A.D.2.13.3 Dispensation fra realisationsprincippet mv. - KGL § 25, stk. 5


	Efter KGL § 25, stk. 5, kan skatteministeren give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som fremmed valuta. Dog kan realkreditinstitutter mv. ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper end lagerprincippet, se A.D.2.16. Der kan eksempelvis gives tilladelse til afvigelse fra realisationsprincippet, som nævnt i § 25, stk. 1, til en generel overgang til lagerprincippet eller tilladelse til anvendelse af en anden opgørelsesmåde. Kompetencen til at meddele dispensation er tillagt Told- og Skattestyrelsen, jf. ►bek. nr. 1070 af 17. dec. 1999 om sagsudlægning § 6, stk. 1, nr. 4.◄ Told- og Skattestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 4. Er der givet tilladelse til principskifte kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter ny tilladelse fra Told- og Skattestyrelsen. Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig må anses for begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet. Der skal normalt anvendes samme princip vedrørende samtlige mellemværender. Overgang til at anvende et andet princip end realisationsprincippet vil sædvanligvis finde sted fra og med det indkomstår, der angår den senest foreliggende selvangivelse. Tilladelse kan dog gives så overgangsåret placeres inden for den almindelige 3-års frist i SSL § 34. Tilladelse til at anvende et andet princip betyder for fordringer og gæld i fremmed valuta, at såvel børskurs som valutakursændringer skal behandles efter dette princip. LagerprincippetLagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet. Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst/tab opgøres som forskellen mellem kursværdien ved indkomstårets begyndelse og dets udløb. Fortjeneste og tab ved salg beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien ved sidste status. Dette gælder også, når obligationskursen på statusdagen er over pari, se Skat 1989.11.874 (TfS 1989, 612). Akkumuleret tab eller vinding, der fremkommer i perioden fra en fordrings erhvervelse eller en gælds optagelse og frem til overgangsårets statusdag, skal medregnes i indkomstopgørelsen for overgangsåret. I almindelighed kan virksomheden ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet. Et amerikansk selskab, hvis eneste aktivitet var at drive en filial i Danmark, som det finansierede, anvendte fra 1982 for første gang lagerprincippet og fratrak urealiseret valutakurstab, der var akkumuleret fra 1976-82 vedrørende finansieringen. Filialen havde modtaget stadigt stigende rentefri forskud, der forfaldt på anfordring. Forskuddene voksede i takt med investeringerne. Der forelå ingen skriftlig aftale om forholdet. Selskabet kunne under de foreliggende omstændigheder ikke anvende lagerprincippet under henvisning til de atypiske låneforhold, hvor afviklingsvilkårene ikke kunne dokumenteres. Såfremt en virksomhed ønsker at gå tilbage til realisationsprincippet kan dette kun ske i ganske særlige tilfælde. Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1996, 544, hvor en revisor over for LR havde påklaget en af den kommunale skatteforvaltning truffet afgørelse, efter hvilken man havde nægtet 3 selskaber tilladelse til tilbagegang fra lagerprincippet til realisationsprincippet. LR tiltrådte den kommunale skatteforvaltnings afgørelse. Der var herved henset til, at det faktum, at det var blevet muligt at foretage en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, sammenholdt med, at selskaberne havde haft en voksende beholdning af fordringer og gæld i fremmed valuta, ikke alene kunne begrunde tilbagegang til realisationsprincippet. Endvidere udtalte LR, at det ikke er muligt generelt at redegøre for, under hvilke konkrete omstændigheder der kan gives en sådan tilladelse, idet vurderingen af om der er tale om et særligt tilfælde, beror på en individuel og konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.