Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan Landsskatteretten forbereder en klage, og hvordan den træffer afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Landsskatterettens sagsforberedelse
• Afledte ændringer
• Klagers møde i sager ved Landsskatteretten
• Landsskatterettens afgørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Afsnit A.A.1.8.

I Landsskatterettens forretningsorden er rettens organisation og opgaver mm. beskrevet. Se BEK nr 2373 af 10/12/2021.

Landsskatterettens sagsforberedelse

• Sekretariatsbetjening
• Udtalelse fra Skatteforvaltningen
• Sagsforberedelse - sagsfremstilling
• Syn og skøn
• Besigtigelse af fast ejendom
• Besigtigelse af et køretøj
• Afledte ændringer.

Sekretariatsbetjening

Sagsforberedelsen foretages af Skatteankestyrelsen. Se SFL § 4 a.

I forretningsordenen for Skatteankestyrelsen er sekretariatets opgaver beskrevet.

Se BEK nr. 177 af 6. marts 2018 som ændret ved BEK nr. 929 af 19/6/2020.

Udtalelse fra Skatteforvaltningen

Før en klage afgøres, kan Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten indhente en udtalelse fra Skatteforvaltningen. Der skal fastsættes en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Se SFL § 35 a, stk. 4.

Hvis Skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan Skatteforvaltningen uanset de almindelige frister for genoptagelse af Skatteforvaltningens afgørelser genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri.

Se SFL § 35 a, stk. 5.

Se A.A.10.2.2.5. og A.A.10.1.2.

Sagsforberedelse - sagsfremstilling

Skatteankestyrelsen udarbejder en sagsfremstilling til brug for klagens afgørelse i de sager, hvor der ikke er udarbejdet en sagsfremstilling. I den forbindelse kan Skatteankestyrelsen tage kontakt til klageren.

Se SFL § 35 d, stk. 1.

Minimumskrav til sagsfremstillingen er:

• Identifikationsoplysninger vedrørende klageren
• Talmæssig sammenhæng mellem ansættelse og påstand, hvor dette er relevant
• Klagens indhold med specifikation af klagepunkterne
• Redegørelse for sagens faktiske omstændigheder
• Forslag til afgørelse med henvisning til relevante retsregler.

Begrundelsen skal opfylde de krav til en begrundelse, der følger af forvaltningsloven.

Se SFL § 35 d, stk. 2, FVL § 24 og BEK nr 2372 af 10/12/2021 § 14, stk. 1

Bemærk fuldt medhold

Der skal ikke udarbejdes sagsfremstilling, når Landsskatteretten fuldt ud kan imødekomme klagen, eller Landsskatteretten og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Hvis Landsskatteretten ikke ønsker at følge indstillingen om fuldt medhold, og betingelsen for at undlade at udarbejde sagsfremstilling dermed ikke længere opfyldes, må Skatteankestyrelsen som konsekvens heraf udarbejde en sagsfremstilling.

Se SFL § 35 d, stk. 2, og SFL § 19, stk. 1.

Bemærk afvisning

I sager, hvor klagen foreslås afvist, og klagen ikke er omfattet af SFL § 35 a, stk. 6 eller 7, udarbejder Skatteankestyrelsen en sagsfremstilling, hvor oplysningerne om klagens indhold og sagens faktiske forhold begrænses til kun at vedrøre afvisningen.

Se BEK nr. 2372 af 10/12/2021 § 14, stk. 2

Syn og skøn

Der kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for Landsskatteretten.

Syn og skøn kan ikke kræves udmeldt i sager om

• efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a
• vurdering af fast ejendom
• registrering af køretøjer.

Se SFL § 47, stk. 1.

Se afsnit A.A.11.

Besigtigelse af fast ejendom

I sager om vurdering af fast ejendom kan Landsskatteretten bestemme, at der skal foretages besigtigelse af den pågældende ejendom.

Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse.

Landsskatteretten kan bemyndige Skatteankestyrelsen til som sekretariat for Landsskatteretten at foretage besigtigelsen på Landsskatterettens vegne. I disse tilfælde anses besigtigelsen ikke for at udgøre et retsmøde.

Landsskatteretten kan tillige tilkalde sagkyndige til at yde bistand i sager om vurdering af fast ejendom

Se SFL § 44, stk. 4, og BEK nr. 2373 af 10/12/2021 § 9.

Besigtigelse af et køretøj

I sager om registrering af køretøjer kan Landsskatteretten indkalde et køretøj til besigtigelse, hvis det findes nødvendigt.

Se SFL § 44, stk. 5, og BEK nr. 2373 af 10/12/2021 § 9.

Afledte ændringer

Uanset klagens formulering har Landsskatteretten ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, Landsskatteretten ønsker at ændre i ansættelsen.

Et vurderingsankenævn og Landsskatteretten havde inddraget et allerede indrømmet fradrag for anlæg af intern vej i vurderingen af fradrag for ekstern vej efter dagældende VUL §§ 17 og 18.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at afgørelsen samt kendelsen skulle annulleres med hjemvisning af sagen til vurderingsmyndigheden. Retten fandt ikke grundlag for at statuere, at Landsskatteretten havde overskredet sin saglige kompetence, herunder grænserne for i medfør af SFL § 45, stk. 1, at foretage afledte ændringer. Herefter, og da der i øvrigt ikke var anført omstændigheder, der kunne føre til andet resultat, fandt retten ikke grundlag for at annullere Vurderingsankenævnets afgørelse og Landsskatterettens kendelse.

Se SFL § 45, stk. 1, og SKM2016.329.ØLR.

Klagers møde i sager ved Landsskatteretten

En klager har mulighed for at holde møde med Landsskatteretten. På samme måde har klager mulighed for at holde møde med Skatteankestyrelsen.

• Retsmøde
• Møde med Skatteankestyrelsen.

Retsmøde

Landsskatteretten kan afholde retsmøde med klageren hvis:

• Klageren har anmodet om retsmøde,
• Skatteforvaltningen har anmodet om retsmøde, eller
• Landsskatteretten selv finder et retsmøde hensigtsmæssigt

Se BEK nr 2373 af 10/12/2021 § 4.

Klager har ikke ret til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde, men han kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig. Se SFL § 44, stk. 1.

Skatteforvaltningen kan tilsvarende anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde. Landsskatteretten indkalder klageren til retsmødet, hvis retten imødekommer forvaltningens anmodning. Se SFL § 44, stk. 2.

Landsskatteretten kan nægte at imødekomme anmodning om retsmøde, hvis retten anser mødet for overflødigt. Landsskatteretten skal give klageren skriftligt afslag med vejledning om klagerens ret til et møde med Skatteankestyrelsen.

Se SFL § 44.

Bemærk

Landsskatterettens afslag på retsmøde er ikke en forvaltningsafgørelse, men alene en procesledende beslutning, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Afslag på anmodning om retsmøde kan ikke påklages særskilt, men det kan efterprøves af domstolene, hvis Landsskatterettens kendelse indbringes for domstolene. Se TfS 2000,901 HRD.

Møde med Skatteankestyrelsen.

Klager har krav at få et møde med Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen kan også indkalde klageren til et møde, hvis Skatteankestyrelsen finder det hensigtsmæssigt.

Indkaldelsen skal foretages med mindst 14 dages varsel, medmindre en kortere frist aftales med klageren. Skatteankestyrelsen fastsætter tid og sted for mødet. I sager om vurdering af fast ejendom kan det bestemmes, at mødet finder sted i forbindelse med en besigtigelse af ejendommen.

Klageren kan anmode om at få en kopi af Skatteankestyrelsens mødereferat. Mødet er ikke offentligt. Lyd- og billedoptagelse af mødet må ikke finde sted.

Se SFL § 35 e, stk. 1, og BEK nr 2372 af 10/12/2021 § 10.

Landsskatterettens afgørelse

• Opdeling af sager
• Landsskatterettens beslutningsdygtighed
• Landsskatteretsmedlem uenig i en afgørelse
• Krav til Landsskatterettens afgørelser.

Se også

Afsnit A.A.1.8.

Opdeling af sagerne

Efter afslutning af sagsforberedelsen henføres en klagesag til en af to sagsgrupper efter kriterier, der er fastlagt af den ledende retsformand. Det er:

• Mere principielle sager, herunder alle sager, der behandles på retsmøde
• Øvrige sager.

Opdelingen af sagerne afgør, hvordan retten træffer afgørelse.

Mere principielle sager afgøres med deltagelse af retsmedlemmer. Øvrige sager afgøres efter den ledende retsformands bestemmelse med deltagelse af ansatte i Skatteankestyrelsen.

Se BEK nr 2373 af 10/12/2021 § 4.

Landsskatterettens beslutningsdygtighed

Hovedregel (mere principielle nævnssager)

Landsskatteretten træffer afgørelse ved enten skriftlig votering eller ved mundtlig votering på et ikke offentligt retsmøde. For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse skal mindst 3 retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst en være en retsformand og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller Skatteministeren. Ved stemmelighed er den ledende retsformands stemme afgørende. Deltager den ledende retsformand ikke i afgørelsen, er retsformandens stemme afgørende i stedet. Se SFL § 13, stk. 1.

Bemærk

I sager om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. skal mindst to retsmedlemmer være særligt motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af Skatteministeren. Se SFL § 13, stk. 1, sidste pkt.

Undtagelse 1

Kontorchef eller fuldmægtig i Landsskatteretten deltager i afgørelse af en klage (øvrige nævnssager).

Den ledende retsformand kan efter indstilling fra Skatteankestyrelsen bestemme, at en kontorchef eller en anden ansat i Skatteankestyrelsen skal deltage i afgørelse af en klage. Hvis voteringen ikke er enstemmig, skal sagen overgå til behandling efter hovedreglen uden deltagelse af medarbejdere fra Skatteankestyrelsen. Se SFL § 13, stk. 2.

Undtagelse 2

Den ledende retsformand kan efter inddragelse af Skatteankestyrelsen fastsætte regler om, at klager over visse nærmere  angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet skal afgøres af Skatteankestyrelsen.

Se SFL § 35 b, stk. 3, BEK nr. 1 af 02/01/2014 og afsnit A.A.10.2.3.4

En retsformand eller en kontorchef kan efter den ledende retsformands bestemmelse afgøre følgende typer sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer: 

• Afvisning af klage pga. formmangler. Se SFL § 13, stk. 3.
• Anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse. Se SFL § 13, stk. 3.

Landsskatteretsmedlem uenig i en afgørelse

Landsskatterettens afgørelse skal oplyse, hvis der har været uenighed om resultat eller begrundelse. Stemmetallet for hver opfattelse skal oplyses, og endvidere om retsformanden deler mindretallets opfattelse. Se SFL § 45.

Krav til Landsskatterettens afgørelser

Landsskatterettens afgørelser skal

• dateres
• angive navnene på de retsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen
• indeholde begrundelse for afgørelsen, herunder Landsskatterettens stilling til klagerens påstande mm., medmindre de anses for uvæsentlige og uden betydning for sagen
• begrundes, hvis anmodning om retsmøde er afslået
• indeholde vejledning om klage og omkostningsgodtgørelse, medmindre der gives fuldt medhold
• indeholde oplysning om afledte ændringer, hvis sådanne er foretaget.

Se SFL § 45.

Bemærk

Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, hvor det er Skatteforvaltningen, der skal foretage den beløbsmæssige opgørelse efter Landsskatterettens anvisninger.

For disse hjemviste sager er der i Skatteforvaltningen fastsat en særlig procedure.

Se BEK nr 2373 af 10/12/2021 § 12, stk. 5 og SKM2018.518.SKTST.

Bemærk

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene. Se SFL § 48.

Se også

Afsnit A.A.10.1.1.

Afsnit A.A.10.3.

Afsnit A.A.7.4.9.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS2000,901HRD	Landsskatteretten afslog anmodning om retsmøde i forbindelse med klagebehandling af en afgørelse om skattepligtig kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. Rettens afgørelse blev indbragt for domstolene og sagsøgeren påberåbte sagsbehandlingsfejl grundet afslag på retsmøde. Landsretten og efterfølgende Højesteret fandt ikke, at det var en sagsbehandlingsfejl at anmodningen om retsmøde ikke var imødekommet.
Landsretsdomme
SKM2016.329.ØLR	Landsretten udtalte, at Landsskatterettens og Vurderingsankenævnets kompetence ikke kan antages at være begrænset til de konsekvensændringer, der er en nødvendig følge af afgørelsen vedrørende det omtvistede beløb, men at kompetencen må fastlægges bredere. Henset hertil og til det grundlag, hvorpå boligselskabet fik fradrag for vejanlæg på ejendommen og til den nære sammenhæng mellem de i sagen omhandlede veje, fandt landsretten, at hverken Vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten havde overtrådt sin saglige kompetence.
SKM2015.358.VLR	Landsskatteretten havde afvist at behandle et spørgsmål, om fradrag for udgifter til parkeringspladser på grund af manglende udnyttelse af klageadgangen, jf. Landsskatterettens dagældende forretningsorden, § 2, stk. 1. Da Landsskatterettens afgørelser ikke indeholdt en principiel stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt klageadgangen var udnyttet forinden, jf. § 2, stk. 1, i den dagældende forretningsorden for Landsskatteretten, fandt landsretten ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger en fast og bindende administrativ praksis, hvorefter Landsskatteretten - uden hensyn til den processuelle bestemmelse om krav til udnyttelse af klageadgang - realitetsbehandler et delelement i fradragsansættelsen, selv om spørgsmålet ikke har været behandlet i de underliggende instanser. Byrettens frifindelse dom blev herefter stadfæstet.
Byretsdomme
SKM2013.634.BR	Et spørgsmål om fradrag for udgifter til parkeringspladser havde ikke været behandlet af SKAT eller vurderingsankenævnet, hvorfor det var berettiget at Landsskatteretten afviste at behandle klagen.  Det forhold, at Landsskatteretten havde afsagt et betydeligt antal kendelser, hvor spørgsmålet var blevet realitetsbehandlet, selv om det ikke var behandlet i tidligere instanser, medførte ikke, at sagsøgeren kunne kræve spørgsmålet behandlet.
SKM2013.912.BR	Byretten hjemviste en sag til realitetsbehandling i Landsskatteretten, da byretten ikke fandt at det var med rette, at Landsskatteretten havde afvist klagen som mangelfuld.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.123.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ikke var noget til hinder for, at SKAT kunne indhente oplysninger fra den anonyme kilde, og at SKAT's formål hermed ikke var fastsættelse af straf, men en afklaring af, om selskabet og skatteyderen var skattepligtige. Landsskatteretten fandt derfor, at SKAT's afgørelse ikke var ugyldig. Da skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hævningerne i selskabet var tilbagebetaling af lån og kapitalindskud i selskabet, fandt Landsskatteretten det berettiget, at SKAT havde anset hævningerne for maskeret udbytte til skatteyderen. Landsskatteretten fandt det endvidere berettiget, at SKAT havde foretaget ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT havde overholdt fristerne i SFL § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKAT's afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, som skatteyderen havde hævet i selskabet.
TfS1995, 64.LSR	Landsskatteretten tog stilling til, om et skattankenævn havde kompetence til at fortsætte klagebehandlingen efter klageren havde tilbagekaldt sin klage. Klageren fik medhold.
SKAT-meddelelser
SKM2018.518.SKTST	Som følge af etableringen af Skatteforvaltningen, fastlægges med denne meddelelse ændrede retningslinjer for behandling af hjemviste sager. Retningslinjerne skal sikre, at der ved den fornyede behandling af en hjemvist sag til Skatteforvaltningen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.