Indhold
Dette afsnit handler om digital betaling som betingelse for fradrag for visse køb af varer og ydelser.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Beløbsgrænse
- Alternativ identifikationsmåde
- Konsekvenser
- Solidarisk hæftelse for moms
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedregel
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Se LL § 8 Y, stk. 1.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v. forstås ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut:
-
Betaling fra konto til konto.
-
Betaling på anden måde til modtagerens konto, fx ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation. Se LL § 8 Y, stk. 5. Reglerne findes i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Det er her bestemt, at betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut skal sidestilles med digital betaling. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, skal også sidestilles med digital betaling. Se § 1, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Reglen gælder kun for de nævnte udgifter for:
-
personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
-
selskaber mv., som er skattepligtige efter SEL § 1 eller § 2, og
-
fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1.
Se LL § 8 Y, stk. 1.
Beløbsgrænse
Hovedreglen om digital betaling i LL § 8 Y, stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms. Se LL § 8 Y, stk. 1.
Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se LL § 8 Y, stk. 2.
Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Se LL § 8 Y, stk. 2.
Betalingen af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti skal sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se § 1, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Alternativ identifikationsmåde
Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på Skatteforvaltningens hjemmeside. Se LL § 8 Y, stk. 3.
Der skal gives oplysninger om købet, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Se LL § 8 Y, stk. 3.
Oplysningerne skal gives senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter SKL §§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Se LL § 8 Y, stk. 3.
►Oplysning om betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt.
Se § 1, stk. 2, 3. pkt., i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Se desuden afsnit A.C.2.1.2.1.6 om oplysningsfrister efter SKL.◄
Konsekvenser
Hvis der er foretaget fradrag for en udgift i et indkomstår, og fradraget ikke opfylder betingelserne, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Se LL § 8 Y, stk. 2.
Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker. Se LL § 8 Y, stk. 2.
Solidarisk hæftelse for moms
Se afsnit D.A.13.10 om solidarisk hæftelse ved kontant betaling efter momslovens regler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelse |
►SKM2023.437.LSR◄ | ►Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår ligningslovens § 8 Y, idet Landskatteretten fandt, at selskabet købte tjenesteydelser omfattet af ligningslovens § 8 Y, idet selskabet betalte kinesiske turistguider/rejseagenturer for, at kinesiske turister blev guidet ind i selskabets butikker. Det forhold, at aflønningen skete i form af provision, der var afhængig af, hvor mange varer, turisterne købte, kunne ikke føre til et andet resultat. Da en stor del af den fratrukne provision vedrørte betalinger, hvor enten det enkelte bilag oversteg 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der skulle anses som én betaling, oversteg 8.000 kr. inklusive moms, og da selskabet ikke havde foretaget indberetning til skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3, godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for de betalinger, der oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y.◄ | |
SKM2023.100.LSR | Landsskatteretten hjemviste den skønsmæssige ansættelse af fradrag for driftsomkostninger, og dermed fastsættelsen af virksomhedens overskud, til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at ved udøvelsen af dette skøn skal det indgå, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser, der overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, er betinget af, at betaling er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler i overensstemmelse med bestemmelsen, og at det er oplyst, at klageren ikke har anvendt elektronisk betaling. | |
SKM2018.278.LSR | Landsskatteretten fandt, at en chauffør med rette var nægtet fradrag for udgifter i forbindelse sin virksomhed, idet betalingsbetingelserne i LL § 8 Y ikke var opfyldt. | |