Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af godtgørelsesreglerne, når brændsler anvendes til mineralogiske processer mv.

Afsnittet indeholder:

Bemærk

Ved lov nr. 329 af 28. marts 2023 er det fastsat, at den fulde godtgørelse af energiafgifter efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven på brændsler og varme forbrugt til mineralogiske processer mv. ophører fra 2025. Fra og med den 1. januar 2025 nedsættes godtgørelsen således med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau). Virksomhederne kan vælge, at godtgørelsen beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen efter elpatronordningen ganget med 1 over 1,2. Afgiftssatsen efter elpatronordningen i de enkelte afgiftslove fremgår af henholdsvis GASAL § 8, stk. 4, 2. pkt., KULAL § 7, stk. 3, 2. pkt. og MINAL § 9, stk. 4, 2. pkt. Satserne indekseres efter MINAL § 32 a.

Energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juni 2013 afskaffet. Samtidigt blev elafgiften forhøjet med et beløb svarende til energispareafgiften. Der er ingen afgrænsning af mineralogiske processer m.v. eller særlige regler herom i elafgiftsloven.