Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokat v/adv. Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 24. maj 2012, vedrører beskatning af rådigheden over et sommerhus, som ejes af et anpartsselskab, som sagsøger er eneindehaver af. Sommerhuset har i perioder været benyttet af sagsøger, i perioder været lejet ud gennem et udlejningsfirma og i perioder været til rådighed med henblik på fremvisning for et af sagsøger delvist ejet selskab, der opførte sådanne sommerhuse.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministedet skal anerkende, at As indkomst i indkomståret 2005 skal nedsættes med 177.375 kr., for indkomståret 2006 med 133.040 kr. og for indkomståret 2007 med 187.000 kr.

Sagsøger har subsidiært påstået SKATs afgørelse af 22. juli 2009 hjemvist til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen.

Skatteankenævnets afgørelse 29. september 2010 indeholder en redegørelse for beregningen af sagsøgers indkomst i de 3 år. Heraf fremgår følgende:

"...

2005
Værdi af fri sommerbolig 1.650.000 kr. x 16,25 %	268.125
- udlejede uger til 3. mand, jf. opgørelse	0
- egenbetaling	81.840
Værdi af rådighed over sommerhus	186.285
2006
Værdi af fri sommerbolig 2.000.000 kr. x 16,25 %	325.000
- udlejet, 12 uger 2.000.000 kr. x 0,25 %	60.000
- udlejet, 11 uger 2.000.000 kr. x 0,50%	110.000
- egenbetaling	21.960
Værdi af rådighed over sommerhus	133.040
2007
Værdi af fri sommerbolig 2.200.000 kr. x 16,25 %	357.000
- udlejet, 13 uger 2.200.000 kr. x 0,25 %	71.500
- udlejet, 9 uger 2.200.000 kr. x 0,50 %	99.000
Værdi af rådighed over sommerhus	187.000

..."

Sagsøgers indkomst blev ved SKATs afgørelse af 22. juli 2009 forhøjet i de 3 år med ovennævnte beløb. Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 29. september 2010 denne afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse af 27. februar 2012, hvorved Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet, fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Klageren udrejste til Spanien den 1. november 2001.

SKAT har ved afgørelse af 22. juli 2009 forhøjet klagerens indkomst for 2005 med 186.285 kr., 2006 med 133.040 kr. og 2007 med 187.000 kr. Alle forhøjelser vedrører værdi af rådighed over det af H1 ApS ejede sommerhus.

Sommerhuset er omtalt med adresse på ...2. I lejekontrakten med G1 står adressen anført som ...3. Klageren har forklaret, at der er tale om en dobbeltgrund som befinder sig mellem ...1 og ...4 og grunden støder op til begge veje. Klageren anvender hoveddøren, som er til ...4. Derfor kalder både G1, post og renovation ejendommen ...3. Mod ...1 er der kun skov og ingen adgang.

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS, og i H2 ApS.

Servicekontoret for udlejningsfirmaet G1 A/S har den 21. september 2009 fremsendt en erklæring udstedt til BA, c/o H1 ApS, ...5. I erklæringen bekræftes, at ...3, udlejes gennem G1 A/S, og jf. "Aftale om feriehusformidling" står huset til disposition for udlejning hos G1 A/S hele året. Ejer har dog adgang til huset på skiftedage mellem kl. 10 og kl. 15 til f.eks. vedligeholdelse og små reparationer, såfremt dette på forhånd meddeles lokalkontoret. Vilkårene har været gældende siden aftalens indgåelse den 7. februar 2003 og senest bekræftet den 15. august 2005.

Af kopi af "Aftale om feriehusformidling" fra G1 fremgår af punkt 5.1.:

G1 A/S´ formidlingsret

Ejers feriehus står i den aftalte dispositionsperiode udelukkende til disposition for udlejning formidlet af G1 A/S og dets agenter. Feriehuset kan således ikke udlejes af ejer selv, andet udlejningsbureau eller 3. mand, så længe nærværende aftale med G1 A/S er gældende. Feriehusets ejer kan dog disponere over feriehuset på skiftedage i tidsrummet kl. 10 - 15, f.eks. til vedligeholdelse og små reparationer, såfremt dette på forhånd meddeles det lokale servicekontor.

Endvidere er følgende oplyst om sommerhusets anvendelse:

I 2005 har H2 lejet sommerhuset i 33 uger. Klageren har for leje af sommerhuset indbetalt 81.840 kr. til H1 ApS i løbet af året. Ifølge klageren dækker beløbet ferier samt forretningsbesøgsperioder, hvor han har været ansat i Danmark, i alt 19 uger.

I 2006 har H2 lejet sommerhuset i 26 uger og G1 har udlejet det i 23 uger. Klageren har betalt 21.960 kr. til H1 ApS for leje i løbet af året. Ifølge klageren er huset benyttet privat i 3 uger.

I 2007 har H2 lejet sommerhuset i 30 uger og G1 har udlejet det i 22 uger. Klageren har for dette år ikke indbetalt beløb til H1 ApS for sommerhusleje.

SKAT har lagt ejendomsvurderingen pr. 1. oktober året før til grund og har dermed fået følgende beregningsgrundlag for værdi af fri sommerbolig:

Indkomståret 2005:            1.650.000 kr.
Indkomståret 2006:            2.000.000 kr.
Indkomståret 2007:            2.200.000 kr.

Skatteankenævns afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig til rådighed i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 med henholdsvis 186.285 kr., 133.040 kr. og 187.000 kr.

Som begrundelse herfor har skatteankenævnet anført, at der er særskilt beskatningshjemmel for udbytter i form af blandt andet fri sommerbolig for en hovedaktionær, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 9.

Værdiansættelsen af udbytte i form af rådighed over sommerbolig skal ske i overensstemmelse med værdiansættelsesprincipperne for personalegoder i ligningsloven § 16, stk. 5. Udbytte i form af sommerhus beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1, og 4a, stk. 2, 2. pkt.

Skatteankenævnet har forudsat, at ...2 og ...3 er en og samme ejendom.

Hovedanpartshavere beskattes af fri sommerbolig til rådighed jf. SKM2007.768.SR og SKM2008.950.VLR. De uger, hvor sommerhuset har været udlejet til 3. mand, har det ikke været til rådighed for klageren. I de uger, hvor sommerhuset har været lejet af H2, har huset derimod stået til rådighed for klageren. Klageren er hovedanpartshaver i H2 og har dermed bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Skatteankenævnet har anset sommerhuset for udlejet i 23 uger i indkomståret 2006 og i 22 uger i indkomståret 2007. I indkomståret 2005 var sommerhuset ikke lejet ud til 3. mand.

Danmark har beskatningsretten til værdien af sommerboligen, da der er tale om udbytte/maskeret udlodning, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, bekendtgørelse nr. 70 af 16. august 1973 artikel 10. Danmark er dermed berettiget til at beskatte beløbet med 15 %.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået beskatningen nedsat til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren og hans familie ikke har benyttet sommerhuset til privat anvendelse uden der er betalt herfor, ligesom klageren ikke har haft råderet over sommerhuset i de perioder, hvor sommerhuset ikke har været udlejet.

Omhandlede sommerhuse er opført som typehus med henblik på fremvisning og salg af samme type sommerhuse gennem klagerens selskab. Husene har været udlejet gennem G1, hvorved husene ikke har været til disposition for klageren.

Repræsentanten har endvidere anført, at sommerhuset er et driftsmiddel, der er opført af forretningsmæssige årsager, og som er anvendt i selskabets aktiviteter. I alle årene har selskabet opnået lejeindtægter på mellem 10.000 og 12.000 kr. pr. måned, hvilket i sig selv indikerer, at klageren ikke har kunnet disponere over huset.

På baggrund heraf mener repræsentanten, at det er urimeligt at opretholde beskatning af en råderet i dette tilfælde. Der har naturligvis været en vis tomgang, da der er tale om en udlejning på ugebasis. Herudover er der tale om et sommerhus, som ikke kan forventes udlejet i vintermånederne i samme omfang som om sommeren. Drages en parallel til det øvrige udlejningsmarked, sker der jo heller ikke beskatning af ejere af ejendomsselskaber, for råderet over lejligheder i tomgangsperioder.

Endvidere har repræsentanten anført, at klageren og hans familie bor i Spanien og har gjort det siden 2001. Desuden har klageren i perioden ejet sommerhuse på ...6, ...7 og ...8. Sommerhusene har været anvendt, når familien har været i Danmark.

Det fremgår at udlejningsaftalen med G1 A/S, at der er indgået udlejningsaftale for hele året, og at ejer ikke har råderet over huset.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug vedrørende godet. Godets værdi ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22 - 34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter det oplyste har erhvervelsen af ejendommen og opførelsen af sommerhuset været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at sælge og opføre sommerhuse. Sommerhuset har således karakter af driftsaktiv, men da klageren faktisk har benyttet sommerhuset privat i 19 uger i 2005 og i 3 uger i 2006, må det konkluderes, at klageren har rådighed over sommerhuset, og dermed skal beskattes af denne rådighed.

..."

Der er under sagen fremlagt aftaler indgået mellem H3 SIA og H1 ApS om anvendelse af det pågældende sommerhus til fremvisning. Af aftalen underskrevet af sagsøger for begge selskaber den 3. december 2004, som vedrører 2005 fremgår følgende:

"... 

Demo "åben" hus aftale ...2 - ... år 2005

H2 tilbyder såfremt Deres hus kan anvendes som demohus og åben hus til fremvisning for vores sælger en afregning på 1667 kr. per gang huset anvendes til fremvisning. (der kan godt være flere fremvisninger på aftalte Åben hus dage).

Vi aftaler selvfølgelig i god tid inden en fremvisningsdag (min 3 dage), kravet for afregning er at huset er rydeligt og fremtræder pænt og ordentligt.

Aftalen løber for 12 måneder ad gangen.

..."

Af et brev fra H3 SIA af 12. december 2004 - underskrevet af PR - til H1 ApS fremgår følgende:

"...

Rental agreement "demo house" ...2.

For marketing and sales effort of new houses in Denmark, it is agreed to paid Dkk 1667/week all in for year 2005, so the house can be used as demo house for new potential buyers.

Rental free for future years will be decided later.

The rental agreement is valid without timeframe.

 ..."

Der er under sagen endvidere fremlagt aftaler indgået mellem H3 SIA og H1 ApS om anvendelse af det pågældende sommerhus til fremvisning for årene 2006 og 2007. Disse to aftaler er ligeledes underskrevet af sagsøger for begge selskaber og har samme indhold som den på dansk affattede aftale vedrørende 2004, dog er prisen 1077 kr. pr gang i 2006 og 2000 kr. pr gang i 2007. Begge disse to aftaler indeholder endvidere følgende tilføjelse:

"...

De kan afvises fremvisning uden grund såfremt det ikke passer ind i Deres planlægning. Er en åben hus dage aftalt kan de dog ikke afvises. (da sælgere så typisk har aftalt dette med kunder som kan komme fra hele landet).

..."

H3 SIA har den 30. august 2009 oplyst, at A ejer 75 af selskabet og PR ejer 25 % af selskabet. Denne oplysning har sagsøger gentaget over for Landsskatteretten i et brev af 30. juni 2011.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han sammen med sin kone BA og deres to børn på 13 og 14 år har boet i Spanien siden 2001. Begge børn var begyndt at gå i spansk skole i 2005. Hans svigerforældre, der er pensionerede, er også flyttet til Spanien. Hans mor bor i Danmark. I de tre år, sagen angår, var han eneanpartshaver i H1 ApS, og hans kone var direktør i selskabet. Færdiggørelsen af sommerhuset på ...2 blev forsinket, og det blev først færdigt hen over sommeren 2003. Foreholdt, at der i hans kontrakt med G1 A/S om feriehusformidling for 2003 er foretaget afkrydsninger, som viser, at huset kunne udlejes i ugerne 26-32 i 2003, forklarede han, at man ikke kunne regne med disse afkrydsninger. Sommerhuset blev bygget med videresalg for øje. Huset har været sat til salg mange gange, men det har ikke været muligt at sælge det. Det var også meningen, at man skulle bruge det til at sælge flere huse. Det er et sommerhus opført i massivt træ uden isolering i væggene. Et nyt byggeregulativ trådte i kraft omkring 2008-2009, og det bevirkede, at denne type hus ikke længere opfyldte byggereglerne, fordi de var så dårligt isolerede. Hvis et sådant hus skal varmes op om vinteren, skal der bruges mere brænde. Man ville ikke kunne varme værelserne op.

Forevist oplysning i dokument af 30. august 2009 om fordelingen af anparter i det lettiske selskab H3 SIA, forklarede han, at i en periode fra slutningen af 2004 til ca. slutningen af 2006 ejede produktionsdirektøren i selskabet, en russisk mand ved navn SK, 25 pct. af anparterne, PR ejede 25 pct., og han selv ejede 50 pct. I slutningen af 2006 købte han SK ud og havde derefter selv 75 pct. af anparterne. H3 SIA producerede og solgte husene. De havde oprettet et dansk selskab, H2 ApS, som sørgede for, at de lettiske arbejdere kunne få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, når de skulle montere de i Letland færdigproducerede huse på grunden i Danmark. De havde kun enkelte kunder, som foretrak at købe af et dansk selskab. For det meste fik kunderne referencer fra tidligere kunder, der videregav deres erfaringer med det lettiske selskab, og der var ikke problemer med at handle med et lettisk selskab.

Det i bilag 32 fremlagte brev af 12. december 2004 fra H3 SIA til H1 ApS indeholder selskabernes aftale om, at H3 SIA i 2005 betaler 1667 kr. pr uge for at benytte sommerhuset som demonstrationshus. PR havde ikke nogen interesse i at supportere H1 ApS. Aftalen er således resultatet af en forhandling. Der blev altid udlejet på ugebasis. Huset kunne fremvises både i weekender og på hverdage. Derfor havde de det til fremvisning i en uge. Foreholdt, at det i bilag 30, der også angår prisen for at bruge huset som demonstrationshus i 2005, er anført, at de 1667 kr. er pr. gang, forklarede han, at dette dokument blev udfærdiget til brug for revisionen af H1 ApS. PR taler kun engelsk, og SK talte kun russisk.

Når beløbet i 2006 blev aftalt til 1077 kr. pr. uge var det også udtryk for det resultat, han kunne opnå ved forhandling med de øvrige ejere i H3 SIA. Brevet med PRs underskrift indeholder den rigtige aftale. H3 SIA lejede huset i 33 uger i 2005, i 26 uger i 2006 og i 30 uger i 2007. Foreholdt, at de betalinger fra H3 SIA, der fremgår af kontoposteringer for H1 ApS, ikke direkte passer med de aftalte ugepriser, forklarede han, at H3 SIA betalte, når der var likviditet til det. Pengene blev overført i klumpsummer.

De huse, der er angivet på referencelisten, er opført af H3 SIA. Sommerhuset i ...2 er af typen ... og har inspireret til mange af husene på listen. De foreviste sommerhuset på ...2 for de potentielle kunder, som desuden fik mulighed for at tale med nogen af naboerne, som også havde fået opført et sådant hus. Han og hans familie brugte huset i 19 uger i 2005 og i 3 uger i 2006. De brugte ikke huset i 2007. De har 2 yderligere sommerhuse, som er kommet til efter sommerhuset på ...2. Revisor PK havde sagt til dem, at de skulle betale leje på markedsvilkår for de perioder, de brugte sommerhuset. De troede derfor, at alt var i skønneste orden.

Foreholdt, at det fremgår af H3s markedsføringsmateriale, at man havde mulighed for at få rabat, hvis man stillede sit hus til rådighed for fremvisning som prøvehus, forklarede han, at der var kunder over hele landet, der benyttede sig af denne rabatmulighed. Sælgerne tog således kunder med ud at kigge på et prøvehus, og kunderne talte med dem, der ejede huset. Han opførte sommerhuset i ...2 for at tjene penge på salg af dette og i tilknytning til erhvervelsen også med henblik på udlejning af det. De har haft huset til salg i 2 år, men har nu taget det af. Huset var ikke lejet ud om vinteren. G1 lukker ned fra oktober. Man lukker typisk af for vandet af hensyn til frost. Man risikerer vandskade, hvis man går fra et hus om vinteren uden at lukke af for vandet. De har selv holdt jul i sommerhuset og varmede det da op med brændeovn, men der var koldt på værelserne.

Foreholdt, at det i replikken blev oplyst, at sommerhuset blev lagt i H1 ApS, fordi sagsøger ikke kunne låne penge i banken på det tidspunkt, forklarede han, at der er tale om en misforståelse. Der havde ikke oprindelig været nogen overvejelser om, at sagsøger selv personlig skulle eje sommerhuset. Han fik først vanskeligt ved at optage lån, da krisen indtrådte omkring 2009, fordi han havde kautioneret for H3 SIAs lån i Jyske Bank.

Foreholdt, at formuleringen i bilag 30, der blandt andet indeholder oplysning om de beløb, som H3 SIA skulle betale til H1 ApS, og nærmere forholdt, at der i dokumenterne vedrørende 2006 og 2007 er tilføjet følgende nye formulering: "De kan afvises fremvisning uden grund såfremt det ikke passer ind i Deres planlægning. Er en Åben hus dage aftalt kan de dog ikke afvises. (da sælgere så typisk har aftalt dette med kunder som kan komme fra hele landet)." forklarede han, at det jo ikke skulle være sådan, at man kunne afvise at medvirke til en fremvisning, hvis der kom kunder langvejs fra. Adspurgt om han kunne have brugt samme formulering ved de prøvehuse, som de havde indgået rabataftaler om, forklarede han, at han godt kunne have brugt samme formulering ved sådanne huse. Der var individuelle forhandlinger med de enkelte kunder, hvor man typisk aftalte, hvilke uger, man kunne fremvise huset i. Det var lidt anderledes med sommerhuset på ...2, fordi det kunne sagsøgte jo disponere over - det kunne han ikke over andre folks huse.

De brugte helt sikkert sommerhuset på ...2 til fremvisning i 2004, og på det tidspunkt var det endnu mere vigtigt at kunne råde over dette hus til fremvisning end senere, hvor de havde mange referencer. Han kunne ikke huske, om de selv brugte sommerhuset i 2004.

OP var provisionslønnet sælger for dem siden 2004. Sommerhuset på ...2 var hans vigtigste salgsredskab.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 12. maj 2013 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det følger af ligningslovens § 16A stk. 10 hhv. 9, jf. § 16 stk. 5, at hovedaktionæren/-anpartshaveren skal beskattes af rådigheden over sommerhuset med ½ pct./ uge af ejendomsværdien i ugerne 22-34 og 1/4 pct./uge i resten af året for de uger, hvor sommerhuset ikke har været udlejet til andre.

Værdien af rådigheden over sommerhuset i 2005-2007 udgør derfor:

2005 - 18 uger a 1/4 pct. og 2 uger af 1/2 % pct. af 1.650.000 kr. svt. 90.750 kr.
2006 - 3 uger a 1/4 pct. af 2.000.000 kr. svt. 15.000 kr.
2007 - 0 uger svt. 0 kr.

I disse beløb skal så fratrækkes sagsøgerens egenbetaling i 2005 på 81.840 kr. og 2006 på 21.960 kr.

Grundlaget for udbyttebeskatning af sagsøgerens rådighed over sommerhuset udgør derfor:

2005              8.910kr.
2006                    0 kr.
2007                    0 kr.

Det bestrides, som anført af SKAT i afgørelsen i bilag 3, side 4mf, at sommerhuset i de uger, hvor H3 har lejet dette til brug for fremvisning, har stået til sagsøgerens rådig. Til støtte herfor gøres det gældende, at huset har været lejet ud til en ikke nærtstående juridisk person. Hertil kommer, at sommerhuset, der er et driftsaktiv, har været lejet af H3 SIA som led i selskabets drift med produktion og salg af bl.a. sommerhuse svarende til sommerhuset beliggende ...2 /...3, hvorfor sagsøgeren ikke har haft rådighed over huset i disse perioder. Og for 2007 da A ikke har benyttet huset i 2007, har der ikke været nogen formodning for brug af huset i det år. Videre er formodningen for rådighed over sommerhuset begrænset af, at A som udlandsdansker højst har kunnet benyttet huset halvdelen af året. I de perioder, hvor sagsøgeren har benyttet sommerhuset, har han betalt leje til H1 ApS for brugen.

Subsidiært gøres det gældende, at måtte retten finde, at ministeriet har godtgjort, at sommerhuset under H3 SIA´ lejeperioder, har været til sagsøgerens rådighed i kraft af hans medejerskab af H3 SIA eller bestyrelsespost i selskabet, gøres det gældende, at beskatning af udbytte mellem det lettiske H3 SIA og sagsøgeren som spansk domicileret og ikke fuldt skattepligtig til Danmark ikke er omfattet af skattepligt til Danmark, jf. ligningslovens 16/ 16A, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 modsætningsvis.

Mere subsidiært gøres det gældende, at måtte retten finde, at dette udbytte er skattepligtigt til Danmark, så skal der ske fradrag i den fastsatte værdi af rådigheden med de af H3 SIA foretagne lejebetalinger på 55.000 kr. i 2005, 28.000 kr. i 2006 og 60.000 kr. i 2007, hvorfor de foretagne forhøjelser skal nedsættes med disse beløb.

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde at SKATs afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

..."

Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 29. april 2013 anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af værdien af rådigheden over sommerhuset i de uger, hvor huset har stået til sagsøgerens rådighed i kraft af hans bestemmende indflydelse i H1 ApS, der er ejer af huset.

Det følger af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 9 (nugældende § 16 A, stk. 5), at det er rådigheden - og dermed ikke den faktiske benyttelse af godet -, der er afgørende for, om en hovedaktionær skal udbyttebeskattes af godets værdi, og at værdiansættelsen sker efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5, når der er tale om en sommerbolig.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed, sættes til 1/2 pct. af ejendomsværdien i hver af ugerne 22-34 og 1/4 i øvrigt.

Bestemmelsens andet punktum indeholder en formodningsregel om, at såfremt sommerboligen er stillet til rådighed, anses hovedaktionæren/hovedanpartshaveren for at have den til rådighed hele året.

I fjerde punktum bestemmes, at den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i selskabet, eller som ikke er nærtstående.

Ovennævnte formodningsregel blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"...

Ad sommerbolig

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs., at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året. (..).

..."

Beskatningen er således gjort uafhængig af hovedaktionærens faktiske anvendelse af ferieboligen. Det er alene rådigheden, der udløser beskatningen.

Praksis er i overensstemmelse hermed, jf. f.eks. SKM2009.558.HR og Den juridiske Vejledning afsnit C.A.5.16.2.2.

Sagsøgeren er hovedanpartshaver i både H1 ApS og det lettiske anpartsselskab H3 SIA, hvorfor selskaberne ikke er uafhængige parter. Det er ikke dokumenteret, at der overhovedet er indgået lejeaftale mellem de to selskaber, eller hvad en sådan lejeaftale i givet fald indebar i forhold til adgangen til at råde over sommerhuset.

Det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at sommerhuset ikke har været til rådighed for ham uden for de perioder, hvor det har været udlejet via G1. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

De tre fremlagte aftaler for indkomstårerne 2005, 2006 og 2007 (bilag 30) mellem H1 ApS og H3 SIA er ikke lejeaftaler, men er alene aftaler om, at H3 kan anvende sommerhuset til fremvisninger mod betaling. Disse aftaler har derfor ikke indebåret, at sagsøgeren var afskåret fra at råde over sommerhuset.

Af samarbejdsaftalen mellem H3 SIA og OP (bilag 10), fremgår tilsvarende, at huset kunne anvendes til "fremvisning efter aftale". Denne aftale har derfor heller ikke medført, at sagsøgeren har været afskåret fra at råde over sommerhuset.

Landsskatteretten har derfor med rette lagt til grund, at sommerhuset har stået til sagsøgerens rådighed også i de perioder, hvor H3 og OP (efter nærmere aftale) har haft adgang til at benytte huset til fremvisninger.

Idet sagsøgeren ubestridt har benyttet sommerhuset privat i 19 uger i 2005 og i 3 uger i 2006, er det dokumenteret, at sommerhuset ikke udelukkende har været opført og benyttet erhvervsmæssigt. Det er derfor allerede af den grund uden betydning for sagen, at sagsøgerens selskab driver virksomhed med opførelse og salg af bl.a. sommerhuse.

Sagsøgeren skal dermed beskattes af rådigheden, jf. SKM2011.262.VLR og SKM2009.558.HR.

Den skattepligtige værdi af rådigheden er nedsat i forhold til de uger, hvor sommerboligen var udlejet til andre personer via G1 (bilag 3, s. 4).

Den skattepligtige værdi er endvidere nedsat med sagsøgerens egenbetaling for benyttelsen i indkomstårene 2005 og 2006. (bilag 3, s. 4).

Det gøres på denne baggrund gældende, at forhøjelserne af sagsøgerens skattepligtige indkomst er fastsat korrekt i overensstemmelse med de nævnte regler i ligningsloven.

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at såfremt "retten måtte finde, at ministeriet har godtgjort, at sommerhuset under H3 SIA´ lejeperioder har været til sagsøgerens rådighed i kraft af hans medejerskab af H3 SIA eller bestyrelsespost i selskabet, "er" udbytte mellem det lettiske H3 SIA og sagsøgeren som spansk domicileret og ikke fuldt skattepligtig til Danmark ikke omfattet af skattepligt til Danmark, jf. ligningslovens 16/16A, jf. kildeskattelovens [§ 2, stk. 1, nr. 6] modsætningsvis."

Heroverfor gøres det gældende, at det som anført ovenfor ikke er godtgjort, at der er indgået aftale om udlejning af sommerhuset til H3. Selvom dette måtte være tilfældet, gøres det gældende, at sagsøgeren i kraft af sin bestemmende indflydelse i begge selskaber vilkårligt kunne placere den formelle adgang til at råde over sommerhuset hos et hvilket som helst af de to selskaber.

Et eventuelt lejeforhold har dermed ikke afskåret sagsøgeren fra at råde over sommerhuset i kraft sin stilling som hovedanpartshaver i det danske selskab (H1 ApS), som ejer sommerhuset. Skattemyndighederne og Landsskatteretten har derfor med rette anset rådigheden for maskeret udlodning fra H1 ApS.

Sagsøgeren har mere subsidiært gjort gældende, "at måtte retten finde, at dette udbytte er skattepligtigt til Danmark, så skal der ske fradrag i fastsatte værdi af rådigheden med de af H3 SIA foretagne lejebetalinger på 55.000 kr. i 2005, 28.000 kr. i 2006 og 60.000 kr. i 2007, hvorfor de foretagne forhøjelser skal nedsættes med disse beløb."

Hertil gøres det gældende, at de mellem H3 SIA og H1 ApS overførte beløb er uvedkommende for opgørelsen af den skattepligtige værdi af rådigheden.

Der henvises til, at sagsøger havde bestemmende indflydelse i H3 SIA, og at det derfor ikke er godtgjort, at et eventuelt lejearrangement har påvirket sagsøgerens rådighed over sommerhuset. Betalingerne har endvidere ikke karakter af egenbetaling.

Af de ovenfor anførte grunde er det derfor korrekt, at den skattepligtige indkomst er opgjort uden fradrag af de betalinger, som H3 SIA har foretaget til H1 ApS.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger vægt på, at A var eneanpartshaver i H1 ApS, der ejede sommerhuset beliggende ...2, og at han i hvert fald har benyttet sommerhuset i perioder i 2003, 2004, 2005 og 2006. Retten finder derfor, at sommerhuset har været stillet til hans rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, nugældende § 16 A, stk. 5., og at han som udgangspunkt havde rådighed over dette hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Det findes ikke godtgjort, at sommerhuset har været et rent driftsaktiv i H1 ApS. Retten finder det ligeledes ikke godtgjort, at H1 ApS og H3 SIA har indgået aftale om, at H3 SIA på ugebasis har lejet sommerhuset til brug for fremvisning. Retten har navnlig lagt vægt på, at sagsøger i de fremlagte erklæringer vedrørende brugen som demonstrationshus i 2005, 2006 og 2007 omtaler en afregning pr gang, hvilket beløb over de tre år svinger mellem 1000 kr. og 2000 kr. pr. gang, og at der først i forbindelse med indlevering af påstandsdokument i sagen blev fremlagt en skrivelse underskrevet af PR for H3 SIA, hvoraf fremgår, at afregningen i 2005 var aftalt til "Dkk 1667/week all in". Retten har sammenholdt disse omstændigheder med, at det af de af sagsøger underskrevne danske aftaledokumenter er indføjet:

"...

Vi aftaler selvfølgelig i god tid inden en fremvisningsdag (min 3 dage), kravet for afregning er at huset er rydeligt og fremtræder pænt og ordentligt

..."

og i aftalerne for 2006 og 2007 endvidere er tilføjet:

"...

De kan afvises fremvisning uden grund såfremt det ikke passer ind i Deres planlægning. Er en Åben hus dage aftalt kan de dog ikke afvises. (da sælgere så typisk har aftalt dette med kunder som kan komme fra hele landet).

..."

Sagsøgers forklaring herom findes at bekræfte opfattelsen af, at der netop var aftalt en sådan varsling og mulighed for i nogle tilfælde at afvise en fremvisning, hvilket ikke stemmer overens med, at huset skulle være lejet ud til H3 SIA på ugebasis.

Retten har endvidere lagt vægt på sagsøgers forklaring om, at prisen for at kunne bruge sommerhuset til fremvisning blev forhandlet, idet de andre ejere af H3 SIA ikke havde interesse i at "supportere" H1 ApS. Dertil kommer, at den pris, som H1 ApS kunne opnå ved at leje sommerhuset ud, ifølge kontrakterne med G1 var væsentlig højere.

Endelig har retten lagt vægt på, at sagsøger har oplyst, at han i 2005 benyttede sommerhuset i 19 uger og i 2006 i 3 uger. Det findes ikke godtgjort, at der i 2007 var indtrådt ændringer i den råderet, som sagsøger hidtil havde haft. Denne vurdering støttes i øvrigt af, at sagsøger, der personligt underskrev aftalen med udlejningsfirmaet G1 i 2007, havde markeret, at huset ikke kunne lejes ud i uge 1, 2, 33, 34, 35, 36, 51 og 52.

Retten finder således, at sagsøger i de pågældende år har haft råderet over sommerhuset hele året bortset fra de uger, hvor sommerhuset har været udlejet gennem G1.

Det forhold, at sagsøger som udlandsdansker ikke - uden at risikere skattemæssige konsekvenser - frit kan vælge at tage ophold i Danmark, findes ikke at kunne føre til, at han kan anses for ikke at have haft råderet over sommerhuset.

Retten finder det som ovenfor anført ikke godtgjort, at H3 SIA har indgået en lejeaftale vedrørende sommerhuset, og retten har således ikke fundet, at der kan være tale om udbytte fra det lettiske H3 SIA til sagsøgeren.

Det forhold, at H3 SIA har betalt nogle beløb til H1 ApS for at kunne bruge huset som demonstrationshus, findes ikke at kunne føre til en nedsættelse af skatten, idet den aftalte brug, som der blev betalt for, ikke findes at have afskåret sagsøger fra hans råderet over sommerhuset.

Selve beregningen af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst er ubestridt. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand og til dækning af øvrige omkostninger 22.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 22.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.