Indhold 

Dette afsnit beskriver reglerne om, at der skal betales grundskyld af fast ejendom, samt hvordan denne opgøres og fastsættes. 

Grundskylden blev indført i 1926 med lov om kommunale ejendomsskatter. Se lov nr. 83 af 31. marts 1926. Loven afløste reglerne om henholdsvis hartkorn for ejendomme beliggende på landet og grundskatten for ejendomme beliggende i byerne. Lov om kommunal ejendomsskat er ophævet ved lov nr. 678 af 3. juni 2023, og reglerne om grundskyld fremgår nu af ejendomsskatteloven. For så vidt angår lovens baggrund, formål og historik henvises til afsnit C.H.4.2.1 og C.H.4.1 med introduktion til ejendomsskatter. 

Reglerne om betaling af grundskyld findes i ESL §§ 4-10, §§ 17-19, § 28, §§ 30-34 og § 82. 

Reglerne om grundskyld beskrevet i dette afsnit har virkning fra og med 1. januar 2024. 

Afsnittet indeholder: 

  • Hvilke ejendomme skal der betales grundskyld af (C.H.4.3.1)
  • Hvem skal betale grundskyld (C.H.4.3.2)
  • Fritaget mv. for grundskyld (C.H.4.3.3)
  • Beregning og satser for grundskylden (C.H.4.3.4)
  • Opkrævning af grundskyld (C.H.4.3.5). 

Se også 

Se også afsnit  

  • H.A.5 om fastsættelse af grundværdien for ejerboliger
  • C.H.4.1 Introduktion til ejendomsskatter
  • C.H.4.2 Ejendomsværdiskat
  • C.H.4.4 Dækningsafgift
  • C.H.4.5 Rabat- og stigningsbegrænsningsordningen
  • C.H.4.7 Opkrævning og efterregulering af ejendomsskatter
  • C.H.4.8 Lån til betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld
  • C.H.4.9 Tilbagebetalingsordningen.