Regel

Konventionens artikel 12, stk. 1, fastsætter, at der vil foreligge fast driftssted, når en person – en uafhængig repræsentant – handler på vegne af et foretagende, og dette arbejde rutinemæssigt resulterer i indgåelse af kontrakter, som ikke efterfølgende væsentligt ændres af foretagendet.

Dette gælder efter stk. 2 dog ikke, hvis repræsentanten selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet og handler for foretagendet inden for rammerne af denne virksomhed. Hvis repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende handler på vegne af foretagendet, anses den pågældende ikke for at være en uafhængig repræsentant i kildelandet og vil derfor udgøre et fast driftssted for foretagendet i kildelandet.

Efter stk. 3, litra a, finder stk. 1 anvendelse i stedet for gældende bestemmelser i omfattede skatteaftaler om statuering af fast driftssted, når uafhængige repræsentanter påtager sig opgaver for et foretagende, men kun i det omfang at sådanne bestemmelser retter sig mod den situation, at repræsentanten har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Efter stk. 3, litra b, finder stk. 2 anvendelse i stedet for gældende bestemmelser i omfattede skatteaftaler, hvorefter et foretagende ikke anses for at have fast driftssted med hensyn til virksomhed, som en uafhængig repræsentant påtager sig for foretagendet.

Valg

Danmark tager ikke forbehold efter artikel 12, stk. 4. Bestemmelserne i konventionens artikel 12 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.