Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer        

EU-domme

C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG

En betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse i sjette momsdirektivs forstand.

Landsskatteretskendelser

SKM2021.285.LSR

Sagen angik, om en forening skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelse af en donation. Foreningens formål var at opføre teaterforestillinger, og den modtagne donation fra en fond skulle anvendes til at opføre en mobil scene- og tilskueropbygning. I forbindelse med donationen var det væsentligt for fonden, at fonden blev nævnt i kommunikations- og markedsføringsøjemed, og alt pressemateriale skulle koordineres med fonden før offentliggørelse.

Landsskatteretten fandt, at der ikke bestod en direkte sammenhæng mellem på den ene side den af foreningen modtagne donation og på den anden side den af foreningen leverede ydelse, som bestod i eksponering via foreningens markedsføring. Der blev særligt henset til, at omfanget af fondens eksponering efter det oplyste ikke kunne antages at have været afhængig af donationens størrelse. Landsskatteretten bemærkede, at det ud fra foreningens flyers, plakater og teaterprogrammer måtte lægges til grund, at alle foreninger mv., der havde ydet donationer, opnåede samme eksponering, uanset størrelsen af det donerede beløb. Landsskatteretten ændrede på denne baggrund SKATs afgørelse, således at foreningen ikke skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelsen af donationen.

SKM2009.527.LSR

Det fremgik af tilskudsmeddelelsen, at H1s basketball-turnering var støttet af kommunen, idet det nærmere var angivet, hvilke konkrete udgifter kommunen ønskede at dække, herunder udgifter i forbindelse med arrangementet og et generelt tilskud til H1s drift.

Der var dermed ikke tale om, som gengivet i skattecentrets afgørelse, at kommunen ved den afgivne støttemeddelelse havde indgået en aftale med H1 om, at sidstnævnte skulle levere opstilling af et basketball-net på et af kommunen anvist område mod betaling.

Det omhandlede projekt var udført af H1 med henblik på realisering af foreningens formål og ikke som en ydelse til kommunen, som på sin side alene bidrog med et støttebeløb, så H1 inden for rammerne af den ydede støtte kunne disponere over beløbet. Kommunen havde altså ikke modtaget en modydelse i momslovens forstand for støttebeløbet.

SKM2002.84.LSR

De omhandlede tilskud skulle ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 4, stk. 1, da selskabet ikke leverede varer og ydelser mod vederlag til de omhandlede tilskudsgivere. Der var lagt vægt på, at tilskudsgiverne ikke erhvervede nogen materielle rettigheder over filmene, og at tilskudsgiverne ikke havde nogen indflydelse på produktionen. Filmene var i øvrigt offentligt tilgængelige uden betaling af vederlag. Det forhold, at det i filmene blev angivet, hvem der havde ydet støtte til filmene, kunne ikke for de her omhandlede tilskudsgivere under disse omstændigheder karakteriseres som en reklameydelse. Den omstændighed, at tilskudsgiver erhvervede et antal kopier af filmen medførte ikke, at tilskuddet kunne anses som vederlag for en leverance, da der ikke var nogen sammenhæng mellem den økonomiske værdi af disse film og de ydede økonomiske tilskud.

TfS1996, 432MNA

En forening, der drev en kristen tv-kanal, skulle ikke medregne tilskud til foreningens momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1. Det var oplyst, at foreningen havde det formål at producere og udsende kristne tv-programmer i lokalområdet. De pågældende tilskud, herunder kontingenter, skulle ikke medregnes til foreningens momsgrundlag. De ydede tilskud blev anset for at have karakter af gavedispositioner, der ikke skulle betales moms af. Det blev herved lagt til grund, at tilskuddene ikke havde en sådan tilknytning til foreningens udsendelse af kristne tv-programmer, at tilskuddene kunne siges at udgøre vederlag herfor. Tilskudsgiverne modtog ikke en konkret ydelse, som de betalte for, men støttede det ideelle formål at udbrede kendskabet til den kristne tro. Ydelserne stod til rådighed for alle i lokalområdet, der kunne modtage signalet, og som ønskede at benytte sig af tilbuddet. Tilskuddene blev ydet gennem indsamlede midler enten direkte eller gennem de tilsluttede medlemskirkers mellemkomst.

TfS1996, 229MNA

Tilskud modtaget af "Åben By 96" fra "Kulturby 96" skulle ikke anses som omfattet af momsgrundlaget for "Åben By 96". En del af budgettet for "Åben By 96" hvilede på offentlige tilskud (såkaldte K96-midler) - hvoraf 2/3 stammede fra stat og kommune, mens den resterende tredjedel kom fra private tilskudsgivere - som blev videregivet fra "Kulturby 96" til "Åben By 96".

De omhandlede tilskud var ikke omfattet af momsgrundlaget for "Åben By 96". "Åben By 96" og "Kulturby 96" var to selvstændige juridiske enheder. "Kulturby 96" havde intet krav på indflydelse på "Åben By 96"s varetagelse af sine opgaver - ud over den begrænsning af "Åben By 96"s rådighed, der lå i vedtægtskravet om, at fondens formål var at gennemføre programområdet "Åben By" under "Kulturby 96" i samarbejde med "Kulturby 96".

Afgørelsen er omtalt i TfS1997, 346TSS

MNA1985, 905

Virksomheder og institutioner, der modtog støtte gennem ministerierne til fremme af henholdsvis byggeeksporten og forskning inden for energisektoren, skulle ikke betale moms af den modtagne støtte, da ministerierne ikke modtog en konkret modydelse for de ydede tilskud.

MNA1970, 278

Musikforeninger, der - udover indtægter fra kontingenter og billetsalg - modtog tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige institutioner eller fra private, skulle ikke medregne sådanne tilskud i den momspligtige omsætning.

Skatterådet

Innofounder er Innovationsfondens program for vidensbaseret iværksætteri i de tidlige faser. Innofounder gives til virksomheden, og udbetales til virksomhedens NEMkonto, men er knyttet til enkeltpersoner/konkrete personer, der optages på Innofounder", som alle skal være founders af virksomheden.

Skatterådet udtalte, at tildeling af tilskuddene ikke var betinget af, at Spørger leverede konkrete, momspligtige modydelser til fonden. Da tilskuddene dermed ikke var betaling for en leverance og i øvrigt var ydet i Spørgers interesse, indgik de ikke i momsgrundlaget.

SKM2022.317.SR

En kommune ønskede at opføre et nyt stadion og havde den forbindelse modtaget et tilsagn om tilskud fra en fond. Hensigten med det nye stadion var udlejning til en kommerciel aktør. Kommunen var  frivillig momsregistreret for udlejning af fast ejendom i forbindelse med udlejningen af det nye stadion.

Fonden havde i donationstilsagnet og i samarbejdsaftalen stillet en rækker vilkår for tilskuddet, som handlede om rammerne for opførelsen af det nye stadion, planer for fremdriften i opførelsen, dokumentation for afholdelsen af udgifter samt betingelser i relation til øvrige tilskudsgivere.

Skatterådet bekræftede, at tilskuddet i den konkrete sag faldt uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke var tale om levering mod vederlag. Tilskuddet skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget, jf. ML § 27.

SKM2018.255.SR

Skatterådet bekræftede, at tilskuddet ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. ML § 27. Tilskuddene skal endvidere ikke medregnes i Spørgers opgørelse af den delvise fradragsret, jf. ML § 38.

SKM2018.97.SR

Skatterådet bekræftede, at tilskuddet ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. ML § 27. Tilskuddene omfattes derfor ikke af momslovens anvendelsesområde, og tilskuddene skal ikke belægges med moms.

SKM2017.725.SR

Skatterådet tog stilling til den momsmæssige behandling af syv offentlige tilskud til en forening. Skatterådet fandt at flere af de omhandlede tilskud ikke kunne anses for at være et vederlag for en leverance.

SKM2014.748.SR

En forening skulle ikke betale moms af et årligt driftstilskud, da foreningen ikke leverede konkrete modydelser til tilskudsgiver, som betingelse for at modtage tilskuddet. Tilskuddet var heller ikke direkte forbundet med en vares eller ydelses pris for leverancer til 3. mand og indgik derfor ikke i afgiftsgrundlaget.

SKM2011.56.SR

Det klagegebyr som forbrugerne betalte til et ankenævn, samt det beløb de indklagede virksomheder betalte, hvis forbrugeren fik medhold i klagen, skulle anses for vederlag. Ankenævnet kunne derfor anses for at levere ydelser mod vederlag.

Brancheforeningens tilskud til driften af ankenævnet kunne dog ikke anses for at være et vederlag for en ydelse. Det blev i den forbindelse forudsat, at der var tale om et generelt tilskud til dækning af ankenævnets omkostninger uden krav om fx en bestemt produktionsmængde.

SKM2009.508.SR

Der skulle ikke betales moms af tilskud fra en fond til en herregård til brug for udarbejdelse af et konceptudviklingsprojekt. Konceptudviklingsprojektet indeholdt undersøgelser af, hvordan de eksisterende bygninger bedst kunne istandsættes, ombygges og anvendes ved etablering af et refugium samt udvikling af forretningsplan for drift heraf. Konceptudviklingsprojektet skulle anvendes af herregården og lægges til grund for en senere gennemførsel af ombygninger mv. og start af drift af refugiet. Fonden havde ikke nogen rettigheder over konceptudviklingsplanen, og den kunne ikke betragtes som en ydelse, der skulle leveres til fonden eller andre mod modtagelsen af tilskuddet. Tilskuddet kunne endvidere ikke siges at have nogen direkte påvirkning af prisen på de ydelser, der eventuelt i fremtiden ville blive leveret af refugiet.