Indhold

Dette afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Anvendelsesområde
  • Forældelse

Regelgrundlag

Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen) med senere ændringer, som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen) med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Anvendelsesområde

Grundforordningen omfatter:

  • EU’s medlemsstater

Gennem bilag VI til EØS-aftalen er EF-forordninger om social sikring udstrakt til også at gælde for:

  • Norge
  • Island
  • Lichtenstein

Tilsvarende har EU indgået en aftale med Schweiz om fri bevægelighed for personer. I henhold til denne aftale gælder EF-reglerne om koordinering af social sikring - med få undtagelser - også i forhold til Schweiz.

Se kapitel 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.◄

Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører: 

  • Ydelser ved sygdom
  • Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
  • Ydelser ved invaliditet
  • Ydelser ved alderdom
  • Ydelser til efterladte
  • Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
  • Ydelser ved dødsfald
  • Arbejdsløshedsydelser
  • Efterløn
  • Familieydelser

Se artikel 3, stk. 1, i grundforordningen.

Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:

Se kapitel 4 i afsnit 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.

Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:

  1. modregning af skyldige bidrag til en institution i ansøgerstaten via dennes "søstermyndighed" - i tilsvarende udbetalingsart - i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt.
  2. (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.

Inddrivelsen af den pågældende type af fordring sker efter reglerne i inddrivelsesstaten, herunder efter de regler som gælder for en tilsvarende type af fordring.

Forældelse

Spørgsmål om forældelse afgøres således:

  • efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
  • efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.

Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.

De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten, såfremt det ville have samme forældelsesretlig virkning efter reglerne i sidstnævnte stat.  

Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.