åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.4.1.1 Momspligt ved levering af varer og ydelser § 4, stk. 1 og 2" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der er momspligt ved levering af varer og ydelser.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelse.

Regel

Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c) og ML § 4, stk. 1.

Betingelse

Det er en betingelse, at leverancen foretages af en afgiftspligtig person, og at den afgiftspligtige person handler i egenskab af afgiftspligtig (momspligtig) person. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c).

Se også

For mere information om momspligtige personer se

  • Momspligtige personer (D.A.3.1)
  • Andre momspligtige personer (D.A.3.2).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2023.127.BR

Sagen angik, om salg af to biler og en redskabsbærer skulle indgå i sagsøgerens momspligtige virksomhed. Sagsøgeren A havde for 13 andre køretøjer, der var købt og solgt i perioden fra 2010 til 2013, under sagens behandling anerkendt, at disse køretøjer indgik i hans momspligtige virksomhed.

Retten fandt efter en vurdering af sagens omstændigheder, køretøjernes værdi og særligt maskinens karakter og de foreliggende og manglende oplysninger, at A ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at køretøjerne var udnyttet således, at salget af dem var sket som led i forvaltning af As private formue og ikke som led i forvaltning af As økonomiske virksomhed.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.