Indhold

Dette afsnit beskriver de forsikringer, som er omfattet af reglerne om afgift på lystfartøjsforsikringer. Det vil sige det afgiftspligtige område.

Afsnittet indeholder:

  • Forsikringer omfattet af reglerne om afgift på forsikringer af lystfartøjer
  • Afgiftspligtige forsikringer
  • Afgiftsfrie forsikringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Forsikringer omfattet af reglerne om afgift på forsikringer af lystfartøjer

Der er afgift på forsikringer af lystfartøjer af enhver art, som er hjemmehørende i Danmark. Det gælder også lystfartøjets maskineri, inventar og udstyr. Se LYSTFAL § 1, stk. 1.

Lystfartøj

I LYSTFAL § 1, stk. 2, er det fastsat, hvad der anses for et lystfartøj efter loven. Et lystfartøj er ethvert fartøj, medmindre fartøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved udelukkende erhvervsmæssige formål forstås:

  • Personbefordring og godstransport
  • Levering af tjenesteydelser mod vederlag
  • Anvendelse til offentlige formål.

Udelukkende erhvervsmæssig anvendelse kan dermed fx være aktiviteter med udførelse af arbejdsopgaver på havet, sejlads med passagerer, anvendelse som postbåd eller museumsfartøj.

I sagen SKM2019.457.SR har Skatterådet taget stilling til en sag, hvor et bevaringsværdigt fiskefartøj blev anset for udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening med kontingentbetalende medlemmer og blev kun brugt til sejlads i forbindelse med foreningens vedtægtsbestemte formål, som var kulturhistorisk. Skatterådet anså ikke fartøjet for anvendt til private formål.

Erhvervsmæssig anvendelse som fiskefartøj er særskilt fritaget fra afgiftsloven i LYSTFAL § 2, stk. 1, litra c.

Afgrænsningen af lystfartøjsbegrebet i LYSTFAL § 1, stk. 2, er indsat ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 og er baseret på definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet. Definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet vurderes at harmonere med hidtidig praksis vedrørende lystfartøjer omfattet af loven. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for afgiften, og hidtidig praksis videreføres derfor.

Området for lystfartøjer, hvis forsikringer er afgiftspligtige, er dermed fartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Som eksempler på lystfartøjer kan nævnes fartøjer, der anvendes privat, herunder bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv.

Det er uden betydning for afgiftspligten, at lystfartøjet i perioder eller hele tiden er på land, hvis forsikringen opretholdes.

Forsikringer for lystfartøjer, som er hjemmehørende i Danmark, jf. LYSTFAL § 1, stk. 1, er omfattet af afgiftspligten, uanset om forsikringen er tegnet hos danske forsikringsselskaber eller hos andre end danske eller udenlandske forsikringsselskaber med en herboende repræsentant.

Et lystfartøj er hjemmehørende i Danmark, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

  • Lystfartøjet er optaget i det danske skibsregister, selv om lystfartøjet udelukkende benyttes til sejlads uden for dansk toldområde
  • Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område
  • Lystfartøjet ejes af en person bosiddende uden for toldområdet, men hvor reglerne for told- og afgiftsfri indførsel ikke længere er opfyldt
  • Lystfartøjet leases af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.

Hvis leasinggiveren er bosat eller hjemmehørende i EU/EØS-lande, skal der dog kun betales forsikringsafgift, hvis leasingtageren selv tegner forsikringen, jf. forsikringsdirektiverne 92/49/EØF, artikel 46, og 88/357/EØF, artikel 2d.

Ved opdeling af en lystfartøjsforsikring i særskilte policer for afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige forsikringstyper, skal der kun betales afgift af de afgiftspligtige policer.

Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR taget stilling til to tilfælde, hvor lystfartøjer er anset for hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand, og kaskoforsikringerne dermed er anset for afgiftspligtige. I begge tilfælde skulle lystfartøjerne benyttes og være forsikret for sejlads i bl.a. Danmark. Forsikringerne skulle tegnes af henholdsvis en person eller et selskab i et andet EU-land, som skulle have overdraget en mindre ejerandel af lystfartøjerne. Den resterende ejerandel skulle tilhøre personer bosiddende i Danmark. Forsikringerne skulle tegnes i forsikringsselskaber i andre EU-lande eller i Danmark. I SKM2013.364.SR skulle det involverede udenlandske selskab foretage en registrering af lystfartøjet. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om reel overdragelse af ejerandele af lystfartøjer til det udenlandske selskab, og allerede af den grund kunne tilfældet ikke omfattes af praksis om afgiftsfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer med fast bådplads i Danmark. Skatterådet tilkendegav endvidere, at overdragelse af en ejerandel på 3 pct. ikke kunne medføre, at lystfartøjet kunne anses for udenlandsk ejet i relation til praksis efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. I SKM2013.365.SR fandt Skatterådet ikke, at et lystfartøj med en udenlandsk ejerandel på 5 pct. kunne forsikres afgiftsfrit. Da lystfartøjet overvejende ville være dansk ejet og skulle være forsikret for sejlads i dansk område, blev lystfartøjet anset som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand.

Skatterådet har i sagen SKM2014.682.SR truffet afgørelse om, at forsikring af et museumsfartøj under visse nærmere omstændigheder ikke var omfattet af afgiften, idet fartøjet ikke blev anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1. Der var tale om et bevaringsværdigt erhvervsfartøj, som alene skulle anvendes til museumsformål. Afgørelsen er nærmere omtalt i skemaet sidst i afsnittet.

Landsskatteretten traf i SKM2023.271.LSR afgørelse om en yacht, der selvom den var anvendt til erhvervsmæssige formål, var omfattet af afgift på forsikringer af lystfartøj.
Landsskatteretten lagde vægt på, at en yacht, selvom det ikke fremgår af lovgivning, er klassificeret som lystfartøj. Selvom yachten i perioder blev udlejet med personale, herunder kaptajn, fandt Landsskatteretten ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål.

Afgiftspligtige forsikringer

Følgende forsikringer er omfattet af afgiftspligten:

  • Kaskoforsikringer samt kombinationer af kaskoforsikringer og andre forsikringsformer
  • Brandforsikringer, som er tegnet af privatpersoner
  • Forhandlerforsikringer (erhvervsforsikringer), der dækker lystfartøjer (hel- som halvfabrikata), som:
    • Henstår på land med salg for øje
    • Er under transport i Danmark
    • Er under søsætning og demonstrationssejlads af virksomhedens ansatte
  • Tillægsforsikringer mod særskilt præmietillæg, der tegnes i kombination med ikke-afgiftspligtige familie- og fritidshusforsikringer
  • Forsikringer på et lystfartøj, der er optaget i det danske skibsregister, hvor ejeren er dansk statsborger, men bosiddende i udlandet
  • Forsikring på et dansk ejet lystfartøj, der er optaget i det danske skibsregister, selv om det udelukkende anvendes til udlejning i udlandet.

Eksempler

Afgiftspligtige forsikringer:

  • Windsurfere anses som lystfartøjer og er derfor afgiftspligtige
  • Husbåde med egen fremdrift (motor) anses som lystfartøjer og er derfor afgiftspligtige
  • Et selskab, der afsætter lystfartøjer samt driver finansieringsvirksomhed, har søgt om afgiftsfritagelse for afgift af forsikringer for lystfartøjer, som selskabet har taget tilbage som følge af manglende betalingsevne hos køberen.  Forsikringerne er omfattet af afgiftspligten, og der kan ikke gives afgiftsfritagelse efter LYSTFAL § 2, stk. 3.

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftspligtig, sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Afgiftsfrie forsikringer

Følgende forsikringer er fritaget for afgift:

  • Ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer
  • Tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lignende
  • Bygnings/apteringsforsikringer, som er tegnet af bådværfter og bådforhandlere
  • Bygnings/apteringsforsikringer, som er tegnet af privatpersoner. Fritagelsen er betinget af, at disse forsikringer kun dækker under nybygning/aptering af lystfartøjer, som ikke er eller har været søsat. Bygnings/apteringsforsikringer for fartøjer, som er eller har været søsat, er således omfattet af afgiftspligten
  • Brandforsikringer, der dækker lystfartøjer på land, og som er tegnet af bådværfter og bådforhandlere
  • Forhandlerforsikringer, der udelukkende dækker lystfartøjer under disses ophold på land
  • Udstillingsforsikringer, der udelukkende dækker lystfartøjer under udstilling på land, herunder fornøden landtransport til og fra udstillingsstedet
  • Forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, som er registrerede efter momsloven
  • Forsikringer for lystfartøjer, der udelukkende er forsikret for og benyttes til sejlads uden for dansk toldområde. Fritagelsen er dog betinget af, at fartøjet ikke er optaget i Skibsregisteret. Det er dog uden betydning for afgiftspligten, om fartøjet tilhører herboende personer
  • Forsikringer for lystfartøjer, som opfylder betingelserne for told- og afgiftsfritagelse efter bestemmelserne om midlertidig told- og afgiftsfri indførsel og benyttelse af personmotorkøretøjer mv.
  • Panthaverinteresseforsikringer, der dækker panthaverinteresser i relation til kaskopolicer
  • Tillægsforsikringer, der tegnes til afgiftspligtige lystfartøjsforsikringer som følge af sejlads til steder uden for det danske toldområde
  • Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

Se LYSTFAL § 2, stk. 1.

Eksempler

Afgiftsfrie forsikringer:

  • Momsnævnet har truffet afgørelse om, at forsikringer for lystfartøjer, der af skibstilsynet er godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregisteret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke er afgiftspligtige
  • Tre middelalderskibe er rekonstrueret og skal anvendes både til sejlads og til udstilling. Søfartsstyrelsen har tilkendegivet, at skibene ikke kan anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfatter sejlads med betalende gæster. Fartøjerne anses herefter ikke for at være omfattet af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Det er dog en betingelse, at fartøjerne ikke optages som fritidsfartøjer i Skibsregisteret.
  • Et museumsfartøj kunne under visse nærmere omstændigheder ikke anses for et lystfartøj, og forsikring heraf var dermed ikke omfattet af afgiften. Se Skatterådets bindende svar i sagen SKM2014.682.SR. Afgørelsen er nærmere omtalt i skemaet nedenfor.
  • En almennyttig forenings bevaringsværdige fiskerbåd, hvor foreningens medlemmer betalte kontingent, blev udelukkende anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor der ikke skulle betales afgift af forsikringen. Se Skatterådets bindende svar i sagen SKM2019.457.SR. Afgørelsen er nærmere omtalt i skemaet nedenfor.

Listen er ikke udtømmende.

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftsfri sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR bl.a. taget stilling til, at udenlandske ejerandele på henholdsvis 3 og 5 pct. af lystfartøjer ikke medfører, at forsikringerne af disse bliver afgiftsfri.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet

SKM2023.271.LSR

Landsskatteretten fandt, at selvom skibet i perioder blev anvendt til erhvervsmæssige formål, herunder udlejning, var skibet omfattet af afgift på forsikring af lystfartøj, da det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål, samt at skibet var hjemmehørende i Danmark. Landsskatteretten fandt dermed, at forsikringen var afgiftspligtig.

SKM2019.457.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig foreningsbevaringsværdig fiskerbåd, da foreningen udgjorde en erhvervsmæssig enhed, hvorved fartøjet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Som følge af, at medlemmerne betalte kontingent, var foreningens medlemsaktivitet levering af tjenesteydelser mod vederlag. Dermed var forsikringen ikke afgiftspligtig efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. Der blev endvidere bl.a. lagt vægt på fartøjets karakter af erhvervsfartøj, at det var erklæret for bevaringsværdigt, at det alene skulle anvendes til bevaring af kystkulturen i praksis, og at det dermed ikke blev anvendt til private formål.

 

SKM2014.682.SR

Skatterådet har taget stilling til, at der ikke skulle betales lystfartøjsforsikringsafgift af kaskoforsikring af et historisk fartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Skatterådet lagde vægt på, at det omhandlede fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan. Der blev endvidere lagt vægt på, at fartøjet efter det oplyste alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, herunder kulturhistorisk bevaring og formidling. Fartøjet blev under disse omstændigheder ikke anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1.

 

SKM2013.365.SR

Skatterådet har taget stilling til, at der skal betales lystfartøjsforsikringsafgift, selv om en person bosiddende i et andet EU-land ejer 5 % af et lystfartøj, og denne tegner kaskoforsikring i det pågældende land. I sagen fremgik det, at lystfartøjet, som i øvrigt var dansk ejet, skulle ligge i Danmark og sejle i omkringliggende lande. Skatterådet udtalte, at lystfartøjet ikke kan omfattes af praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer. Da det overvejende vil være dansk ejet, og skal være forsikret for sejlads i dansk område, anses lystfartøjet som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand.

SKM2013.364.SR

Skatterådet har afgjort, at der skal betales afgift af lystfartøjsforsikring, når en dansk ejer af en lystbåd under nærmere beskrevne vilkår overdrager en andel af båden til et selskab i et andet EU-land, når selskabet foretager en registrering af båden i det pågældende land og tegner forsikring af båden. Skatterådet finder ud fra de nærmere beskrevne vilkår ikke, at der sker reel overdragelse af ejerandele. Endvidere udtales det, at lystfartøjer ikke kan blive omfattet af gældende praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer ved overdragelse af en ejerandel på 3 %. Afgiftskravet påhviler forsikringsselskabet, der tegner forsikringen, og ikke den danske ejer eller det involverede udenlandske selskab. Skatterådet svarer endvidere, at det medfører indkomstbeskatning i Danmark af fri båd til rådighed, når en dansk ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor.

Svaret præciserer, at den beskrevne situation ikke kan omfattes af SKATs praksis om afgiftsfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer, som har fast bådplads i Danmark.