Indhold

Dette afsnit handler om fristerne for borger/virksomhed at søge om toldgodtgørelse og toldfritagelse.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Fristerne for at søge om toldgodtgørelse/-fritagelse

Lovgrundlag

Fristerne for borger/virksomhed at søge om toldgodtgørelse/-fritagelse findes i EUTK art. 121. Disse regler suppleres af forældelsesloven i de tilfælde, hvor reglerne i EUTK ikke udtømmende gør op med forældelsesspørgsmålene.

Fristerne for at søge om toldgodtgørelse/-fritagelse

Efter EUTK art. 121, skal en ansøgning om toldgodtgørelse/-fritagelse vedr.

  • for meget opkrævet import- eller eksportafgift
  • fejl begået af de kompetente myndigheder eller
  • ret og rimelighed,

indgives inden 3 år regnet fra datoen for meddelelse af toldskylden.

I tilfælde af defekte varer eller varer, der er ikkebestillingsvarende, er fristen for at ansøge om godtgørelse og fritagelse i henhold til EUTK art. 116, 1 år efter meddelelse af toldskylden.

I tilfælde af, at en toldangivelse bliver erklæret ugyldig, skal ansøgninger om godtgørelse og fritagelse i henhold til EUTK art. 116, indgives inden den frist, der er angivet i reglerne for ugyldiggørelse. I reglerne for ugyldiggørelse er fristen for, hvornår ansøgningen skal indgives 90 dage. Se DF art. 148.

3 års fristen og 1 års fristen kan forlænges, hvis det har været umuligt at anmode om genoptagelse på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure. Se EUTK art. 121, stk. 1, 2 afsnit.

Hvis der er indgivet en klage over toldskylden efter reglerne i EUTK art. 44, suspenderes fristerne fra den dag, hvor klagen indgives, og under hele klageproceduren. Se EUTK art. 121, stk. 3.

Se også

Se også afsnit

  • F.A.13.2 om generelle betingelser og regler for godtgørelse af eller fritagelse for import- og eksportafgifter (told).
  • A.A.7.8 for generelt om frister i EUTK.