Definition
eKapital er Skatteforvaltningens system for indberetning efter skatteindberetningsloven af hovedparten af de indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver, der ikke skal indberettes til eIndkomst. Det drejer sig bl.a. om pensionsordninger, renteindtægter af indskud, renteudgifter af lån, beholdning og afkast af finansielle aktiver samt oplysninger til brug for fradrag i den personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag.
Indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver m.v., der skal indberettes til eKapital
Følgende indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver m.v., som reguleret i de nedenfor nævnte bestemmelser i skatteindberetningsloven, skal indberettes til eKapital:
-
SIL § 11 a: konti omfattet af aktiesparekontoloven.
-
SIL § 12: renter og andet afkast til kontohavere og rentenydere.
-
SIL § 13: renter, løbende provisioner, reservefonds- og administrationsbidrag m.v. vedrørende lån m.v.
-
SIL § 14: pantebreve med pant i fast ejendom.
-
SIL § 15: kvartårlige indberetninger vedrørende tilskrivning af renter m.v.
-
SIL § 15 a: pengeinstitutter m.v. vedrørende gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut.
-
SIL §16 og § 17: aktier m.v. i depot til forvaltning.
-
SIL § 18: renter og andet afkast vedrørende obligationer, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C og i kontoførende investeringsforeninger.
-
SIL § 19: erhvervelse og afståelse af obligationer, konvertible obligationer, aktier m.v. og terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
- SIL § 19 a: Finansielle virksomheders betaling af skattepligtige beløb til kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende.
- SIL § 26: gaver og løbende ydelser, der modtages af almenvelgørende og almennyttige foreninger, stiftelser og institutioner m.v.
-
SIL § 30: udlodning fra andelsforeninger til eksisterende eller ophørte andelshavere.
-
SIL § 31: kontingenter til faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13.
-
SIL § 32: indbetalinger til arbejdsløshedskasser.
-
SIL § 42: anpartsvirksomhed med fælles regnskab efter ligningslovens § 29.
- Indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af SIL §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og
-
Frivillig indberetning efter SIL § 20 om formidlere af handler med værdipapirer, som efter aftale med overdrager eller erhverver indberetter.
Se SIL § 48, stk. 1, sammenholdt med hvad, der skal indberettes efter indkomstregisterloven.
Se tillige SIB § 1.
Digital indberetning til eKapital
Indberetning til eKapital skal som hovedregel ske digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Der henvises i det hele til den elektroniske vejledning om eKapital, der kan findes på skat.dk/Virksomhed/eKapital.
Se SIB § 4, stk. 2.