Indhold

Dette afsnit beskriver, om RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.

Afsnittet indeholder:

Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Jf. KL § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode om en revurdering.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Jf. UfR 1987.755/2H. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

Fra akkordforhandlingens åbning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg. Jf. KL § 171. Endvidere kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af akkorden.

En påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden, og for krav, der ikke er omfattet. Se UfR 1983, 252 ØLD.

Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Betaling af gæld efter fristdagen kan kræves omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne. Jf. KL §§ 72 og 74.

Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:

Se TfS 1996, 304.

Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2H

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før RIM iværksætter lønindeholdelse. Særlige forhold kan fx være, hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Nedenfor angives relevante afgørelser.