Indhold

Dette afsnit handler om beregning og betaling af afgift af overskudsvarme.

Dette afsnit indeholder:

  • Overskudsvarme til rumvarme og varmt brugsvand samt varmeleverancer
  • Eldrevne varmepumper
  • Overskudsvarme baseret på flere brændsler mv. 
  • Raffinaderier mv.
  • Overskudsvarme ved miljømæssig luftrensning og dampfremstilling i samme kedel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Se afsnit E.A.4.4.11.2.3 for afgiftssatserne for overskudsvarme fra gas fremstillet på basis af biomasse.

Overskudsvarme til rumvarme og varmt brugsvand samt varmeleverancer

Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i de samlede energiafgifter bortset fra elafgiften, som virksomheden ellers kan få godtgjort i den samme periode.

Udgangspunktet er, at der skal betales afgift af overskudsvarme, som nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, uanset om overskudsvarmen anvendes internt eller eksternt. Der skal således beregnes og betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme eller til varmt brugsvand. Der skal endvidere betales afgift af overskudsvarme, som afsættes (leveres ud af huset).  Der gælder særlige regler om afgiftsfritagelse for leverancer af overskudsvarme, når leverandøren af overskudsvarmen indgår i en energieffektiviseringsordning i henhold til varmeforsyningsloven.

Der skal ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til procesformål i virksomheden, som der ydes godtgørelse af energiafgiften for.

Eldrevne varmepumper

Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, der er omfattet af ELAL § 11, stk. 1, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Se  GASAL § 10, stk. 9, KULAL § 8, stk. 8 og MINAL § 11, stk. 9.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Elforbrug i varmepumpe

1.000 kWh

3 * 1.000 kWh =

3.000 kWh
   

Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ):

  

3.000 kWh: 1.000 = 3 MWh * 3,6 GJ =

10,8 GJ
   

Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe

15,0 GJ

- Elforbrug * 3 =

10,8 GJ

Reduktion i godtgørelsen for:

4,2 GJ

Overskudsvarme baseret på flere brændsler mv.

I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt brugsvand delvist er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.

Den forholdsvise nedsættelse af godtgørelsen opgøres som forholdet mellem energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.

Se GASAL § 10, stk. 10, KULAL § 8, stk. 9, og MINAL § 11, stk. 10.

Eksempel

Er der indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, så nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med: (2.000 GJ/ 4.000 GJ) x 1.000 GJ x 51,00 kr./GJ = 25.500 kr. (satsen er 2018-niveau)

Raffinaderier mv.

Der betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der direkte er medgået til produktion af et tilsvarende energiprodukt.

Se MINAL § 9, stk. 11-13 og GASAL § 8, stk. 8 - 11.

Skattestyrelsen har udsendt styresignal SKM2023.275.SKTST om tilbagebetaling og skønsmæssig opgørelse af overskudsvarmeafgift for raffinaderier og mineralolieafgiftsloven.

Styresignalet vedrører alene perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2023. For denne periode indeholder styresignal en korrektion af afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme i de tidligere udgaver af Den juridiske vejledning. Styresignalet vedrører dermed ikke perioden, som dækkes af nærværende version af Den juridiske vejledning 2023-2.

Styresignalet omhandler følgende:

Ved en lovteknisk fejl i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev den særlige afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende energiprodukter, ophævet i mineralolieafgiftsloven fra og med den 1. januar 2022.

Ved lov nr. 329 af 28. marts 2023 er den særlige afgiftspligt for den pågældende overskudsvarme genindført fra og med den 1. april 2023. Endvidere er der er indført en specifik og tidsbegrænset adgang til skønsmæssig opgørelse af anden overskudsvarme for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2023.

Styresignalet beskriver muligheden for genoptagelse i tilfælde, hvor virksomheder, der anvender energiprodukter til at producere tilsvarende energiprodukter (benævnt raffinaderier), har betalt den særlige overskudsvarmeafgift for perioden.

Endvidere beskriver styresignalet en adgang til skønsmæssig opgørelse af anden overskudsvarme i de situationer, hvor ovennævnte virksomheder ikke har kunnet måle eller ikke har målt andelen af eventuel anden overskudsvarme, hvoraf der fortsat skulle betales almindelig overskudsvarmeafgift. Der er tale om en tidsbegrænset undtagelse til reglerne om måling af afgiftspligtig overskudsvarme for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2023.

Overskudsvarme ved miljømæssig luftrensning og dampfremstilling i samme kedel

Det fremgår af afsnit E.A.4.6.10.2, at efterfølgende nyttiggørelse af energi, der har været anvendt til en miljømæssig renseproces grundet virksomhedens vareproduktion, kan være overskudsvarme.

Nedenstående eksempel anviser to metoder (A og B) til, hvordan det godtgørelsesberettigede forbrug kan opgøres i relation til luftrensning og dampfremstilling i samme kedel, herunder hvor meget, der kan anses som overskudsvarme. Opgørelsen kan baseres på andre metoder, forudsat at disse ligger inden for rammerne af den energiafgiftsretlige lovgivning, som opgørelsen vedrører, herunder særligt gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4.

Eksempel på fordeling og opgørelse af godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget energi ved luftrensning og dampfremstilling

En virksomhed har på baggrund af sin produktionsproces 22.000 m3 luft pr. time, som skal renses. Rensningen af luften er et krav fra miljømyndighederne.

Luftrensningen kan ske ved afbrænding. Til dette formål benytter virksomheden en gaskedel, som den samtidig anvender til dampfremstilling. Dampen indgår i virksomhedens produktionsproces. Luftmængden, som skal renses, er konstant ved virksomhedens produktion af varer. Virksomheden ønsker at udtage restvarme fra kedlens røggas via en varmeveksler til brug for levering af fjernvarme.

For at kunne foretage en fordeling og opgørelse af det godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede forbrug, herunder overskudsvarmen, er der behov for, at man både kender

  1. energiforbrug og overskudsvarme, når der udelukkende foretages luftrensning af de 22.000 m3 luft, og
  2. energiforbrug og energiudtaget fra røggassen til brug for fjernvarme, når der bliver foretaget luftrensning og dampproduktion i kedlen samtidig. 

Værdierne fra 1) og 2) anvendes dernæst til at finde det godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede forbrug enten ved opgørelsesmetode A eller B.

Ad 1. Luftrensning

For at finde energiforbrug og overskudsvarme, når der udelukkende foretages luftrensning, laves en testkørsel på kedlen, hvor der alene afbrændes 22.000 m3 procesluft pr. time.

Ved testen måles energiforbruget til luftrensningen (G1). Endvidere måles den overskudsvarme, som stammer fra rensningen, og som udtages fra røggassen via en varmeveksler til brug for fjernvarme (E1). Nedenstående tegning illustrerer dette.

Ved testen måles følgende værdier:

G1 - målt gasforbrug til luftrensning: 1000 Nm3   

Energiindhold: 39,6 MJ/Nm3 x 1000 Nm3 = 39,6 GJ

E1 - målt overskudsvarme fra luftrensning: 30 GJ

For at testkørslen kan give en retvisende måling af energiforbrug og overskudsvarme ved luftrensningen, skal følgende være opfyldt:

  • Der må ikke produceres damp på kedlen.

  • Kedlen skal være driftsvarm inden målingen, dvs. gennemvarm.

  • Testen skal have en varighed på minimum en time.

Ad 2. Rensning af luft og dampproduktion

Ved løbende drift af kedlen - dvs. når der både sker rensning af 22.000 m3 procesluft pr. time og produceres damp - måles kedlens gasforbrug (G2) og varmen, der udtages fra røggassen til brug for fjernvarme (E2).

Nedenfor beskrives to opgørelsesmetoder, A og B, der underopdeles yderligere i to metoder i form af, i og ii. Afhængig af, hvilken opgørelsesmetode der anvendes, måles eventuelt energiindholdet i dampen, der anvendes i produktion (E3).

Nedenstående tegning illustrerer situationen med kombineret luftrensning og dampproduktion.

Ved den løbende drift af kedlen findes følgende værdier:

G2 - målt gasforbrug til både luftrensning og dampproduktion: 10.000 Nm3     

Energiindhold: 39,6 MJ/Nm3 x 10.000Nm3 = 396 GJ

E2 - målt varmeudtag til fjernvarme: 40 GJ

E3 - målt energiudtag til proces (dampmåler): 320 GJ

G1 - Gas til luftrensning fundet ved testkørsel:  1.000 Nm3      

Energiindhold:  = 39,6 MJ/Nm3 x 1.000Nm3 = 39,6 GJ

E1 - overskudsvarme fra luftrensning fundet ved testkørsel:  30 GJ

ETotal  - samlet energi fremstillet på kedlen: 

ETotal= E2 E3 = 40 GJ 320 GJ = 360 GJ

Opgørelsesmetode A

I metode A lægges det til herefter til grund, at overskudsvarmen fra luftrensningen, når der tillige produceres damp på kedlen, jf. Ad 2, er den samme som blev målt, når der udelukkende blev fortaget luftrensning på kedlen, jf. Ad 1.

Dermed udgør overskudsvarme fra luftrensning af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2overskudsvarme = E1 =30 GJ

Varmeproduktion fra damproduktion udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2varmeproduktion = E2 - E2overskudsvarme = 40 GJ - 30 GJ = 10 GJ                                                                                                        

Godtgørelse af gasforbrug efter metode A:

i. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 2. pkt. - måling af godtgørelsesberettiget forbrug

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i GJ:

G2 x (E3 E2 overskudsvarme)/ ETotal = 396 GJ x (320 GJ 30 GJ) / 360 GJ = 385 GJ

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

(385 GJ / 39,6 MJ/Nm3) = 9.722,2 Nm3

ii. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 3.- 7 pkt. - måling af ikke-godtgørelsesberettiget forbrug

Gasforbrug til varmeproduktion:

E2varmeproduktion / (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 10 GJ/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 280,6 Nm3

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

10.000 Nm3 - 280,6 Nm3 = 9.719,4 Nm3  

iii. Overskudsvarmeafgift

E2overskudsvarme = 30 GJ

Opgørelsesmetode B

Samme målinger som i metode A anvendes.

I modsætning til opgørelsesmetode A opgøres overskudsvarmen, som stammer fra luftrensningen, når der samtidig produceres damp på kedlen, som en forholdsmæssig andel af den samlede producerede varme.

Overskudsvarme fra luftrensning udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2overskudsvarme = E2 x E1/ ETotal = 40 GJ x 30 GJ/ 360 GJ = 3,33 GJ

Varmeproduktion fra damproduktion udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2varmeproduktion = E2 - E2overskudsvarme = 40 GJ - 3,33 GJ = 36,67 GJ

Godtgørelse af gasforbrug efter metode B:

i. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 2. pkt. - måling af godtgørelsesberettiget forbrug

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i GJ:

G2 x (E3 E2 overskudsvarme)/ETotal = 396 GJ x (320 GJ 3,33 GJ) / 360 GJ = 355,66 GJ

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

355,66 GJ / 39,6 MJ/Nm3 = 8.981,3 Nm3

ii. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 3.-7. pkt. - måling på ikke-godtgørelsesberettiget forbrug

Gasforbrug til varmeproduktion:

E2varmeproduktion/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 36,67 GJ/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 1.028,90 Nm3

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

10.000 Nm3 - 1.028,90 Nm3 = 8.971,1 Nm3

iii. Overskudsvarmeafgift

E2 overskudsvarme = 3,33 GJ

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
 		 Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet

 SKM2017.585.SR

Skatterådet bekræftede, at varme indvundet fra procesluft var overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9. Samtidig var varme fra et anlæg til nedkøling af procesluften, hvor varmen kunne henføres til anlæggets elektricitetsforbrug, overskudsvarme, jf. ELAL § 11, stk. 9.

Reglerne om nyttiggørelse af varme ved varmepumper i overskudsvarmereglerne, jf. GASAL § 10, stk. 9, 8. pkt., og ELAL § 11, stk. 9, 7. pkt., kunne ikke finde anvendelse på den indvundne varme.

Afgørelsen er forældet for så vidt, at overskudsvarmeafgiften i elafgiftsloven er ophævet.

Skattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST.