Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvilke ejere og hvilke ejendomme, der er omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om stigningsbegrænsningsordningen
  • Personer og ejendomme omfattet af stigningsbegrænsningsordningen
  • Ejendomme ejet af fysiske personer
  • Ejendomme ejet af fysiske personer sammen med juridiske personer
  • Ejendomme ejet af fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat
  • Ejendomme ejet af juridiske personer.

Generelt om stigningsbegrænsningsordningen

Det følger af boligskatteforliget, at der for ejere af ejendomme, der ikke vil være omfattet af skatterabatordningen, indføres en stigningsbegrænsningsordning for stigninger i grundskyld.

Formålet er, at stigningsbegrænsningsordningen skal sikre tryghed om lejernes boligskat, så de ikke oplever store, pludselige stigninger i grundskylden (der typisk overvæltes i huslejen) fra et år til det næste. Denne tryghed skabes blandt andet for boligejere via den permanente indefrysningsordning efter ejendomsskattelovens kapitel 8. 

Erhvervsejendomme m.v. er ikke omfattet af en sådan indefrysningsordning, da erhvervsejendomme m.v. meget sjældent handles uden for portefølje. Hermed vil en eventuel indefrysning (skatteudskydelsen) blive meget langvarig, og den indefrosne skat vil som hovedregel ikke komme til betaling. Stigningsbegrænsningsordningen indebærer, at der vil blive skabt en rabat for erhvervsejendomme, herunder for lejeboliger, hvorefter større stigninger i grundskylden efter 2024 indfases over tid.

Stigningsbegrænsningen vil således sikre mod pludselige stigninger i grundskylden og vil i udgangspunktet omfatte alle grundskyldsstigninger.

Hvis vurderingerne på et tidspunkt fra og med 2025 stiger mærkbart fra det ene år til det næste, har stigningsbegrænsningsordningen den virkning, at den forhøjede grundskyld indfases over tid, og at en stor stigning i grundskylden gradvist får fuld effekt.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en forhøjet grundskyld fx skyldes bortfald af fradrag for grundforbedringer efter EVL §§ 22 og 23 eller bortfald af fritagelse for grundskyld.

Da stigninger i grundskyld indfases over tid, bliver rabatten i form af begrænsninger af stigninger i grundskylden omvendt udfaset over tid.

I modsætning til skatterabatten, der efter ejendomsskattelovens kapitel 6 som udgangspunkt videreføres nominelt indtil ejerskifte, udfases stigningsbegrænsningsordning uanset ejerforhold, og uanset, om der er sket ejerskifte.

Personer og ejendomme omfattet af stigningsbegrænsningsordningen

Regel

Omfattet af stigningsbegrænsningen er:

Bemærk

Stigningsbegrænsningsordningen gælder alene for grundskylden.

Bemærk 

Stigningsbegrænsningsordningen bortfalder ikke ved ejerskifte.  

Ejendomme ejet af fysiske personer

Fysiske personer, der ejer ejendomme, som ikke er nævnt i ESL § 38, stk. 1, nr. 1, er omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Det betyder, at for fysiske personer er ejendomme omfattet af stigningsbegrænsningsordningen negativt afgrænset til at omfatte alle ejendomme, som ikke er nævnt i ESL § 38, stk. 1, nr. 1.

Derimod vil fysiske personer, der ejer ejendomme, som nævnes i ESL § 38, stk. 1, nr. 1, være omfattet af rabatordningen for grundskyld, hvis de øvrige betingelser for at være omfattet af rabatordningen er opfyldt.

Stigningsbegrænsningsordningen for fysiske personer gælder derfor ikke for følgende ejendomme Se ESL § 38, stk. 1, nr. 1.:

Hvilke ejendomme, der kategoriseres som ejerboliger, er beskrevet i afsnit H.A.2.2.2.1 Kategorisering af ejerbolig.

Omfattet af stigningsbegrænsningsordningen er således alle andre ejendomme end de nævnte ejendomme.

Det vil blandt andet betyde, at følgende ejendomme er omfattet af stigningsbegrænsningsordningen:

  • Erhvervsejendomme
  • Ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, og som er kategoriseret som en erhvervsejendom
  • Den del af landbrugsejendomme, som ikke udgør boligdelen
  • Den del af skovejendomme, som ikke udgør boligdelen
  • Grunde, der ligger i et kolonihaveområde
  • Andre ejendomme, herunder
    • Andelsboligforeninger
    • Almene boliger.

Det betyder, at stigningsbegrænsningsordningen gælder for alle de ejere af ejendomme, der ikke er omfattet rabatordningen, det vil bl.a. sige alle andre end fysiske personer, der ejer ejerboliger. Fysiske personer, der overtager en ejerbolig den 1. januar 2024 eller senere, er således ikke omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Særligt om landbrugs- og skovejendomme

Jord, som anses for produktionsjord efter EVL § 28, stk. 2 og 3, er omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Efter EVL § 28, stk. 2 og 3, er følgende arealer produktionsjord:

  • Arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.
  • Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme.
  • Naturarealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.
  • Fredskovspligtige arealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme uden for landzone.
  • Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på naturarealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme eller fredskovspligtige arealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme.

Efter EVL § 28, stk. 1, sker vurderingerne af produktionsjord for landbrugs- og skovejendomme efter en særlig vurderingsnorm ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den seneste gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter EVL §§ 44-48.

Bemærk

Den særskilte grundværdi, der ansættes på boligdelen af ejendommen efter EVL § 30, er ikke omfattet af stigningsbegrænsningsordningen, men er derimod omfattet af rabatordningen, hvis ejendommen i øvrigt opfylder de øvrige betingelserne herfor.

Opkrævning af grundskyld og ejendomsværdiskat for boligdelen af ejendommen foregår via forskuds- og årsopgørelsen, mens opkrævningen af grundskyld af resten af grundværdien for ejendommen foregår via skattekontoen.  

Se også

Se også afsnit:

Særligt om ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv

Hvis en ejendom ejes af fysiske personer og anvendes til både bolig og erhverv, men er kategoriseret som en erhvervsejendom, vil ejendommen være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen for så vidt angår grundskylden.

Boligdelen er dog fortsat ejendomsværdiskattepligtig, og ejeren er for så vidt angår boligdelen omfattet af rabat i ejendomsværdiskat efter ESL § 36, stk. 1, hvis ejeren i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ejendomsværdiskatten opkræves via forskuds- og årsopgørelsen. Derimod er hele grundskylden for ejendommen omfattet af stigningsbegrænsningsordningen og bliver opkrævet via skattekontoen.

Se også

Se også afsnit

Ejendomme ejet af fysiske personer sammen med juridiske personer

Hvis fysiske personer ejer ejendomme nævnt i ESL § 38, stk. 1 nr. 1, sammen med juridiske personer, er ejendommen ikke omfattet af rabat i grundskyld, men derimod omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Indgår der en juridisk person i ejerskabet af ejendommen, er ejendommen således i alle tilfælde omfattet af stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld.

Juridiske personer betaler ikke ejendomsværdiskat. Den fysiske person, der deltager i ejerskabet, kan dog være pålagt ejendomsværdiskat og hermed også være omfattet af rabatordningen for så vidt angår ejendomsværdiskatten.

Ejendomme ejet af fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat

Stigningsbegrænsningsordningen omfatter også medlemmer af kongehuset, der efter KSL § 3, stk. 1, er undtaget fra indkomstskat.

Medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, opkræves derfor ikke via personskattesystemerne, men bliver i stedet fra og med indkomståret 2024 opkrævet via opkrævningssystemet skattekontoen.

Ejendomme ejet af juridiske personer

Stigningsbegrænsningsordningen omfatter alle ejendomme ejet af selskaber og andre juridiske personer.

Det kan fx være et selskab, der ejer en ejendom med det formål at udleje denne eller med det formål at drive virksomhed. Det kan også være et selskab, der ejer en bolig med henblik på at huse selskabets ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Bemærk

Ejendomme som ejes af interessentskaber, partnerskaber og andre juridiske personer, der skattemæssigt anses som transparente selskaber, behandles skattemæssigt som hvis ejendommen var ejet af den eller de fysiske personer, der ejer det transparente selskab.