger vedrørende særlige regler for ulønnede frivillige.

Ud over skattefrihed på baggrund af almindelig, skatteretlig praksis, mener repræsentanten også, at der efter ligningslovens § 7 M vil være skattefrihed.

Ved denne vurdering lægger repræsentanten vægt på:

  • at spisevennerne er frivillige, ulønnede personer, der vælger at anvende en del af deres fritid til at besøge ældre i deres eget hjem. De modtager ikke nogen form for honorar for deres aktiviteter, og de er ikke forpligtede ud over deres tid og lyst til besøgstjenesten
  • at der derfor ikke et tale om, at de frivillige i A på nogen måde kan betragtes som løn- eller honorarmodtagere i forbindelse med deres aktiviteter
  • at A's repræsentanter derfor hverken er omfattet af reglerne om beskatning af værdien af fri kost og logi, eller er omfattet af ligningslovens regler om skattefri, pædagogisk spisetræning i § 16, stk. 14. Repræsentanten er i den sammenhæng opmærksom på, at der ikke er grundlag i ligningslovens § 16, stk. 14 til ved analogi, at udvide reglerne til også at omfatte andre persongrupper end egentlige lønmodtagere.
  • at der ikke er tale om erhvervsmæssige aktiviteter for A, idet foreningen ikke modtager nogen form for vederlag eller anden økonomisk kompensation for, at medlemmer fungerer som besøgsvenner. A's aktiviteter må derfor anses som skattefri og omfattet af ligningslovens § 7 M.
  • at A's repræsentanter derfor kan anses for ulønnede frivillige medhjælpere i A's skattefri aktiviteter.
  • at ligningslovens § 7 M angiver, at "godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet."
  • at Skatteministeren i svar nr. 277 fra 2011 er blevet spurgt, om frivillige på et lokalcenter skulle beskattes af de måltider, de modtog. Skatteministeren henviste til ligningslovens § 7 M og forklarede, at denne regel havde til formål at sikre, at frivillige ikke skal have udgifter forbundet med udførelsen af det frivillige arbejde. Skatteministeren var ikke sikker på, om aktiviteten i cafeerne på lokalcentre i sig selv kunne anses som omfattet af § 7 M, men ministeren bemærkede, at der uanset dette forhold var tale om ulønnet frivilligt arbejde og ikke et ansættelsesforhold. På den baggrund konkluderede ministeren, at der efter skatteretlige praksis ikke var tale om et skattepligtigt gode, idet der var tale om kompensation for den udgift, der er forbundet med, at den frivillige var nødt til at indtage et måltid udenfor sit eget hjem.

Idet repræsentanten er af den opfattelse, at besøgsvennernes situation i denne sag er direkte sammenlignelig med situationen beskrevet i Skatteministeriets svar (bortset fra, at der ikke er spor tvivl om, at der her er en situation omfattet af ligningslovens § 7 M), mener repræsentanten derfor, at der også efter de særlige regler for ulønnede frivillige i ligningslovens § 7 M vil være skattefrihed for de modtagne måltider.

Desuden har det ikke betydning, hvorvidt det i sidste ende er den ældre selv eller de offentlige myndigheder, der betaler maden til besøgsvennen - idet det, efter ligningslovens § 7 M alene er afgørende for skattefriheden, at måltidet modtages i forbindelse med ulønnet, frivillige arbejde.

Repræsentanten kan således på baggrund af det ovenstående konstatere, at der under alle omstændigheder vil være skattefrihed for As besøgsvenner, når de vederlagsfrit modtager måltider i forbindelse med fællesspisning under besøg hos de ældre - enten på baggrund af almindelig skatteretlig praksis for skattefrihed for måltider ved privat gæstebud, eller på baggrund af de særlige regler om skattefrihed for ulønnede frivillige i ligningslovens § 7 M.

Repræsentanten har under sagens behandling yderligere henvist til BEK nr. 961af 25/09 2012, hvoraf det nu fremgår, at deltagere i kommunale spiseven-ordninger kan modtage en godtgørelse på op til 70 kr. per måltid skattefrit til dækning af deres omkostninger til måltidet.

Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat nogen rammer for, hvor hyppigt en person kan modtage de pågældende godtgørelser. Ligeledes er der ikke fastsat vilkår for formelle registreringer eller andre procedurer for opgørelse af, hvem der modtager hvilket. Herunder synes der ikke at være krav om en indberetning til SKAT eller lignende i forbindelse med udbetalingerne.

Repræsentanten er opmærksom på, at der i bekendtgørelsen § 2, stk. 2, alene er tale om deltagere i kommunalt etablerede foreningers spiseven-ordninger, hvor spisevennerne må forudsættes selv at betale for maden, og at der i den nærværende anmodning om bindende svar dels spørges til en bredere spiseven-kreds end deltagere i kommunalt etablerede foreninger, dels en gruppe, der ikke selv betaler maden.

Bekendtgørelsens tekst er dog alene en positiv hjemmel til udbetaling af kontante godtgørelser og er således ikke udtryk for, at enhver anden form for bespisning automatisk er skattepligtig. Tværtimod er det repræsentantens opfattelse, at den hensigt, der ligger bag bekendtgørelsens bestemmelse om skattefrihed for godtgørelse af spisevenners omkostninger, understøtter repræsentantens opfattelse af, at der heller ikke skal ske beskatning, når spisevennerne som en del af deres sociale arbejde modtager måltider i stedet for en kontant godtgørelse til dækning af egne udgifter.

I den sammenhæng taler det yderligere for imødekommelse af repræsentantens anmodning, at risikoen for misbrug og/eller personlig berigelse må anses for markant mindre, når der er tale om levering af de kommunalt producerede måltider end ved udbetaling af kontanter.

Ligeledes synes der ikke at være nogen særskilt grund til et krav om, at (skattefri) spiseven-ordninger alene kan etableres i kommunalt regi - idet skattepligt/skattefrihed for må udspringe af den kontekst som måltiderne modtages i, og ikke hvem der i sidste ende betaler for måltiderne.

Repræsentanten er derfor af den opfattelse, at spørgsmålet bør besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at de repræsentanter for A, der uden vederlag modtager måltider i forbindelse med spisning hos ældre, som de besøger, ikke er skattepligtige af disse måltider.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, [...]

Ligningslovens § 7 M

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Der er i henhold til ligningslovens § 7 M udstedt bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed.

Det fremgår følgende af bekendtgørelsens § 2, stk. 2

Til dækning af merudgifter til fortæring kan der ved deltagelse i en-dags-arrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed udbetales indtil 70 kr. pr. dag. Til dækning af merudgifter til fortæring i forbindelse med indtagelse af et måltid som led i en kommunalt etableret forenings spiseven-ordning, spisetræning, mv., kan der udbetales indtil 70 kr. pr. dag.

Ligningslovens § 16, stk. 1

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk. 14. Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.

Begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter medregnes til indkomstopgørelsen, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Det er således skattemæssigt uden betydning, om en medarbejder får sit arbejdsvederlag i kontantløn eller i naturalier (personalegoder).

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

SKAT er enig med repræsentanten i, at de personer, der betegnes som spisevenner, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, idet ligningslovens § 16 kun finder anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt

Efter ligningslovens § 7 M, kan der udbetales skattefri godtgørelser til frivillige, ulønnede medhjælper, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed.

Bestemmelsen omfatter blandt andet godtgørelse for udgifter til fortæring efter særlige satser fastsat af Skatterådet.

Det fremgår således direkte af § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012, at der til dækning af merudgifter til fortæring i forbindelse med indtagelse af et måltid som led i en kommunalt etableret forenings spiseven-ordning, spisetræning, mv., kan der udbetales indtil 70 kr. pr. dag.

Ifølge det oplyste er prisen for hovedret, leveret af kommunen på 47 kr. Hvis der yderligere leveres dessert eller forret til, vil prisen være 10-15 kr. Den samlede udgift vil derfor ligge på mellem 57 og 62 kr., dvs. under den ovennævnte bekendtgørelses sats på 70 kr. pr. dag.

SKAT må således konstatere, at de måltider, der betales af kommunen og serveres for personer, der fungerer som frivillige spisevenner ikke er skattepligtige for de frivillige.

Det er ligeledes oplyst, at de ældre i visse tilfælde afholder udgifter til måltider, som de serverer for spisevenner.

SKAT vurderer, at de pågældende måltider i disse tilfælde skal betragtes som udtryk for de ældres (værternes) gæstfrihed - ligesom det er tilfældet ved venne- eller familiesammenkomster. Dertil kommer, at ordningens primære formål er at forebygge ensomheden hos de ældre, samt etablering af et socialt netværk, som kan substituere de manglende familiemæssige relationer.

SKAT vurderer derfor, at de måltider, der betales af de ældre selv heller ikke er skattepligtige for de frivillige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.