Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domstolen

C-607/20, GE Aircraft Engine Services Ltd (GEAES)

GEAES udleverede værdikuponer, der kunne indløses hos en række erhvervsdrivende, til ansatte som præmier i mellemniveauet i et belønningsprogram. De britiske myndigheder fandt, at der skulle betales udtagningsmoms af værdikuponerne. GEAES havde fratrukket moms ved købet af kuponerne.

EU-Domstolen bemærker, at det omhandlede »Above & Beyond«-program og navnlig præmierne i mellemniveauet i henhold til gradueringen af belønningerne var blevet udformet af GEAES med det formål at øge de ansattes performance og følgelig bidrage til en bedre rentabilitet for virksomheden. Indførelsen af dette program var således dikteret af betragtninger om en god gennemførelse af denne virksomheds forretningsmæssige aktiviteter og en stræben efter yderligere indtjening, idet fordelen herved for de ansatte kun var accessorisk i forhold til virksomhedens behov. Ved således at bidrage til at øge de ansattes motivation har det nævnte program positive virkninger med hensyn til performance og rentabilitet.

EU-Domstolen bemærker, at udleveringen af disse værdikuponer ikke sker ud fra de ansattes private brug, idet disse sidstnævnte i øvrigt ikke har midler til med sikkerhed at sikre sig muligheden for at gøre brug heraf. Initiativet for deres tildeling ligger nemlig hos de andre ansatte i virksomheden og sker på grundlag af strengt faglige kriterier og kun når de nominerede ansatte anses for værdige til en præmie på mellemniveauet i henhold til belønningsgradueringen.

GEAES’ udlevering af de pågældende værdikuponer finder sted uden nogen form for vederlag eller modydelse fra de modtagende ansattes side, og omkostningerne hertil bæres af GEAES selv. Men EU-Domstolen bemærker, at den nævnte levering af ydelser imidlertid giver denne sidstnævnte en fordel i form af udsigten til at øge sin omsætning takket være de ansattes øgede motivation og dermed en højere performance. Den personlige fordel, som den ansatte har heraf, synes derfor kun at være accessorisk i forhold til virksomhedens eget brug.

Bl.a. på baggrund af ovenstående omstændigheder og med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, bemærker EU-Domstolen, at GEAES’ vederlagsfrie udlevering af de pågældende værdikuponer til ansatte, der er nominerede som led i »Above & Beyond«-programmet, har til formål at øge de ansattes performance og dermed virksomhedens velfungerende drift og rentabilitet, således at det må fastslås, at denne levering af ydelser ikke er foretaget til virksomheden uvedkommende formål og følgelig ikke er omfattet af momsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b) (ML § 5, stk. 5).

C-269/20, S

Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen har udtalt, at artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

C-288/19, QM

Arbejdsgiver i Luxembourg stillede motorkøretøj til rådighed for medarbejdere med bopæl i Tyskland:

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt denne transaktion skal sidestilles med en tjenesteydelse mod vederlag i henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, bemærkes, at denne bestemmelse sidestiller en transaktion med en tjenesteydelse mod vederlag i to tilfælde. Det første tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra a), vedrører anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af den indgående moms, og det andet tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra b), vedrører vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgiftspligtige person foretages til privat brug eller til brug for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.

Som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse, kan en tjenesteydelse, der består i anvendelse af et gode, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, og som ikke kan sidestilles med en ydelse mod vederlag på grundlag af artikel 26, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112, fordi det omhandlede gode ikke har givet ret til fradrag af den indgående moms, i modsætning til hvad der kræves i denne bestemmelse, ikke subsidiært sidestilles med en sådan ydelse på grundlag af dette direktivs artikel 26, stk. 1, litra b), idet den effektive virkning af denne betingelse om fradrag af indgående moms, der er fastsat i den første af disse to bestemmelser, ellers ville blive bragt i fare.

I det foreliggende tilfælde fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at QM var underlagt den forenklede afgiftsordning i Luxembourg, inden for rammerne af hvilken selskabet ikke for de i hovedsagen omhandlede år kunne gøre fradrag for indgående afgift på det køretøj, der blev stillet til rådighed for en medarbejder vederlagsfrit, gældende.

Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af sagsakterne, om en sådan fradragsret ikke kunne være blevet indrømmet i Tyskland. Men domstolen kommer frem til, at beskatningsstedet for evt. momspligtig udtagning er i Luxembourg.

Landsskatteretten

SKM2004.445.LSR

En skole, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever og ansatte m.fl. med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning, skal opgøre fradraget for indkøb til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal bruges til blandet anvendelse. Skolen kan ikke tage fuldt fradrag for indkøbene og betale udtagningsmoms for den del, der serveres for de momsfrie skolehjemselever. Ikke udtagning.

Skattestyrelsen

SKM2003.322.TSS

Afholdelse af udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til for virksomheden uvedkommende formål, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML § 5, stk. 5 (dagældende ML § 5, stk. 3), hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes blandet.