Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen for cigarer, cerutter og cigarillos og beskriver samtidig, hvordan afgiften beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Beregning af afgiften
  • Værnsregler
  • Tidligere afgiftssatser.

Afgiftssatser

Cigarer, cerutter og cigarillos

Afgiften af cigarer mv. er fra og med den 1. januar 2022:

Dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter TOBAKAL § 28 mindst udgøre i alt 227,90 øre pr. stk. Se TOBAKAL § 7 og lov nr. 1588 af den 27. december 2019, § 1, nr. 8.

Afgiftsværdien for cigarer, cerutter og cigarillos - den værdi, som afgiften skal beregnes af - er varens højeste detailpris inkl. tobaksafgiften og moms. Se TOBAKAL § 28, stk. 1.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for pakninger, gaveæsker og sortimentsæsker, hvori varen sælges.

Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden i EU eller dennes repræsentant for hvert enkelt EU-land. For varer fra tredjelande fastsættes detailprisen af importøren. Foreligger der ikke en almindelig detailpris, beskattes varen på grundlag af en af Skatteforvaltningen skønnet detailpris. Se TOBAKAL § 28, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.

Stykafgift og minimumsafgift:

Afgifter cigarer, cerutter og cigarillos

År

Stykafgift,

øre pr. stk.

Værdiafgift,

pct. af detailpris

Minimumsafgift,

øre pr. stk. inkl. moms

2023 

118,51

10

227,90

Se lov nr. 1588 af den 27. december 2019 § 1, nr. 8, og § 3, stk. 3.

Funktionærvarer

For funktionærvarer, dvs. varer, der sædvanemæssigt udleveres gratis til det personale, der er beskæftiget ved selve fremstillingen, udgør afgiften:

Cigarer, cerutter og cigarillos over 3,15 g pr. stk. 8,5 øre pr. stk.

Cigarer, cerutter og cigarillos på højst 3,15 g pr. stk. 6,025 øre pr. stk.

Se TOBAKAL § 29, stk. 3.

Funktionærvarer skal i øvrigt være forsynet med oplysning om, at varerne er udleveret gratis til modtagerens eget brug, og at al omsætning af varerne er forbudt.

Fremstillingsvirksomheder skal hvert år i januar udarbejde en oversigt over de kvanta tobaksvarer, der sædvanemæssigt og uden vederlag udleveres til virksomhedens medarbejdere. Oversigterne skal opbevares i virksomheden sammen med det øvrige regnskabsmateriale.

Fremstilling til eget forbrug

Skatteforvaltningen kan tillade faglærte tobaksarbejdere, som på grund af alder er ophørt med at være beskæftiget i faget, at købe råtobak til fremstilling af cigarer, cerutter og cigarillos til eget forbrug. Afgiften skal i sådanne tilfælde betales med 35 kr. pr. kg råtobak.

Beregning af afgiften

Følgende eksempel viser beregning af afgift fra den 1. januar 2022 på cigarillos og cigarer:

Cigarillos

Cigarer

Detailsalgspris for 20 stk.

59,00 kr.

1.300 kr.

Stykafgift = 20 x 1,1851 kr.

23,702 kr.

23,702 kr.

Værdiafgift = 10 pct.

5,90 kr.

130,00 kr.

Moms 20 pct. af detailsalgspris =

11,80 kr.

260,00 kr.

Moms og afgift

41,402 kr.

413,702 kr.

Minimumsafgift = 20 x 2,2790 kr.

-stykafgift

-værdiafgift

-moms

45,58 kr.

-23,702 kr.

-5,90 kr.

-11,80 kr.

45,58 kr.

-23,702 kr.

-130,00 kr.

-260,00 kr.

= tillæg pga. minimumssats

 

4,178 kr.

 

0,00 kr.

Tobaksafgift i alt

33,78 kr.

153,702 kr.

Afgifter moms i alt

45,58 kr.

413,702 kr.

Værnsregler

I lov nr 1588 af 27. december 2019 § 3 er der indført en værnsregel, der skal sikre, at der ikke sker væsentlige lageropbygninger til de hidtidige afgiftssatser i perioden til og med den 31. december 2021. Værnsregler for cigaretter og røgtobak er ophævet for så vidt angår afgiftsstigningen pr. 1. januar 2022 som følge af indførelse af regler om "clean-market". I samme forbindelse er der sket konsekvensrettelser af styknumre i lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3. Se lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

Værnsreglen er udformet således, at hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. TOBAKAL § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser. Se lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3, stk. 16, jf. § 2 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

Ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Antallet ganges herefter med 640. Se lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3, stk. 17, jf. § 9 i lov nr. 168 af den 29. februar 2020 og § 2 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

For virksomheder, der for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug pr. den 1. januar 2019 eller senere, tages der i afgørelsen udgangspunkt i en anden periode. Se lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3, stk. 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25, jf. § 5 i lov nr. 871 af 14. juni 2020 og § 2 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

Værnsreglen finder ikke anvendelse på virksomheder, der for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug pr. den 1. juli 2021 eller senere. Se lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3, stk. 26, jf. § 2 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes som en enkelt virksomhed. Se lov nr. 1588 af 27. december 2019 § 3, stk. 27, jf. § 2 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021.

Tidligere afgiftssatser

Afgiften af cigarer, cerutter og cigarillos har tidligere udgjort:

01.04.2020 - 31.12.2021

101,01 øre pr. stk. 10 pct. af detailprisen - dog minimumsafgift 202,90 øre pr. stk. inkl. moms