Indhold

Afsnittet handler om massekravene, der er betegnelsen for de forpligtelser, som ►opstår ved konkursens indtræden, behandling eller◄ som konkursboet pådrager sig. Disse forpligtigelser betales forud for alt anden gæld.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlag
Omkostninger ved konkursens indtræden
Omkostninger ved boets behandling
Gæld, som boet pådrager sig under sin behandling
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

►Reglerne om massekrav findes i konkurslovens § 93 ◄. Heraf følger det, at forud for anden gæld betales i lige forhold:

Omkostninger ved konkursens indtræden
Omkostninger ved boets behandling
Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.

Ved lige forhold forstås, at de tre typer krav er ligestillet.

Omkostninger ved konkursens indtræden

Disse omkostninger er bl.a. eventuelle retsafgifter og sædvanligt advokatsalær ved indgivelse af konkursbegæringen samt mødesalær for deltagelse i møder i skifteretten om konkursbegæringen.

Omkostninger ved boets behandling

Disse omkostninger omfatter bl.a. salær til kurator, revisor, nødvendig sagkyndig bistand mv. Se konkurslovens § 239.

Gæld, som boet pådrager sig under sin behandling

Herunder falder i første række gæld, der skyldes boets indgåelse af kontrakter. Krav, der hviler på en kontrakt, stiftes i det øjeblik, hvor kontrakten indgås, dvs. hvor løftet om at ville præstere sin ydelse kommer til medkontrahentens kundskab.

Hvis boet bliver pålagt erstatningsansvar for skadegørende handlinger, vil erstatningskravet også være massekrav, da erstatningskravet stiftes i det skadegørende øjeblik.

Krav på afgifter eller A-skat for perioden efter konkursdekretets afsigelse er også massekrav. Det vil være tilfældet, hvor konkursboet fortsætter virksomheden, eller hvor der foretages afgiftspligtigt salg af aktiver.

I en sag fra Højesteret blev særlig indkomstskat i et insolvent dødsbo anset for at være massekrav efter konkurslovens § 93, nr. 3, da skatten opstod som følge af boets salg af en ejendom. Se UfR.1985.160 HR.

Moms- og afgiftsbeløb, der er afledt af konkursboets dispositioner, anmeldes i konkursboet som massekrav efter konkurslovens § 93, nr. 3. Se UfR.1982.981 S.

Krav på renter og gebyrer af massekravet har også stilling som massekrav. Se konkurslovens § 98, nr. 1, 2. pkt.

Renterne kan beregnes op til betalingstidspunktet. Det gælder også for krav på afgifter og A-skat, der opstår under konkursen, men som ikke betales til tiden.

I SKM2016.368.ØLR afgjorde Østre Landsret, at SKATs fejlagtige udbetaling til et konkursbo og efterfølgende tilbagesøgningskrav af samme beløb skulle anerkendes som et massekrav i boet, idet SKAT ville kunne have modregnet beløbet i SKATs krav mod boet. Se konkurslovens § 93, nr. 3. Se også afsnit G.A.3.4.4.4.2 Individualforfølgning og modregning i konkurs.

Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Angår aftale successive ydelser, omfattes den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret efter konkursbehandlingens indledning af konkurslovens § 93. Se konkurslovens § 56, stk. 3.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR.1985.160 HR	I et insolvent dødsbo opstod en boskat, fordi boets salg af en fast ejendom udløste særlig indkomstskat. Efter kildeskattelovens regler om beskatning af dødsboer måtte kravet på boskat anses som en gæld, der var pådraget boet under dets behandling, og kravet var derfor massekrav.	Gæld, som boet pådrager sig i boperioden, har status af massekrav.
Landsretten
SKM2016.368.ØLR	Den 30. oktober 2013 blev A erklæret konkurs. Den 19. november 2013 anmeldte SKAT et krav på 1.275.308 kr. i konkursboet og forbeholdt sig modregningsadgang. Kurator blev nogenlunde samtidig hermed gjort opmærksom på, at A var blevet skønsmæssigt ansat i skat, og at A's revisor ville søge at ændre skatteansættelserne. Den 3. februar 2014 modtog kurator uden ledsagende besked 507.099 kr. fra SKAT. Udbetalingen skyldtes fejl i forbindelse med ændring af A's skønsmæssige skatteansættelser og fejlagtig modregning i forbindelse hermed. Landsretten fandt, at kurator den 3. februar 2014 burde have indset, at udbetalingen af de 507.099 kr. fra SKAT kunne bero på en fejl, f.eks. som følge af at SKAT havde været uopmærksom på sin adgang til modregning. Landsretten fandt, at betydningen af SKATs fejl i den foreliggende situation måtte vurderes efter principper svarende til dem, som gælder for krav om tilbagebetaling af beløb, der er betalt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti), og at disse principper førte til, at betalingen under de nævnte omstændigheder ikke kunne anses for bindende. Dette gjaldt, selv om SKAT havde begået flere fejl ved udbetalingen af beløbet. SKATs krav om tilbagebetaling af beløbet skulle derfor anerkendes som et massekrav, se konkurslovens § 93, nr. 3	Fejlagtige indbetalinger til konkursboet har - efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder - massekravsstatus efter konkurslovens § 93.
Sø- og Handelsretten
UfR.1982.981 S	Kurator afhændede et antal lastbiler under konkursbehandlingen. Konkursboet var derfor forpligtet til at udrede vægtafgifter, der forfaldt under behandlingen i boet, som massekrav.	Efter reglerne i vægtafgiftsloven forfaldt vægtafgiften efter afsigelsen af konkursdekretet. Dermed var der tale om en udgift, som konkursboet pådrog sig. Udgiften kunne være undgået, hvis lastbilerne var blevet afregistreret.