Indhold 

Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale grundskyld, når en ejerbolig mv. ikke udelukkende er ejet af fysiske personer. 

Afsnittet indeholder: 

  • Regel
  • Hvilke ejendomme? 
  • Hvilke ejere?
  • Opkrævning og hæftelse. 

Se også 

Se også afsnit: 

Regel 

For ejerboliger mv., som er helt eller delvist ejet af juridiske personer påhviler skattepligten den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden, ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ESL § 4, stk. 4

Hvilke ejendomme? 

Reglen gælder for de samme ejerboliger mv., som beskrevet i afsnit C.H.4.3.2.1 om ejerboliger mv., der er ejet af fysiske personer. 

Reglen gælder herefter for følgende ejendomme:

  • Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi, efter ejendomsvurderingsloven (ESL § 3, stk. 1, nr. 3)
  • Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi efter ejendomsvurderingsloven (ESL § 3, stk. 1, nr. 4)
  • Ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven (EVL § 3, stk. 1, nr. 1). 

EVL § 3, stk. 1, nr. 1, henviser til EVL § 4. Ved ejerboliger forstås efter EVL § 4, stk. 1, følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

  1. Ejendomme til helårsbeboelse.
  2. Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
  3. Sommerhuse og andre fritidshuse.
  4. Sommerhusejerlejligheder.
  5. Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
  6. Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.
  7. Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.
  8. Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3. 

Ejeren betaler grundskyld på baggrund af ejendomsvurderingen fra året før indkomståret eller kalenderåret. Ejendommen skal i forbindelse med ejendomsvurderingen i året før indkomståret eller kalenderåret være vurderet som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, eller en bolig på en landbrugs- eller skovejendom med en fordeling af grundværdien efter ejendomsvurderingsloven. Se EVL § 3, stk. 1, nr. 1, og EVL § 30, stk. 1

Hvis ejendommen i stedet er kategoriseret som en anden ejendom ved vurderingen end de nævnte, gælder reglen for andre ejendomme. Se afsnit C.H.4.3.2.3.

Hvilke ejere? 

ESL § 4, stk. 4, omfatter ejere af ejendomme, hvor ejendommen er helt eller delvist ejet af juridiske personer. Det kan fx være:

  • et selskab, en fond, en forening mv., der ejer en ejendom 
  • staten, herunder statsejede selvstændige virksomheder, en kommune eller en region, der ejer en ejendom. 

Reglen betyder også, at fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med juridiske personer, vil være omfattet. Det gælder også, selvom ejendommen er en ejerbolig eller et stuehus til en landbrugs- eller skovejendom. Se om ejerboliger mv., der alene er ejet af fysiske personer under afsnit C.H.4.3.2.1

Ejeren er den person, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter mv. Datakilden er i alle tilfælde administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre ejere, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst. 

Reglen gælder for ejendomme, der er helt eller delvis ejet af en juridisk person i indkomståret eller kalenderåret. I tilfælde, hvor en fysisk og juridisk person ejer sådanne ejendomme sammen, vil både den fysiske og den juridiske person være omfattet af reglen. Hvis ejendommen alene er ejet af fysiske personer, gælder de regler, der er beskrevet i afsnit C.H.4.3.2.1 om ejerboliger mv. ejet af fysiske personer. 

Opkrævning og hæftelse 

Grundskyld for ejendomme, der er ejet helt eller delvist af juridiske personer, opkræves via skattekontoen. Se ESL § 33, stk. 1

Grundskyld af disse ejendomme vil blive opkrævet hos hovedejeren. Se ESL § 33, stk. 2. 

Det betyder, at grundskyld af disse ejendomme hæfter personligt og ubegrænset på den, der er ejer af ejendommen på forfaldstidspunktet. Grundskylden hæfter på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder. Se ESL § 4, stk. 5, 1. pkt

Det er ejerforholdene på det tidspunkt, hvor grundskylden forfalder til betaling, der er afgørende for, hvem der hæfter personligt og ubegrænset for betaling af grundskylden. Et ejerskifte, der indtræder efter forfaldstidspunktet, vil ingen betydning have for den personlige og ubegrænsede hæftelse. 

Skattepligten påhviler den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ESL § 4, stk. 4.

Oplysninger om størrelsen af skyldig grundskyld, der hæfter på en ejendom, skal være tilgængelige for offentligheden. Se ESL § 4, stk. 5, 3. pkt. Herved kan potentielle købere af en ejendom gøre sig bekendt med eventuel skyldig grundskyld, som hæfter på ejendommen med en pante- og fortrinsret, og som køberen derved kan risikere at hæfte for ved køb af ejendommen. 

Oplysningerne er fra og med den 1. januar 2024 tilgængelige for offentligheden ved skriftlig og telefonisk henvendelse til Skatteforvaltningen. 

Når den nødvendige systemmæssige opkobling til Erhvervsstyrelsens systemer forventes udviklet inden for en kortere årrække, forventes det, at der vil kunne vendes tilbage til den indtil 1. januar 2024 gældende ordning, hvor ejeren eller andre med ejerens samtykke vil kunne rekvirere en ejendomsdatarapport hos Erhvervsstyrelsen mod et gebyr.  

Bestemmelse om offentlighed om skyldig grundskyld, der hæfter på en ejendom, er en undtagelse til Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. 

Se også  

  • Se også afsnit C.H.4.7.2 om opkrævning af grundskyld, og C.H.4.7.3 om hovedejer og autoritativt register.