Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden ved arrest.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• ►Arrestfogedordningen◄

Regel

En begæring om arrest skal indgives skriftligt til fogedretten. Se RPL § 631. Begæringen skal indeholde en angivelse af de konkrete omstændigheder, som efter kreditors opfattelse kan forhindre ham i at opnå dækning af sit krav. De dokumenter, som kreditor ønsker at påberåbe sig under sagen, skal også være vedlagt.

Er disse krav ikke opfyldt, kan fogedretten afvise sagen. Se RPL § 631, stk. 2, med henvisning til RPL § 489, stk. 1. Der kan dog indrømmes kreditor en frist til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og dokumenter. Se RPL § 488, stk. 3.

I RPL § 631, stk. 2, anføres en række bestemmelser, der gælder unders sagens behandling. Der er i vid udstrækning tale om de samme regler, der gælder for

• fremgangsmåden under udlægsforretninger og
• sikringsakter i forbindelse med udlæg.

Er der tale om, at en begæring om arrest er indleveret til den forkerte fogedret, kan henvisning til den rette fogedret ske efter RPL § 489, stk. 2.

Arrestforretningen kan foretages med meget kort varsel, fordi arresten har karakter af et foreløbigt retsmiddel. Ofte vil der være grundlag for at påbegynde arresten på skyldnerens bopæl.

Reglerne i RPL § 493, stk. 1, og stk. 2, og RPL § 494 om underretning og tilsigelse af skyldneren gælder også ved arrest. Se henvisningen i RPL § 631, stk. 1. Arrestbetingelsen i RPL § 627, nr. 2, vil imidlertid ofte kræve, at der efter RPL § 493, stk. 2, undlades underretning af skyldneren om tid og sted for forretningen.

Arrestforretningen kan efter RPL § 502 udsættes, men fordi arresten har karakter af et foreløbigt retsmiddel, er retspraksis dog tilbageholdende med dette.

Tredjemand kan forlange at få genoptaget en arrestforretning, hvis han mener, at denne strider mod hans ret. Se RPL § 631, stk. 2, med henvisning til RPL § 504, nr. 1 og 4. Det ville være urimeligt, hvis tredjemand skulle afvente udfaldet af justifikationssagen, før det endeligt kunne fastslås, om han frit kunne råde over det arresterede aktiv.

Genoptagelse under henvisning til indsigelser fra tredjemand har ingen betydning for arresthaver, da den kun vil angå arrestens genstand. Af samme årsag har en skyldner, der ikke har været til stede under arrestforretningen, mulighed for at begære genoptagelse, så han kan gøre brug af sine rettigheder efter RPL §§ 509-516, der også gælder ved arrest. Se RPL § 631, stk. 2.

►Arrestfogedordningen◄

►Skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. OPKL § 14, stk. 1-9.

En arrestfoged kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter OPKL § 14, stk. 2, 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.

Der kan foretages arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter OPKL § 5. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag.

Det er en betingelse for, at der kan foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen kan - ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i OPKL § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 - kun kunne anvendes i sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig - herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer - eller en momskarrusel.

Ligesom efter arrestreglerne i RPL kapitel 56 er det alene »pengekrav«, jf. RPL § 627, der er omfattet af ordningen. Som ved arrestreglerne i RPL kapitel 56 omfatter ordningen skatter og afgifter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. KLS § 46, kan der også foretages arrest efter ordningen for virksomhedens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksomheden har en eller flere ansatte.

Arrestfogedernes adgang til at foretage arrest er underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang hertil efter retsplejeloven. Det er en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter ordningen, at der ikke kan foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. RPL § 627, nr. 1. Der kan således ikke foretages arrest efter ordningen, hvis de pågældende skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er udløbet.

Det er herudover en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter ordningen, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning vil blive væsentligt forringet, jf. RPL § 627, nr. 2.◄