Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, anvendes reglerne om CFC-beskatning ikke. Se SEL § 32, stk. 1, 2. pkt. Et selskab er heller ikke omfattet af CFC-beskatning, hvis selskabet er omfattet af en skyggesambeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

I tilfælde af udtræden af international sambeskatning før udløbet af bindingsperioden, vil der ske fuld genbeskatning, og CFC-beskatning vil indtræde fra dette tidspunkt.