Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag til børn eller en tidligere ægtefælle/partner.

 Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag
• Inddrivelse af privatretlige bidrag
• Forældelse af bidrag
• Særligt vedrørende den bidragsberettigede
• Klageadgang
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Vedrørende inddrivelse af danske krav på underholdsbidrag i udlandet. Se afsnit G.A.3.6.2.4 Inddrivelse af danske fordringer på børne- og ægtefællebidrag i udlandet.

Vedrørende inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark. Se afsnit G.A.3.6.3.2 Inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark.

Regelgrundlag

Reglerne om kompetencen til opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag findes i:

• Bidragsopkrævningsloven (Lov om opkrævning af underholdsbidrag - lov nr. 1092 af 15.08.2023)
• Bidragsopkrævningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag - bkg nr. 918 af 26.06.2023)

Udbetaling Danmark opkræver fordringer på underholdsbidrag. Det gælder 

• Bidrag, der tilkommer det offentlige, især børnebidrag der er forskudsvis udlagt efter børnetilskudsloven og
• Privatretlige bidrag.
• ►Nordiske bidragskrav, der er omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention, når Udbetaling Danmark har modtaget en anmodning om forskudsvis udbetaling af hele eller dele af bidraget efter børnetilskudslovens § 11, stk. 3. Se mere om den nordiske inddrivelseskonvention i G.A.3.6.3.2 om inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark.◄

Se bidragsopkrævningslovens § 2, stk. 1.

Hvis et underholdsbidrag ikke betales, kan Udbetaling Danmark tage stilling til, om kravet skal overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se bidragsopkrævningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive krav på underholdsbidrag efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvoraf det direkte fremgår, at private underholdsbidrag skal inddrives efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.

Bemærk

Bidragsberettigede kan ikke selv inddrive krav på underholdsbidrag, idet disse er omfattet af gældsinddrivelsesloven. Se UfR 2017.1344 ØLK, hvor Østre Landsret udtalte, at der ikke er hjemmel til, at den bidragsberettigede selv kan inddrive på bidraget gennem fogedretten, og ej heller til, at fogedretten kan foretage udlæg for underholdsbidrag.

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag

Når børnebidrag udbetales forskudsvis af det offentlige, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Se børnetilskudslovens § 18, stk. 1. Som nævnt ovenfor, kan Udbetaling Danmark overdrage bidraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis bidraget ikke betales.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive forskudsvis udlagte bidrag på samme måde som andre fordringer, hvor fordringshaver er offentlig, eksempelvis:

• Lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 10 
• Udpantning. Se gældsinddrivelseslovens § 11
• Indtrædelse/modregning. Se gældsinddrivelseslovens § 8, stk. 1.

Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte afdragsordninger for bidragspligtige efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også bevilge henstand med betalingen, ►når der foreligger særlige omstændigheder ◄efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12.► ◄

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden eftergive forskudsvis udlagte bidragskrav efter de generelle regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13.

Inddrivelse af privatretlige bidrag

Når et bidrag ikke er udbetalt forskudsvis, er der tale om et privatretligt bidrag.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, benævnes også:

•  Privatretlige bidrag
•  Bidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget efter aktivlovens § 97, stk. 1.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagte, kan forekomme for følgende bidragstyper:

• Ægtefælle-/partnerbidrag
• Ægtefælle-/partnerbidrag, hvor det offentlige, i forbindelse med tidligere udbetaling af kontanthjælp, er indtrådt i retten til ægtefælle-/partnerbidraget
• Børnebidrag, hvor bidraget overstiger normalbidragets grundbeløb, eller hvor normalbidraget ikke er udlagt af det offentlige
• Børnebidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget ved barnets anbringelse uden for hjemmet
• Børnebidrag, hvor forskudsvis udbetaling er afslået
• Ikke-forskudsvis udbetalte bidrag, der bygger på udenlandske bidragsresolutioner samt Færøerne og Grønland
• Uddannelsesbidrag
• Særbidrag, fx til dåb, konfirmation samt underhold til moderen ved og omkring fødslen, hvis disse ikke er forskudsvis udlagt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive privatretlige bidrag ved:

• Lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 10
• Udpantning. Se gældsinddrivelseslovens § 11
• Indtrædelse/modregning. Se gældsinddrivelseslovens § 8, stk. 2.

Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte afdragsordninger for bidragspligtige efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.

Henstand

Se afsnit G.A.3.1.3.1 Reglerne om inddrivelsesmæssig henstand.

Afdragsordninger

Se afsnit G.A.3.1.1.1 Afdragsordninger for personer

Afskrivning og eftergivelse

Vedrørende privatretlige bidragskrav gælder følgende i forbindelse med afskrivning og eftergivelse:

• Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke eftergive den privatretlige del af underholdsbidraget. Se SKM2009.1.SKAT.
• Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke afskrive privatretlige bidrag efter gældsinddrivelseslovens § 16.

Universalforfølgning

Restanceinddrivelsesmyndigheden overtager kreditorbeføjelserne ved overdragelse af fordringer mv. til inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1.

Hvis en bidragspligtig bliver taget under:

• Gældssanering
• Konkursbehandling eller
• Rekonstruktionsbehandling

og der er udstedt proklama efter at bidraget er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er det således restanceinddrivelsesmyndigheden, der anmelder kravet i skyldners bo. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Forældelse af bidrag

►Bidrag, der er under inddrivelse◄

►Bidrag, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er omfattet af de særlige regler om forældelse, der gælder for fordringer, der er under inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a.

Se afsnit G.A.2.4 Forældelse af fordringer under inddrivelse

Det betyder bl.a., at forældelsesfristen afkortes til 3 år, selv om bidraget, inden det kom under inddrivelse, havde en længere forældelsesfrist. Forældelsesfristen på 10 år for forskudsvis udlagte underholdsbidrag, jf. børnetilskudslovens § 18, stk. 1, afkortes til 3 år.

Forældelsesfristen for privatretlige bidrag afkortes ikke, ligesom den frist, der eventuelt opnås efter forældelseslovens § 5, stk. 1 for disse bidrag under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke afkortes.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4.

Det betyder bl.a. også, at forældelsesfristen tidligst regnes fra 20. november 2021 for bidrag, der er registret i inddrivelsessystemet PSRM. For bidrag, der er registret i andre inddrivelsessystemer end PSRM, regnes forældelsesfristen tidligst fra 20. november 2027.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1 og afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse

Det betyder også, at forældelseslovens § 8, 1. pkt. ikke finder anvendelse for bidrag, der var retskraftige og under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a.◄

►Bidrag, der er under opkrævning◄

►Efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., forældes selve pligten til at betale løbende bidrag i henhold til en konkret aftale eller afgørelse (grundfordringen), når der er forløbet 10 år siden sidste betaling af bidrag i henhold til den pågældende aftale eller afgørelse eller, hvis der aldrig er sket betaling, fra det tidspunkt, hvor det første bidrag skulle være betalt.

Forældelse vil som udgangspunkt indtræde for alle ikke-betalte bidrag, herunder forskudsvis udlagte bidrag og ej forskudsvis udlagte bidrag (privatretlige bidrag), omfattet af den konkrete aftale eller afgørelse, dvs. både allerede forsøgt opkrævede og evt. fremtidige bidrag, og uafhængigt af det enkelte bidrag ikke selvstændigt er forældet efter de almindelige regler i forældelseslovens §§ 2 og 3 eller den særlige frist i børnetilskudslovens § 18, stk. 1.

Efter forældelseslovens § 8, 2. pkt. forældes fordringerne på de enkelte bidrag desuden efter forældelseslovens §§ 2 og 3.◄

Forskudsvis udlagte børnebidrag

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter reglerne i forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. Se børnetilskudslovens § 18.

Dette betyder, at det offentliges ret til at indkræve forskudsvist udlagt bidrag, forældes efter 10 år, ►hvis forældelsesfristen ikke afbrydes inden udløbet af denne frist efter forældelseslovens §§ 15-18.◄

Bemærk, at suspensionsreglen i forældelseslovens § 3, stk. 2 ikke finder anvendelse for disse krav. Dog gælder tillægsfristen i forældelseslovens § 14.

►Bemærk◄

►Forskudsvis udlagte bidrag, uanset de ovennævnte almindelige forældelsesregler, også kan forældes efter forældelseslovens § 8, 1. pkt.◄

Privatretlige bidrag

Privatretlige bidrag forældes efter 3 år i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1, hvis forældelsesfristen ikke afbrydes inden udløbet af denne frist efter forældelseslovens §§ 15-18. Bemærk, at privatretlige bidrag, uanset den ovennævnte forældelsesfrist, også kan forældes efter forældelseslovens § 8, 1. pkt.

Se mere om forældelse i afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer.

► ◄

Særligt vedrørende den bidragsberettigede

Bidragsberettigedes status som part

Det beror på en konkret vurdering af bidragsberettigedes interesse i den enkelte sag om inddrivelse af privatretlige underholdsbidrag, om bidragsberettigede har en så væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens udfald, at bidragsberettigede opnår partsstatus.

Som udgangspunkt har bidragsberettigede ikke en så væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i de enkelte afgørelser om inddrivelse af bidrag hos bidragspligtige, at bidragsberettigede får partsstatus. Eksempelvis ved afgørelse om iværksættelse af lønindeholdelse hos bidragspligtige.

Bidragsberettigede vil derimod som udgangspunkt have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelser, der direkte vedrører bidragsberettigedes fordringer. Det kan eksempelvis være, hvis Gældsstyrelsen træffer en afgørelse om, at bidragsberettigedes fordringer er forældede.

Se mere om partsbegrebet i afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet.

Se også

Se også FOU nr. 2022-17 om bidragsmodtageres rettigheder i sager om inddrivelse af underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige.

Videregivelse af oplysninger til bidragsberettigede

Hvilke oplysninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive til bidragsberettigede afhænger af, om oplysningerne indgår i en afgørelsessag, hvor bidragsberettigede er part.

Når bidragsberettigede er part

Når bidragsberettigede har status som part i en afgørelsessag, kan bidragsberettigede som udgangspunkt få alle oplysninger, der indgår i sagen. I tilfælde hvor bidragsberettigede er part, vil retten til at få oplysninger omfattet af afgørelsessagen som udgangspunkt ikke være begrænset af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Dette betyder, at oplysninger som i almindelighed vil være omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, kan videregives til bidragsberettigede, uden at dette vil være en overtrædelse af tavshedspligten. Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden videregive de samme oplysninger til bidragsberettigede, som kan videregives, når bidragsberettigede ikke er part. Se herom nedenfor.

Se afsnit A.A.6.1.2.4.2 Videregivelse af fortrolige oplysninger til private.

Når bidragsberettigede ikke er part

Når bidragsberettigede ikke har status som part, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke videregive oplysninger til bidragsberettigede, hvis oplysningerne er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Det vil sige at oplysninger om den bidragspligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller private forhold ikke kan videregives til bidragsberettigede.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger, der vedrører den bidragsberettigede, dvs. alene oplysninger om bidragsberettigedes krav på privatretligt underholdsbidrag, herunder hvilke krav der er blevet dækket og forventninger til fremtidige dækninger.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17 gælder i almindelighed ikke for generelle oplysninger om inddrivelsen. Dette kan fx være oplysninger om generelle inddrivelseshindringer, der har betydning for inddrivelsen af bidragsberettigedes krav. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor på baggrund af en konkret vurdering efter offentlighedslovens bestemmelser videregive sådanne oplysninger til bidragsberettigede.

Se også afsnit A.A.6.1.2 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Klageadgang

Se afsnit G.A.2.2 Klager.

Særligt vedrørende bidragsberettigedes klagemuligheder

I forhold til afgørelser om inddrivelse hos den bidragspligtige, anses bidragsberettigede som udgangspunkt ikke som klageberettiget, idet den bidragsberettigede ikke har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse. Se ovenfor under bidragsberettigedes status som part.

Bidragsberettigede kan ikke klage til Skatteankestyrelsen over Gældsstyrelsens valg af de enkelte inddrivelsesindsatser hos den bidragspligtige. Det skyldes, at restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om, hvilken inddrivelsesindsats, denne vælger at gælden skal inddrives ved, er faktisk forvaltningsvirksomhed. Se også afsnit G.A.2.2.4 Sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed, samt SKM2017.636.SANST.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at bidragsberettigede har partsstatus i en afgørelse, vil bidragsberettigede kunne klage over denne afgørelse i henhold til  gældsinddrivelseslovens § 17. Se hertil afsnit G.A.2.2 Klager, om klageadgang efter § 17, og kompetencen til behandling af klager mv.

Se også

Læs mere om klageberettigede i afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet).

Klage over manglende inddrivelse

Bidragsberettigede kan klage over manglende inddrivelse af sine krav, efter retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST.

Klagen vil i første omgang blive behandlet af restanceinddrivelsesmyndighedens direktør.

Bidragsberettigede kan herefter anmode om Borger- og retssikkerhedschefens vurdering af direktørens svar.

Se afsnittet ’’Klage over sagsbehandlingen’’ i afsnit A.A.10.1.2 Særlige klageregler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretten
UfR 2017.1344 ØLR	Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om, at M skulle betale ægtefællebidrag til H. H anmodede Udbetaling Danmark om at indeholde skyldige bidrag og fremsendte efterfølgende rekvisition til fogedretten om inddrivelse af bidragene. Fogedretten fremmede udlægsforretningen. Landsretten ophævede fogedrettens afgørelse og afviste anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, idet der ikke er hjemmel til, at udlæg for underholdningsbidrag kan foretages af fogedretten.
Skatteankestyrelsen
SKM2018.349.SKTST	Meddelelsen beskriver retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.
SKM2017.636.SANST	Skatteankestyrelsen afviste en klage over et brev fra restanceinddrivelsesmyndigheden benævnt afgørelse vedrørende en afdragsordning indgået mellem restanceinddrivelsesmyndigheden og en bidragspligtig, som blev fremsendt til den bidragsberettigede i forbindelse med parthøringen. Der blev lagt vægt på, at brevet sendt i forbindelse med parthøringen skete som led i restanceinddrivelsesmyndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed, og at den indgåede afdragsordning mellem restanceinddrivelsesmyndigheden og den bidragspligtige var en frivillig indgået aftale.	En klage over restanceinddrivelsesmyndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed behandles af Gældsstyrelsen efter retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST om retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, der er ikke er afgørelser.
SKM-meddelelser
SKM2009.1.SKAT	Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Skemaet viser relevante udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Udtalelse	Udtalelsen i stikord	Kommentarer
FOU nr. 2022-17	Ombudsmanden tilkendegav, at en bidragsmodtagers rettigheder i første række afhænger af, om bidragsmodtageren har partsstatus i forbindelse med inddrivelsen. Dette spørgsmål må afgøres ud fra en vurdering af bidragsmodtagerens interesse i udfaldet af den afgørelsessag, der i en given sammenhæng er tale om.