Indhold
Dette afsnit handler om beskatningsret for det land, hvor renten er opstået.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i udlandet
- Specifikke undtagelser
- Oversigt over kildelandets beskatning af renter ifølge danske DBO'er
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedregel
Det land, hvor en rente er opstået (kildelandet), kan beskatte rentebetalingen. Skatten kan dog ikke overstige 10 pct. af rentebetalingens bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i det andet land. Se modeloverenskomstens artikel 11, stk. 2.
Bemærk
Satsen på 10 pct. er modeloverenskomstens udgangspunkt. Nogle danske DBO'er indeholder andre procentsatser.
De danske regler om begrænset skattepligt indeholder ikke generel hjemmel til, at Danmark kan beskatte rentebetalinger fra Danmark til en fordringshaver i udlandet. Dog er der hjemmel til at beskatte renter af kontrolleret gæld. Se SEL § 2, stk. 1, litra d, og afsnit C.D.8.10.6 om begrænset skattepligt af renter for selskaber.
Hvis modeloverenskomstens artikel 11, stk. 2, er udeladt, kan kildelandet beskatte renter efter dets interne nationale regler uden begrænsninger, hvis artikel 11, stk. 1, følger modeloverenskomsten.
Se også
Se også afsnit
- C.F.3.1 om begrænset skattepligt
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten til en indkomst
- C.F.8.2.2.11.1.3 om hvad det vil sige at en rente er opstået i et land
Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i udlandet
Siden 2017 har Danmark hvert år automatisk modtaget oplysninger om finansielle konti i udlandet, som ejes eller kontrolleres af danske skattepligtige. Udvekslingen omfatter bl.a. oplysninger om renter, udbytter og visse andre former for indkomst.
Der modtages oplysninger fra lidt over 100 lande og jurisdiktioner, herunder alle EU-lande.
Se også
Specifikke undtagelser
De DBO'er, der tildeler kildelandet en ret til at beskatte rentebetalinger med en vis procent, indeholder ofte en eller flere undtagelser. De går ud på, at kildelandet enten:
- ikke kan beskatte en rentebetaling, eller
- kan beskatte rentebetalinger med en lavere procentsats end den, der gælder efter hovedreglen i den pågældende DBO.
Undtagelserne kan enten være begrundet i særlige forhold hos den retmæssige ejer af rentebetalingen eller i særlige forhold hos skyldneren.
Undtagelserne kan være meget specifikke eller mere generelt formulerede. Nedenfor gives nogle eksempler på de mest almindelige undtagelser.
Stater og statslige institutioner som fordringshaver
Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse, som friholder den anden stat, dens centralbank, andre offentlige myndigheder og offentlige institutioner, som kontrolleres af regeringen i den anden stat, fra beskatning i kildelandet. Se punkt 7.4 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
Mange lande afstår i deres eget retssystem fra at beskatte renter, som et selskab i landet betaler direkte til staten i det andet land eller til statslige institutioner i det andet land som fx landets nationalbank. Danmark og mange andre lande gør det, fordi den fremmede stat anses for omfattet af det immunitetsprincip, der knytter sig til fremmede stater. Se punkt 6.38 og 6.39 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1. Se også TfS 1994, 236 DEP og afsnit C.F.8.2.2.1.4 om, i hvilken udstrækning stater og andre offentlige myndigheder og institutioner er omfattet af modeloverenskomsten.
En række lande kan dog kun afstå fra at beskatte rentebetalinger til andre stater mv., hvis der er en særlig hjemmel til det i DBO'en.
Stater og statslige institutioner som skyldner
Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse om, at landene afstår fra at beskatte betalinger fra staterne og andre offentlige myndigheder og institutioner, fx landenes centralbanker, til modtagere i det andet land. Se punkt 7.5 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11. Se også TfS 1994, 236 DEP og afsnit C.F.8.2.2.1.4 om i hvilken udstrækning stater og andre offentlige myndigheder og institutioner er omfattet af modeloverenskomsten.
Denne undtagelse omfatter fx renter af statsobligationer og statsgældsbeviser. Baggrunden er, at et skattetræk i det land, der har udstedt statsobligationen eller statsgældsbeviset, kan blive overvæltet på staten selv, fordi fordringshaveren kræver forhøjet rentestats for at opnå kompensation for skattetrækket.
Eksportfinansieringsprogrammer
Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse, hvor landene afstår fra at beskatte rentebetalinger, der er led i eksportfinansieringsprogrammer og lignende. Se punkt 7.6. i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
Betalinger til finansielle institutioner
Enkelte danske DBO'er indeholder en bestemmelse, hvor landene afstår fra at beskatte rentebetalinger, der tilfalder finansielle institutioner, fx banker. Se punkt 7.7 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
Renter af kreditsalg
Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse, hvor landene afstår fra at beskatte renter af kommercielt kreditsalg af fx udstyr, varer til videresalg eller tjenesteydelser. Se punkt 7.8. i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
Betalinger til pensionskasser og lignende
Mange danske DBO'er indeholder en bestemmelse, hvor landene afstår fra at beskatte rentebetalinger, der tilfalder pensionskasser og lignende enheder i det andet land. Se punkt 7.10 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
Baggrunden er, at mange lande i deres egen skattelovgivning undtager pensionskasser og lignende fra beskatning af renter. De kan have et ønske om, at renter, som deres pensionskasser og lignende modtager fra andre lande, heller ikke skal beskattes.
Formålet med at medtage en særbestemmelse om pensionskasser i de danske DBO'er er at undgå, at der opstår tvivl om danske pensionskassers ret til at søge betalt udenlandsk skat af rentebetalinger tilbagebetalt.
Bemærk
Om dansk beskatning af pensionsafkast se afsnit C.G.3.3.4 om skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne.
Oversigt over kildelandets beskatning af renter i danske DBO'er
Nedenfor findes en oversigt over procentsatser for kildelandets beskatning af renter i de danske DBO'er.
Hvis der under kolonnen "Kildeland" er anført 0, er det kun bopælslandet, som har beskatningsretten til renter.
Oversigten indeholder de mest almindelige undtagelser, hvor kildelandet ikke kan beskatte renter eller kun kan beskatte renter med en lavere procentsats end den, der gælder efter hovedreglen i den pågældende DBO. Undtagelserne er markeret med "X" i skemaet. Der henvises til de enkelte landes DBO'er for det nærmere indhold af undtagelserne. Se afsnit C.F.9.2 om de danske DBO'er og internationale aftaler.
Bemærk
Hvis de enkelte DBO’er indeholder bestemmelser om f.eks. subsidiær beskatningsret, anti-misbrug eller LOB ("limitiation of benefits"), vil det kunne påvirke beskatningen af renteindtægter. Der henvises til de enkelte DBO'er. Se afsnit C.F.9.2 om de danske DBO'er og internationale aftaler.
Tilbagebetaling af dansk kildeskat
I tilfælde med begrænset skattepligt har Danmark kun intern hjemmel til at beskatte renter af kontrolleret gæld. Se SEL § 2, stk. 1, litra d og SKM2011.736.ØLR.
Tilbagebetaling af udenlandsk kildeskat
Anmodningen skal indgives til skattemyndighederne i det pågældende land. Oplysninger om tilbagebetaling, herunder hvilke blanketter, som eventuelt skal anvendes, må søges ved henvendelse til myndighederne i det pågældende land eller eventuelt det pågældende lands ambassade i Danmark.
Bemærk
Danske skattemyndigheder skal på begæring attestere, at pensionskasser og investeringsforeninger er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, uanset at de er skattefritaget efter SEL § 3. Se TfS 2000, 394.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højresteretsdomme |
| ►SKM2023.398.HR◄ | ►Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra d, skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskaberne var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand, og fordi der forelå misbrug. Højesteret anførte, at det var uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om renterne blev betalt effektivt eller blev tilskrevet lånets hovedstol.
I den ene sag (116/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at renternes retmæssige ejer var det bagvedliggende SICAR-selskab i Luxembourg, som renterne i hvert fald var gennemstrømmet til, eller aktionærerne og investorerne i dette selskab. Højesteret fandt, at det heller ikke var godtgjort, at betingelserne for bortfald af skattepligten af renterne i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum, var opfyldt.
I den anden sag (117/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at investorerne i de kapitalfonde, der stod bag gennemstrømningsselskaberne i Luxembourg, var renternes retmæssige ejere. Højesteret afviste endvidere en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse.
I begge sager fandt Højesteret, at de danske datterselskaber var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af KSL § 69, stk. 1.◄ | ►Tidligere instans: SKM2023.234.ØLR◄ |
| Landsretsdomme |
| ►SKM2023.404.ØLR◄ | ►Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø. Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne. Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst.◄ | |
| SKM2011.736.ØLR | Et selskab blev anset for indeholdelsespligtig af renteskat vedrørende godskrevne renter til et selskab på Isle of Man. Østre Landsret lagde ved afgørelsen til grund, at der var tale om kontrolleret gæld, og tillagde det samtidig betydning, at selskabet ikke havde efterkommet Skatteministeriets opfordring til at belyse ejerforholdet til selskabet på Isle of man. | Dommen afløser den tidligere Landsskatteretsafgørelse, offentliggjort som SKM2009.667.LSR, og sagens senere behandling i Byretten, der er offentliggjort som SKM2011.188.BR. |
| Skatterådet | | |
| SKM2022.97.SR | Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab. Der henvistes endvidere til artikel 11, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. | |