Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 1, samt fradrag for udgifter til råstofefterforskning efter LL § 8 B, stk. 2. Derefter behandles reglerne om fradrag for udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt til efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3. Endvidere omtales reglerne om fradrag for udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1, forskningsgaver efter LL § 8 H. Endelig gennemgås reglerne om skattekreditter efter LL § 8 X.

Afsnittet indeholder:

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt til grundforskning efter LL § 8 B, stk. 1
Udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2
Udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3
Forhøjet skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1
Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter efter LL § 8 X
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 1

Regel

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som en skattepligtig afholder i tilknytning til sit erhverv, kan:

fratrækkes fuldt ud i det år, udgifterne er afholdt

eller alternativt

afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår.

Den skattepligtige bestemmer selv, hvilken fradragsmetode han eller hun vil bruge. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der endvidere kan vælges en kombination af de to metoder, så den del af årets udgifter, der ikke vælges fratrukket fuldt ud i indkomståret, afskrives over en femårig periode.

Hvis den skattepligtige har afholdt forsøgs- og forskningsudgifterne, inden erhvervsvirksomheden er kommet i gang, kan den pågældende som hovedregel først trække udgifterne fra i det år, virksomheden er kommet i gang, eller alternativt afskrive udgifterne fra og med dette indkomstår. Se LL § 8 B, stk. 1, 3. pkt.

Dog kan den skattepligtige trække disse udgifter fra allerede i det år, de er afholdt, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis Skattestyrelsen har tilladt, at udgifterne må trækkes fra eller alternativt afskrives, før virksomheden er kommet i gang. Se LL § 8 B, stk. 1, 3. pkt., sidste led, og LL § 8 B, stk. 1, 4. pkt.

Bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for udgifter til at efterforske råstoffer. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., 1. led. Se afsnittet nedenfor om udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2.

Udgifter til grundforskning, som en igangværende erhvervsvirksomhed har afholdt, kan:

fratrækkes fuldt ud i det år, udgifterne er afholdt

eller alternativt

afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår.

Den skattepligtige bestemmer selv, hvilken af de to fradragsmetoder han eller hun vil bruge. Se LL § 8 B, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt.

Udgifter til grundforskning kan efter bestemmelsen kun trækkes fra, hvis det er en virksomhed, der er i gang, som har afholdt dem.

Udgifter til efterforskning efter råstoffer er ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1, men af samme bestemmelses stk. 2. Se LL § 8 B, stk. 1, jf. stk. 2.

Udgifter til maskiner, inventar og øvrigt driftsmateriel samt fast ejendom og skibe er heller ikke omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 1, men kan kun trækkes fra eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. LL § 8 B, stk. 1, og nedenfor under afsnittet om udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3.

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter LL § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

De i forarbejderne anvendte begreber og definitioner heraf, er, forudgående til indførelsen af LL § 8 B, introduceret ved den såkaldte Frascati manual. Det følger af et ministersvar, at Frascati manualen ikke kan inddrages som en egentlig retskilde, hvad angår fortolkningen af bestemmelsen, men det udelukker ikke, at manualen kan tjene som inspiration, så længe fortolkningen er forenelig med bemærkningerne fra lovforslaget, der ligger til grund for indførelsen af LL § 8 B. Ministersvaret kan læses her: L 30 , L 30 A , L 30 B : Svar på SAU L 30 - spm. 4.docx (ft.dk).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.
Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.

Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes.

Vedrørende softwareudvikling

Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Omfattet er ikke:

Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter er desuden ikke omfattet.
Rutinemæssige softwareopdateringer.
Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.

Vedrørende design

Design, forstået som en aktivitet, rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning.

En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen.

Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet.

Begrundelse for reglen

Det er ved forarbejderne forudsat, at de af § 8 B, stk. 1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som driftsomkostninger.

Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af bestemmelsen. Se i samme retning SKM2023.448.ØLR.

Som undtagelse hertil nævner forarbejderne personer, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have driftsomkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne.

Hensynet bag bestemmelsen i LL § 8 B er at etablere en fradragsret for udgifter, for hvilke der ikke allerede er er fradragsret efter SL § 6, og de pågældende erhvervsmæssige forskere vil derfor ikke kunne benytte LL § 8 B.

LL § 8 B råder bod på den manglende fradragsret samtidig med at bestemmelsen muliggør en fradragsret selv om udgifterne er afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsomkostningsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang.

Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne.

Omfattet personkreds

Bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, omfatter såvel fysiske som juridiske personer.

De skattepligtige skal beskæftige sig med forsøgs- og forskningsvirksomhed, så de enten driver en erhvervsvirksomhed inden for det aktuelle felt allerede på det tidspunkt, forsøgs - og forskningsudgifterne afholdes, eller agter at starte en sådan erhvervsvirksomhed senere.

LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. forudsætter, at forsøgs- og forskningsudgifter knytter sig til den skattepligtiges erhverv, for at kunne anses for fradragsberettigede udgifter. Se nedenfor om de omfattede udgifter.

Derfor tilkommer fradragsretten kun den, der har skabt resultatet og derved har udnyttet det forskningsarbejde, der svarer til udviklingsudgifterne. Der skal derfor være identitet mellem den, der har skabt resultatet, fx en opfindelse, der er grundlag for erhvervsvirksomheden, og den, der har ret til fradrag.

I LSRM 1983.85 LSR var dette imidlertid ikke tilfældet, og betalingen for udviklingsomkostningerne blev derfor ikke anset for fradragsberettigede udgifter efter LL § 8 B, stk. 1.

I TfS 1996, 845 LSR kunne en vejformand, der havde afholdt forsøgs- og forskningsudgifter for at lave byggematerialer af halm, nægtet fradragsret, fordi han ikke selv udnyttede sin opfindelse; på den måde knyttede forsøgs- og forskningsudgifterne sig ikke til den skattepligtiges erhverv, og betingelsen i LL § 8 B, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Med hensyn til grundforskningsudgifter gælder, at det kun er egentlige erhvervsvirksomheder med grundforskning, der kan få fradrag for deres udgifter efter LL § 8 B, stk. 1. Bestemmelsen forudsætter nemlig dette ved at bruge ordvalget "igangværende virksomhed". Se LL § 8 B, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at såvel fysiske som juridiske personer, der ikke er kommet i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed med grundforskning, ikke får fradrag for de udgifter, de har afholdt, før den erhvervsmæssige virksomhed med grundforskning kom i gang.

Omfattede udgifter

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt "i tilknytning til den skattepligtiges erhverv", betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1, og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.

I SKM2004.187.VLR fandt landsretten ikke, at et selskabs udgifter til at udvikle en elmåler kunne anses som fradragsberettigede forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi den skattepligtiges erhvervsvirksomhed aldrig kom i gang. Et anbringende om, at virksomheden var i gang allerede, da udviklingsselskabet blev stiftet, dvs. året før de omstridte udviklingsomkostninger blev afholdt, tillagde retten ikke afgørende vægt; for elmåleren kom aldrig i produktion, og selskabet likviderede kort tid efter.

I SKM2008.641.BR fandt retten derimod, at en virksomhed, uagtet der ikke havde været indtægter, var igangværende i 2003, hvor der var afholdt udgifter til udvikling og patentering af en lampe til montering i skabe og reoler. Der blev bl.a. henvist til, at sagsøgeren, der sideløbende med udviklingen havde været ansat som revisor, måtte anses at have foretaget et seriøst udviklingsarbejde i kommerciel hensigt, således at hans udviklingsaktiviteter havde haft en erhvervsmæssig motivation.

I LSRM 1983.98 LSR blev en universitetslektor i teoretisk fysik og kemi nægtet fradrag for forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, for sine udgifter til tre forskningsrejser til udlandet. Landsretten fandt ikke, at udgifterne knyttede sig til hans erhverv som selvstændigt erhvervsdrivende, men til hans lønnede stilling på universitetet, men alligevel blev lektoren også nægtet fradrag for sine udgifter som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradraget omfatter nærmere udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til erhvervsvirksomheden. Det gælder fx anvendelse af videnskabelig eller tekniske viden til at fremstille nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

Fradraget omfatter desuden udgifter til den anvendte forskning. Det er fx udgifter til originale undersøgelser, som retter sig mod at opnå en ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk.

Ydermere omfatter fradraget grundforskningsudgifter, som er afholdt af en igangværende virksomhed. Det er fx udgifter til originale undersøgelser for at tilegne sig ny viden og forståelse af videnskabelig karakter, uden at undersøgelserne primært retter sig mod at nå nogle givne mål og resultater, der kan bruges rent praktisk.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde er omfattet af fradragsretten.

Udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom er ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Disse udgifter kan alene fratrækkes eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.

Aktiver, der afskrives efter andre regler end afskrivningsloven, kan fratrækkes efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1; det forudsætter dog, at aktiverne bruges til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed. Se dog om immaterielle aktiver nedenfor.

Samlet set er de mest almindelige udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed formentlig lønudgifter, udgifter til råstoffer samt lejeudgifter til lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Hertil kommer betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er udført af andre. For det tilfælde, at udgifter ikke udelukkende vedrører et konkret forsøgs- eller forskningsprojekt, må det må bero på et konkret skøn, hvor stor en andel af omkostningerne, der kan henføres til projektet og dermed fradrages efter LL § 8 B.

Se i den forbindelse TfS 1996, 776 LSR, hvor et medicinalfirma kunne fratrække rejse- og opholdsudgifter til en række læger. Det var oplyst, at lægerne til brug for et forskningsarbejde afprøvede nogle lægemidler, som endnu ikke fandtes på markedet. Lægerne udførte forskningen efter en aftale, som medicinalindustrien havde indgået med lægestanden, og lægerne fik ikke løn for deres indsats.

Derimod blev et medicinalselskab i SKM2004.502.LSR nægtet fradrag for udgifter til bl.a. rejser, symposier og uddannelse for eksterne læger og sygeplejersker, fordi udgifterne ikke blev anset for forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, men i stedet for anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret efter LL § 8, stk. 4. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på

at selskabet var en salgsfilial
at selskabet hverken forskede i eller producerede lægemidler
at ingen af udgifterne kunne sidestilles med udgifterne i TfS 1996, 776 LSR
at selskabet ikke havde kontraktlig pligt til at afholde de omstridte udgifter.

Følgende omkostninger er ikke omfattet af fradragsretten:

Omkostninger i forbindelse med

anskaffelse af forsknings- og udviklingsprojekter.
anskaffelse af immaterielle aktiver, der kan straksafskrives efter afskrivningslovens § 41.
administrativt og juridisk arbejde i forbindelse ansøgning om patent eller licenser (patentarbejde). Levering af dokumentation som resultat af forsøgs- og forskningsaktiviteten er dog omfattet.
markedsundersøgelser.
produktionsplanlægning.
opstart af produktion.
anskaffelse af driftsmidler til produktion.
redesign til brug for produktionsprocessen.
personaleuddannelse, fx undervisning af medarbejderstaben i forhold til anvendelse af ny teknik eller anvendelsen af nyt maskineri til brug for opstart af produktion.
dokumentations- og informationsarbejde.
bibliotekstjeneste.
rutinemæssig indsamling af data.
service til kunder eller andre afdelinger i organisationen.
arbejdsstudier.
salgs- og markedsanalyser.

Bemærk

Bemærk, at udgifter til efterforskning af råstoffer er omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 2, og derfor formelt set falder uden for de udgifter, som dette afsnit handler om. Se LL § 8 B, stk. 1.

Alligevel kan indholdet i dette afsnit bruges analogt på udgifter til efterforskning af råstoffer, fordi disse udgifter også anses for forsøgs- og forskningsudgifter, men blot udgør en delmængde heraf.

Fradragsmåde

Dette afsnit handler bl.a. om, hvordan og hvornår udgifterne til forsøg og forskning samt til grundforskning, kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen efter LL § 8 B, stk. 1.

Bestemmelsen gælder ikke udgifter til efterforskning af råstoffer, som hører under bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 2, hvilket forudsættes i det følgende.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der knytter sig til den skattepligtiges erhverv, kan som hovedregel enten fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, udgifterne er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store beløb over 5 år, der starter med det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige kan frit vælge, hvilken af de to fradragsmetoder den pågældende ønsker at anvende. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

I TfS 1992, 442 LR tillod Ligningsrådet en elektronikvirksomhed (et selskab) at skifte princip, så virksomheden med virkning fra og med 1991 og fremefter kunne trække forsknings- og udviklingsudgifter fra i det indkomstår, udgifterne var afholdt. På den måde forlod virksomheden det fradragsprincip, som virksomheden hidtil havde brugt, nemlig at afskrive de nævnte udgifter over en femårs periode. Derimod nægtede Ligningsrådet virksomheden at skifte princip i et afskrivningsforløb, som den havde påbegyndt og én gang valgt for omkostninger, den have afholdt i tidligere år.

Hvis udgifterne til forsøg og forskning er afholdt, før erhvervsvirksomheden er påbegyndt, kan disse først trækkes fra i det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang, eller afskrives med lige store beløb over fem år fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Se LL § 8 B, stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen om det udskudte fradragstidspunkt hænger sammen med, at det som regel først, er muligt at dokumentere, at forsøgene og forskningen har haft den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv, efter at erhvervsvirksomheden er kommet i gang. Hertil kommer, at den skattepligtige normalt har økonomisk fordel af at vente med at fratrække udgifterne fuldt ud eller afskrive på dem, indtil erhvervsvirksomheden er kommet i gang og er begyndt at give overskud.

Skattestyrelsen kan dog tillade, at udgifterne trækkes fra eller afskrives efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. Se LL § 8 B, stk. 1, 4. pkt. Med en sådan tilladelse kan en skattepligtig trække forsøgs- og forskningsudgifter fra, respektive begynde at afskrive på dem allerede i det år, udgiften er afholdt, selv om virksomheden ikke er kommet i gang på dette tidspunkt.

I SKM2015.281.SR bekræftede Skatterådet, at udviklingsomkostninger, som i forbindelse med afholdelsen, i henhold til LL § 8 B havde kunnet fradrages/afskrives over en femårig periode, men hvor fradragsretten ikke var udnyttet (og ikke inden for den ordinære genoptagelsesfrist kunne udnyttes), ville kunne indgå som anskaffelsessum i forbindelse med avanceopgørelsen med hensyn til virksomhedens selvskabte knowhow opstået som følge af den pågældende udviklingsaktivitet.

For udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed, er der også frit valg mellem at fratrække udgifterne fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller afskrive dem med lige store beløb over dette og de 4 følgende indkomstår.

Det betyder omvendt, at udgifter til grundforskning, som den skattepligtige har afholdt, før den erhvervsmæssige virksomhed kom i gang; ikke kan trækkes fra, men anses som etablerings- eller private udgifter efter SL § 6 in fine.

Udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom, kan ikke fratrækkes efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1, men kan kun kan trækkes fra eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.

Se SKM2023.299.SKTST, der præciserer praksis for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter LL § 8B.

Udgifter til efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2

Regel

Udgifter til efterforskning af råstoffer, som en skattepligtig afholder i tilknytning til sit erhverv, kan som hovedregel fratrækkes fuldt ud ved indkomstopgørelsen for det år, hvor udgifterne er afholdt. Se LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt.

Der er dog en modifikation:

Udgifterne kan i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, ikke fratrækkes fuldt ud i afholdelsesåret, men kan trækkes fra med lige store årlige beløb over 5 år med en afskrivning, der starter fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Dette gælder i følgende tilfælde:

Når udgifterne er afholdt, før den skattepligtige begyndte at drive erhvervsvirksomhed

eller

Når udgifterne i det indkomstår, hvor de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Overskuddet opgøres efter de regler, der er anført umiddelbart nedenfor.

Overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres sådan:

Overskud uden fradrag og afskrivninger efter LL § 8 B, stk. 2,
Plus: renteudgifter og valutatab
Minus: rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af overskuddet
Minus: valutagevinst, som også indgår i opgørelsen af overskuddet.

Skattestyrelsen kan dog tillade, at de udgifter, som den skattepligtige har afholdt, før han eller hun begyndte med at drive erhvervsvirksomhed med råstofefterforskning, må fratrækkes eller afskrives, før erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Når omstændighederne taler for det, kan Skattestyrelsen desuden tillade, at de aktuelle udgifter må trækkes fra på én gang, selv om efterforskningsudgifterne overstiger 30 pct. af skatteyderens overskud ifølge opgørelsen ovenfor.

Udgifter til maskiner, inventar og øvrigt driftsmateriel samt fast ejendom og skibe kan dog kun trækkes fra eller afskrives efter afskrivningslovens regler. Se LL § 8 B, stk. 3, jf. LL § 8 B, stk. 1, og nedenfor under afsnittet om afskrivning.

Definition

Efterforskning af råstoffer er forsøgs- og forskningsvirksomhed, som råstofefterforskning er en delmængde af.

Eksempler på efterforskning af råstoffer i Danmarks undergrund er indvinding og udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, fx boring efter vand, og på søterritoriet boring og udnyttelse efter olie- og naturgas mv.

I SKM2008.154.SR blev seismiske undersøgelser og to boringer efter varmt vand anset for efterforskning efter råstoffer efter LL § 8 B, stk. 2, i lighed med boring efter vand.

Begrundelse for reglen

Før 1977 var udgifter til efterforskning af råstoffer omfattet af reglen i LL § 8 B, stk. 1, fordi også efterforskning af råstoffer hører under begrebet forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Fra og med indkomståret 1977 lempede man reglerne for at fratrække udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i LL § 8 B, stk. 1. Det gjorde man ved at gøre det nemmere end hidtil at trække udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra på én gang i stedet for at afskrive udgifterne over en årrække. Helt konkret fik de skattepligtige frit valg mellem at fratrække disse udgifter på én gang eller at afskrive udgifterne med lige store årlige beløb over en femårig periode, uanset hvor stor en del, udgifterne udgjorde af overskuddet.

Dog ønskede man ikke, at denne lempelse skulle gælde fradrag for udgifter til efterforskning af råstoffer, fordi gældende skatteregler indgår som naturlige forudsætninger, når der udstedes eneretsbevillinger og tilladelser til at forske efter råstoffer, hvorfor det ville forekomme urigtigt at ændre disse forudsætninger.

Fradragsreglerne for udgifter til efterforskning af råstoffer blev derfor udskilt fra LL § 8 B, stk. 1, og i stedet placeret i stk. 2 som en særskilt bestemmelse, der fik nogenlunde samme ordlyd, som stk. 1 havde haft, før den blev ændret.

Omfattet personkreds

Se i afsnittet om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 1, ovenfor, som også bruges på efterforskning af råstoffer; for efterforskning af råstoffer anses også for forsøgs- og forskningsudgifter, blot en underafdeling heraf.

Dog skal der ses bort fra indholdet i den del af afsnittet, som handler om grundforskning, der derfor ikke kan bruges tilsvarende her.

Omfattede udgifter

Se i afsnittet om udgifter til forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, ovenfor, som også bruges på efterforskning af råstoffer; for udgifter til efterforskning af råstoffer anses også for forsøgs- og forskningsudgifter, blot en underafdeling heraf.

I SKM2008.154.SR blev seismiske undersøgelser og boring efter vand anset som fradragsberettigede efterforskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 2. Skatterådet lagde i sit svar vægt på, dels at de seismiske undersøgelser og boring efter vand kunne sidestilles med efterforskning af vand som fx vandboringer efter LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt., dels at fjernvarmeværket, der skulle forestå undersøgelsen og vandboringen, kunne anses for en igangværende virksomhed efter LL § 8 B, stk. 2. Skatterådet bemærkede også, at når en omkostning blev anset som fradragsberettiget efter LL § 8 B, stk. 2, var den ikke omfattet af fradragsretten i LL § 8 B, stk. 1.

Fradragsmåde

Udgifter, som afholdes til at efterforske råstoffer, og som knytter sig til den skattepligtiges erhverv, kan som hovedregel fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt. Se LL § 8 B, stk. 2, 1. pkt.

Hvis udgifterne til at forske efter råstoffer er afholdt, før erhvervsvirksomheden er kommet i gang, skal udgifterne dog afskrives med lige store beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Hvis udgifterne i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, afskrives udgifterne også med lige store beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvor erhvervsvirksomheden er kommet i gang.

Erhvervsvirksomhedens overskud opgøres sådan:

Overskud uden fradrag og afskrivninger efter LL § 8 B, stk. 2,
Plus: renteudgifter og valutatab
Minus: rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af overskuddet
Minus: valutagevinst, som ligeledes indgår i opgørelsen af overskuddet.

Hvor en erhvervsvirksomhed drives i interessentskabsform, skal Skattestyrelsen undersøge, om efterforskningsudgifterne er betydelige for hver enkelt interessent, dvs. overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen kan, når omstændighederne taler for det, tillade, at udgifterne til at forske efter råstoffer fratrækkes eller afskrives, før den erhvervsvirksomhed, som efterforskningen af råstoffer sigter imod, er startet. Se LL § 8 B, stk. 2, 4. pkt.

Se i den forbindelse TfS 1999, 147 LR og kommentaren til den i TfS 1999, 148 TSS (artikel). I sagen tillod Ligningsrådet, som dengang havde kompetencen, et fuldt ud grønlandskejet selskab, der var sambeskattet med et dansk moderselskab, at trække efterforskningsudgifter fra i det år, udgifterne var afholdt, selv om erhvervsvirksomheden ikke var i gang.

Ligningsrådet lagde ved sin afgørelse vægt på følgende:

Forsøgene og udforskningen var erhvervsmæssigt begrundet.
Der var stor sandsynlighed for, at forsøgene eller efterforskningen ville føre til, at en produktiv virksomhed blev sat i gang.

Derimod lagde Ligningsrådet ikke afgørende vægt på, at fremtidige overskud i den forventede erhvervsvirksomhed ikke ville blive beskattet i Danmark. Bemærkningerne til LL § 8 B omtaler nemlig ikke denne problematik.

Skattestyrelsen kan desuden dispensere fra 30 pct. reglen, så efterforskningsudgifterne kan fratrækkes på én gang, selv om udgifterne overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud efter opgørelsen ovenfor. Se LL § 8 B, stk. 2, 5. pkt.

Det fremgår af TfS 1999, 148 TSS (artikel), at Ligningsrådet i flere tilfælde har dispenseret fra 30 pct. reglen, og at der i disse tilfælde bl.a. har været tale om særligt kapitalkrævende aktiviteter.

Udgifter til diverse driftsmidler, skibe samt fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt efterforskningsvirksomhed efter LL § 8 B, stk. 3,

Regel

Udgifter til køb af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. LL § 8 B, stk. 1, og til at forske efter råstoffer, jf. LL § 8 B, stk. 2, kan kun fratrækkes eller afskrives efter reglerne i afskrivningsloven. Se LL § 8 B, stk. 3.

Det betyder, at udgifter til de nævnte aktiver, kun kan trækkes fra eller afskrives, hvis der er hjemmel til det i afskrivningsloven. LL § 8 B, stk. 1 og 2 danner derfor ikke grundlag for at fratrække eller afskrive udgifter til de nævnte aktiver.

Udgifter til køb af driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed (LL § 8 B, stk. 1)

Udgifter til køb af driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed kan afskrives straks. Se AL § 6, stk. 1, nr. 3.

Se også

Se også C.C.2.4.2.4.2.5 om straksafskrivning.

I SKM2005.315.ØLR kunne en virksomheds (selskab) udgifter til at købe edb-udstyr ikke afskrives på én gang efter reglerne i AL § 6, stk. 1, nr. 3, der vedrører driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at edb-udstyret blev brugt i en virksomhed, der solgte edb-konsulentassistance og ikke, som anført af virksomheden selv, erhvervsmæssige forsøgs- og forskningsaktiviteter.

Udgifter til køb af maskiner, inventar og lignende driftsmidler til efterforskning efter råstoffer (LL § 8 B, stk. 2)

Udgifter til at anskaffe maskiner, inventar og lignende driftsmidler for skal afskrives efter AL § 5, når udgifterne afholdes til at forske efter råstoffer. Disse udgifter kan nemlig ikke afskrives på én gang efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, som det var tilfældet med driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2 Afskrivninger på driftsmidler og skibe.

Udgifter til køb af bygninger og installationer til forsøgs- og forskningsvirksomhed (LL § 8 B, stk. 1)

Udgifter til anskaffelse af bygninger og installationer, der skal bruges i forsøgs- eller forskningsvirksomhed, skal afskrives efter AL §§ 14 og 15.

Afskrivning kan som udgangspunkt først foretages, når den virksomhed, der begrunder forsøgene eller forskningen, er sat i gang og dermed er erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen kan imidlertid efter ansøgning tillade, at der afskrives på udgifterne, før virksomheden er kommet i gang. En sådan tilladelse er dog ikke nødvendig, hvis der er tale om en aktie- eller anpartsselskab. Se AL § 51.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.4 om afskrivninger på bygninger og installationer.

Udgifter til aktiver, som ikke er omfattet af afskrivningslovens bestemmelser

Udgifter til aktiver, der ikke er omfattet af afskrivningslovens bestemmelser, og som er afholdt til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed eller erhvervsmæssig grundforskning, er omfattet af fradrag efter henholdsvis LL § 8 B, stk. 1, og § 8 B, stk. 2.

Det gælder også, selv om udgifterne kan afskrives efter andre bestemmelser end afskrivningsloven.

Se også

C.C.2.2.2.19 om opfinderudgifter.

Efter reglerne i SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsfradrag har de, der har det som erhverv at drive forskning, fradrag for deres forskningsudgifter.

Forhøjet fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Med virkning fra og med indkomståret 2018 er der indført en gradvis hævning af fradraget for virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, kan udgifter til anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, fradrages straks i anskaffelsesåret. Fradrag kan i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.

Hvis udgiften til anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke fradrages efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, tillægges anskaffelsessummen afskrivningssaldoen efter reglerne i AL § 5. Anskaffelsessummen indgår med det beløb, der kan fradrages efter AL § 6, stk. 1, nr. 3.

Efter LL § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsudgifter i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Fradrag eller afskrivning efter LL § 8 B, stk. 1, kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for udgifter afholdt i indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. Se LL § 8 B, stk. 4.

Der vil ikke kunne udbetales skattekredit efter LL § 8 X vedrørende den del af underskuddet, der kan henføres til det forøgede fradrag efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, og LL § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1. Der kan derfor højst udbetales skatteværdien af det underskud, der svarer til de afholdte udgifter.

Se lov nr. 722 af 8/6 2018.

Ved lov nr. 2219 af 29/12 2020 og lov nr. 672 af 19/4 2021 er fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed hævet til 130 pct. for indkomstårene 2020-2022. Det vil sige, at virksomhederne i indkomstårene 2020-2022 får mulighed for at foretage yderligere straksafskrivning efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, eller yderligere fradrag efter LL § 8 B, stk. 1, på henholdsvis 27 pct. (indkomståret 2020) og 25 pct. (indkomstårene 2021 og 2022). Se AL § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. og LL § 8 B, stk. 4, 2. pkt.

Der gælder et loft over straksafskrivningen eller fradraget, således at der højst kan foretaget merfradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.

Der foretages en samlet opgørelse over fradrags- og afskrivningsberettigede udgifter, således at fradragsberettigede udgifter efter de ved lov 2219 og lov 672 indførte regler i afskrivningsloven og ligningsloven ikke kan overstige 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og 910 mio. kr. for indkomstårene 2021 og 2022.

Begrænsningen af virksomhedernes fradrag finder anvendelse på koncernniveau, dvs. at grænsen gælder samlet for selskaber, der indgår i en sambeskatning. Den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers fradragsberettigede udgifter omfattet af merfradraget.

Udgifter der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022.

Udgifter til knowhow og patenter efter AL § 41, stk. 1

Udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder

Udgifter, der er afholdt til at erhverve knowhow (viden om særlig fremstillingsmetode og lignende) eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan enten fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller afskrives efter AL § 40, stk. 2. Den skattepligtige kan frit vælge, hvilken af de to fradragsmetoder han eller hun vil bruge. Se AL § 41, stk. 1, 1. pkt.

Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder

Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder kan afskrives på én gang. Se AL § 41, stk. 1, 2. pkt.

Fradragsreglen kan bruges af forskningsvirksomheder, der vælger at indgå i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyder interessenter en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter, og i stedet fravælger at sælge knowhow og/eller patenter.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.5.3 om afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H

Udgifter til forskningsgaver efter LL § 8 H behandles i afsnit C.A.4.3.5.11 om fradrag for gaver til forskning. Se også afsnit C.A.4.3.5.12, liste over institutioner, der er godkendt til at modtage forskningsgaver.

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter efter LL § 8 X

Regel

Selskaber og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode Skattestyrelsen om at få udbetalt skattekreditter. Se LL § 8 X.

Personkreds

De, som er omfattet af reglen er:

Selskaber, mv.
Fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen finder, at "selskaber mv." også omfatter erhvervsdrivende fonde, som på den måde og i lighed med selskaber, jf. SEL § 17, stk. 1, tilhører den personkreds, der efter LL § 8 X kan få udbetalt skattekreditter.

Se SKM2012.634.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at spørgers virksomhed (selskab) måtte anses for en forsknings- og udviklingsvirksomhed, hvis udgifter i udgangspunktet var omfattet af LL § 8 B samt AL § 6, stk. 1, nr. 3. Spørger kunne derfor som udgangspunkt bruge reglerne i LL § 8 X.

Hvis det er en fysisk person, der driver erhvervsvirksomheden, er det en yderligere betingelse, at virksomheden drives under virksomhedsordningen. Se virksomhedsskattelovens kapitel I.

På den måde har fysiske personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed uden for virksomhedsordningen, ikke ret til at få skattekreditter efter LL § 8 X.

Ydermere skal virksomheden drives inden for forsøg og forskning, hvis udgifter og virksomhedsunderskud er en forudsætning for skattekreditten. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt. Se nedenfor under skattekredit.

Begrundelse

Reglen skal tilføre likviditet til virksomheder inden for forsøg og forskning, som i begyndelsen typisk giver underskud, samtidig med at de har store udviklingsudgifter eller lignende. Derfor kan de ikke udnytte deres fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Ydermere skal bestemmelsen tilskynde til at starte ny virksomhed inden for dette felt.

Skattekredit

En skattekredit efter LL § 8 X er en slags negativ indkomstskat eller en slags lån, som virksomheden betaler tilbage, når den får overskud. Mere konkret er det en udbetaling af den skattemæssige værdi af et virksomhedsunderskud, der stammer fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter LL § 8 B, stk. 1, eller AL § 6, stk. 1, nr. 3. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

De straksafskrevne forsøgs- og forskningsudgifter skal i forbindelse med beregningen ikke reduceres med modtagne tilskud vedrørende forsøgs- og forskningsarbejdet. Det er således udgifterne brutto, der indgår.

Det underskud, som kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit, kan højst udgøre 25 mio. kr. for et indkomstår, hvilket betyder, at virksomheden højst kan få udbetalt et beløb på 5,5 mio. kr. for hvert indkomstår, når reglerne er fuldt indfaset. Se LL § 8 X, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Med "for hvert indkomstår" menes, at det kun er underskud for det år, der anmodes om udbetaling af skattekredit for, der kan indgå i beregningen af skattekreditten. Det betyder, at underskud fra tidligere år ikke kan indgå i beregning af skattekredit. Hvis indkomståret udgør en periode, der er mindre end 12 måneder, nedsættes maksimumsbeløbet forholdsmæssigt. Se LL § 8 X, stk. 1, 4. pkt.

Særligt om sambeskattede selskaber mv.

Sambeskattede selskaber efter SEL §§ 31 og 31 A anses for en samlet enhed i relation til skattekreditter. Se LL § 8 X, stk. 2, 1. pkt.

Det har følgende betydning:

Anmodning om udbetaling af skattekreditter indgives af administrationsselskabet.
Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling.
Beløbet udbetales til administrationsselskabet.
Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber mv., hvis underskud nedsættes i overensstemmelse med reglerne i SEL §§ 31, stk. 6, og 31 A, stk. 6.

Der kan for indkomståret 2015 højst udbetales et samlet beløb på 5,875 mio. kr., svarende til 23,5 pct. af 25 mio. kr. og for indkomståret 2016 og følgende højst 5,5 mio. kr. svarende til 22 pct. af 25 mio. kr.

til:

Selskaber mv., der på anmodningstidspunktet kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6,
En eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen.

Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 25 mio. kr. fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen mv. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab mv., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, som der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af. Se LL § 8 X, stk. 3.

Opgørelsen af udbetalingen for sambeskattede selskaber

En sambeskattet koncern behandles som en samlet enhed ved opgørelsen af skatteværdi af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling. Det indebærer, at skatteværdien af et eventuelt underskud skal opgøres på grundlag af sambeskatningsindkomsten, og den sambeskattede koncern kan tilsvarende højst få udbetalt skatteværdien af 25 mio. kr. Det vil sige, at der for en sambeskattet koncern kun kan ske udbetaling ifølge lovbemærkningerne, hvis sambeskatningsindkomsten er negativ.

Ved afgivelsen af oplysninger efter SKL § 2 (tidligere selvangivelsen) for den sambeskattede koncern skal underskuddet efter LL § 8 X, stk. 4, nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling af skatteværdien. Et eventuelt resterende underskud fordeles mellem selskaberne i overensstemmelse med reglerne i SEL § 31, stk. 2. Det udbetalte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får reduceret deres underskud, efter samme regler, som gælder for kompensation for underskudsudnyttelse ved sambeskatning efter SEL § 31, stk. 6. Ved udbetaling af skatteværdi på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet anvendes reglerne i SEL § 31 A, stk. 6. Beløbet tilfalder administrationsselskabet, fordi administrationsselskabet er skattesubjekt for en eventuel genbeskatning. Udbetaling af skatteværdi på grundlag af sådanne underskud anses for udnyttelse af underskud i relation til reglerne om genbeskatning, sådan at skatteværdien medregnes til genbeskatningssaldoen.

Hvis den sambeskattede koncern er kontrolleret af en fysisk person efter LL § 8 X, stk. 3, skal udbetalingen til den sambeskattede koncern begrænses yderligere, hvis der anmodes om udbetaling til andre selskaber mv., der kontrolleres af samme fysiske person.

Det overordnede princip for beregning af skattekreditter i sambeskattede koncerner går ud på, at skattekreditten beregnes på grundlag af sambeskatningsindkomsten. Endvidere er adgangen til at anmode om skattekredit på grundlag af en sambeskatningsindkomst, der udviser underskud uafhængig af, om det selskab, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling, isoleret set har underskud efter at have straksafskrevet de afholdte udgifter.

Udviser sambeskatningsindkomsten før skattekredit et underskud på 25 mio. kr., og er der i koncernen straksafskrevet udgifter til forskning og udvikling på mindst 25 mio. kr., kan der anmodes om skattekredit svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. I forbindelse med anmodningen om skattekredit for underskuddet på de 25 mio. kr. nedsættes underskuddet i sambeskatningsindkomsten med 25 mio. kr. Nedsættelsen af underskuddet fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber i sambeskatningen, som underskuddet hidrører fra. Den udbetalte skattekredit skal herefter fordeles mellem de selskaber, der herved får nedsat deres underskud. Fordelingen af skattekreditten er uafhængig af, hvilket selskab, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling. Dette er ikke til hinder for, at selskaberne efterfølgende fx yder tilskud til det selskab, der har afholdt udgifterne til forskning og udvikling.

Eksempel 1

	F og U Omkostninger	Øvrige indtægt/udgifter	Skattepligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	0	-25
Selskab B	0	-25	-25
Sambeskat-ningsindkomst			-50

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -50 mio. kr. og de samlede afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger på 25 mio. kr. I dette tilfælde er det kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Skattekreditten skal fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får nedsat deres underskud som konsekvens af, at underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr. I det konkrete eksempel fordeles skattekreditten med halvdelen til hver, idet selskaberne har lige store underskud, der nedsættes til 12,5 mio. kr.

Eksempel 2

	F og U Omkostninger	Øvrige indtægter/udgifter	Skattepligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	10	-15
Selskab B	0	-10	-10
Sambeskat-ningsindkomst			-25

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -25 mio. kr. og sambeskatningens samlede afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr. Det er kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der anmodes om skattekredit på grundlag af de afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr., når sambeskatningsindkomsten udviser et underskud mindst svarende til dette beløb. Underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 25 mio. kr. til 0 kr., hvilket medfører, at underskuddet for både A og B ligeledes nedsættes til 0 kr.

I det konkrete eksempel fordeles skattekreditten med 15/25 til selskab A og 10/25 til selskab B.

Eksempel 3

	F og U Omkostninger	Øvrige indtægter/udgifter	Skattepligtig indkomst
Holding	0	0	0
Selskab A	-25	25	0
Selskab B	0	-50	-50
Sambeskat-ningsindkomst			-50

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -50 mio. kr. og sambeskatningens samlede afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr. Det er kun selskab A, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der anmodes om skattekredit på grundlag af de afholdte udgifter til forskning og udvikling på 25 mio. kr., når sambeskatningsindkomsten udviser et underskud mindst svarende til dette beløb. Underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr., der i det konkrete eksempel fuldt ud henføres til selskab B, som er det eneste selskab med underskud.

Af samme grund fordeles hele skattekreditten til selskab B.

Eksempel 4

Dette eksempel viser, hvordan fordelingen af skattekreditten beregnes i en situation, hvor de afholdte udgifter til forskning og udvikling overstiger underskuddet i sambeskatningsindkomsten. Eksemplet drejer sig om indkomståret 2015, hvor skattesatsen efter SEL § 17, stk. 1, udgør 23,5 pct. Der kan i den situation højst opnås skattekredit efter LL § 8 X svarende til sambeskatningsunderskuddet.

Datterselskab 1 har afholdt udgifter til forskning og udvikling med 800 i indkomståret 2015.

	Årets skattepligtige indkomst	Fordeling af skattekreditned-sættelsen af underskud	Skattepligtig indkomst efter anvendelse af underskud
Administrationsselskab	400		400
Datterselskab 1	-750	238	-512
Datterselskab 2	1.000		1.000
Datterselskab 3	-800	254	-546
Datterselskab 4	-500	159	-341
Sambeskatningsindkomst før reduktion	-650	650	0
Anmodning om skattekredit, jf. LL § 8 X	650
Sambeskatningsindkomst efter reduktion efter LL § 8 X, stk. 4, 2. pkt.	0
Underskud til fordeling (D1 D3 D4)=	-2.050

Der ansøges om udbetaling af skattekredit på baggrund af sambeskatningsindkomsten på -650 og de samlede afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger på 800. Udgifterne til forskning og udvikling overstiger dermed underskuddet i sambeskatningsindkomsten. I dette tilfælde er det kun datterselskab 1, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling. Skattekreditten skal fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får nedsat deres underskud som konsekvens af, at underskuddet i sambeskatningsindkomsten nedsættes fra 650 til 0. Det fremgår af LL § 8 X, stk. 2, 5. pkt. I eksemplet fordeles skattekreditten således:

Datterselskab 1: 650 X 750/2.050 = 238

Datterselskab 3: 650 X 800/2.050 = 254

Datterselskab 4: 650 X 500/2.050 = 159

Selv om det kun er datterselskab 1, der har afholdt udgifter til forskning og udvikling, sker der via administrationsselskabet også udbetaling af skattekredit til datterselskab 3 og 4.

Anmodning om udbetaling af skattekredit

Anmodning om skattekreditter sendes til Skattestyrelsen samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 (tidligere selvangivelsen) for det pågældende indkomstår. Se LL § 8 X, stk. 4, 1. pkt.

Der kan anmodes om bindende svar om skattekredit. Anmodning om skattekredit efter LL § 8 X anses således ikke for en bevillingsbestemmelse (ikke omfattet af bindende svar-instituttet). Se SKM2015.316.SR.

Skattemæssig virkning af udbetaling af skattekredit

Beløb, der udbetales som skattekreditter, regnes ikke med, når den skattepligtige indkomst opgøres. Se LL § 8 X, stk. 1, 5. pkt.

Årets underskud nedsættes ved afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 med den del af underskuddet, som ligger til grund for udbetalingsanmodningen. Se LL § 8 X, stk. 4, 2. pkt. Ved udbetalingen gælder SEL § 29 B, stk. 5, om udbetaling af overskydende skat tilsvarende. Se LL § 8 X, stk. 4, 3. pkt.

Opkrævning og modregning

Hvis skattekreditten er udbetalt med et større beløb, end virksomheden er berettiget til, opkræver Skattestyrelsen det for meget udbetalte beløb. I den forbindelse gælder reglerne i SEL § 29 B, stk. 4, og § 30 om opkrævning af restskat tilsvarende. Se LL § 8 X, stk. 5, 2. pkt. Samtidig omregnes det tilbagebetalte beløb til underskud for det pågældende år. Se LL § 8 X, stk. 5, 3. pkt.

Hvis virksomheden er i restance med skatter og afgifter, modregnes restancen i skattekreditten, og det eventuelt overskydende beløb udbetales.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.4. Modregning og afsnit C.D.10.4 om aconto skatteordningen for selskaber og fonde.

Lovgrundlag

Reglerne om ændringerne i skattekreditter findes i § 7 i lov nr. 791 af 28. juni 2013 samt lov nr. 93 af 29. januar 2014 og virker fra og med indkomståret 2014.

Fremrykket udbetaling af skattekredit (covid-19 tiltag)

Med henblik på at forbedre virksomhedernes likviditet i forbindelse med coronasituationen vedtog Folketingtet en fremrykket udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019.

Dette indebar, at der, efter ansøgning, kunne ske fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019 fra november 2020 til juni 2020. Det var forventningen, at fremrykningen særligt ville gavne likviditeten hos små og mellemstore virksomheder med forsknings- og udviklingsaktivitet.

Der kunne ansøges om fremrykket udbetaling af skattekreditter frem til og med den 15. maj 2020.

Se hertil lov nr. 572 af 5. maj 2020 og den af Skattestyrelsen i forbindelse hermed offentliggjorte vejledning E nr. 253.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
►SKM2023.448.ØLR◄	►Sagen angik, om udgifter, som H1 havde afholdt til tilvejebringelse af en softwarebaseret digital handelsplatform, var fradragsberettigede efter LL § 8 B, stk. 1. Landsretten anførte om det retlige grundlag, at LL § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Med henvisning til de oprindelige forarbejder til LL § 8 B, stk. 1, fandt landsretten, at det herved var forudsat, at det ikke er udgifter til enhver form for udviklingsarbejde, men alene udgifter til udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, som er omfattet af fradragsretten. Landsretten fandt endvidere, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed. Landsretten bemærkede, at der efter forarbejderne til bestemmelsen ikke er grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt angår udvikling af software. Den omstændighed, rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til LL § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, giver ikke grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X. Konkret fandt landsretten det ikke bevist, at de afholdte udgifter havde vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kunne siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det blev herved bemærket, at bevisbyrden herfor påhvilede H1.◄	Landsretten ændrer Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2021.367.LSR.◄
►SKM2023.382.ØLR◄	►Uanset, at der var opnået patent på et produkt og uanset, at skatteyderen havde deltaget i et projekt med deltagere fra G2 virksomhed og udenlandske virksomheder, havde skatteyderen ikke løftet bevisbyrden for, at virksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Der var ikke meddelt tilladelse til fradrag eller afskrivning før erhvervets påbegyndelse, og de afholdte udgifter kunne derfor ikke fradrages efter LL § 8 B, stk. 1, der forudsatte, at en erhvervsmæssig virksomhed var påbegyndt.◄	►Landsretten stadfæster SKM2022.341.BR.◄
SKM2005.315.ØLR	Et selskabs udgifter til køb af edb-udstyr kunne ikke straksafskrives efter AL § 6, stk. 1, nr. 3. Selskabet drev virksomhed med salg af konsulentassistance, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at udstyret var anskaffet til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
TfS 1984, 284 VLR	Et selskab havde afholdt udgifter til en arbejdsgruppe med ekstern deltagelse. Arbejdsgruppen havde til formål systematisk at undersøge selskabets muligheder for at etablere nye varehuse i en række kommuner. Udgiften fandtes efter ordlyden af eller formålet med LL § 8 B ikke omfattet af denne bestemmelse.	Sagen blev indbragt for Højesteret, dog ikke med anbringende om fradragsret efter LL § 8 B. Se TfS 1985, 359 H, hvor landsrettens dom kan læses.
Byretsdomme
SKM2021.579.BR	Det var ubestridt, at der hos selskabets leverandør i Sydkorea var udviklet et nyt silkestof, der var både stræk- og vaskbart, og at de udgifter, der var medgået til udvikling heraf, var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Byretten fandt, at selskabet ikke, med de fremlagte dokumenter og den afgivne forklaring, havde ført tilstrækkeligt bevis for, at de af selskabet afholdte udgifter var medgået til udviklingen af silkestoffet.	Se tidligere SKM2020.230.LSR.
SKM2008.641.BR	En skatteyder havde ved siden af sin ansættelse som revisor drevet virksomhed med opfindelse og udvikling af forskellige produkter inden for belysning. I 2003 indleverede han patentansøgning på en lampe. Samme år havde han en omsætning på 80 kr. fra salg af brugt it-udstyr og et underskud på 157.272 kr. Retten lagde bl.a. til grund, at skatteyderen i et forløb forud for og i løbet af 2003 udfoldede intense bestræbelser på, at opnå patent, og på at skaffe samarbejdspartnere til markedsføring af lampen. Under disse omstændigheder fandt retten, at den traditionelle rentabilitetsbetragtning måtte tillægges mindre betydning, og at skatteyderens udviklingsaktiviteter havde haft en erhvervsmæssig motivation, selvom der ikke blev opnået overskud i virksomheden. Retten fandt, at udgifterne til udvikling og patentering var afholdt i en igangværende erhvervsmæssig virksomhed.	Dommen er kommenteret af Skatteministeriet i SKM2008.854.DEP.
Landsskatteretskendelser
SKM2023.196.LSR	Et selskab havde udviklet en handelsplatform til understøttelse af 4 produkttyper, som var en kombination af fysiske produkter og virtuel service for gamere: En webshop, hvor kunderne kunne få information om platformen og købe produkterne, en fysisk kasse, med konsolspil m.v., medlemskaber samt et community med bl.a. debatforum. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt, og at de afholdte udgifter derfor ikke var omfattet af LL § 8 B. Landsskatteretten henviste herved bl.a. til en udarbejdet skønsrapport, hvoraf bl.a. fremgik, at der alene var tale om simpel produktinnovation, at kendte elementer blev sat sammen til nye strukturer, at ideer fra kendte markeder blev anvendt, og at der i begrænset omfang var tale om innovation. Videre fremgik af rapporten, at platformen var baseret på kendt teknologi og kendte leveringsprocesser og at der var tale om en sammensætning af kendte løsninger. Rapportens samlede konklusion var, at der ikke var skabt teknologiske fremskridt eller nye viden med den implementerede handelsplatform.
SKM2023.164.LSR	Sagen handlede om, hvorvidt et selskab havde udført forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B i forbindelse med udviklingen af sunde proteinsnacks. Landsskatteretten udtalte i sagen, at selskabet ikke havde dokumenteret, at det havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt på basis af ny tilstrækkelig viden i forhold til allerede kendte produkter på udviklingstidspunktet, hvorfor kriterierne efter LL § 8 B, stk. 1, ikke var mødt. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at protein-snacks måtte anses som en ny variant indenfor en produktkategori, der allerede fandtes på markedet. Det kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat, at det af en patenterbarhedsvurdering fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgik, at der kunne opnås patent på produktet og på fremstillingsprocessen, idet en mulig patentering af produktet, efter rettens opfattelse, ikke i sig selv kunne føre til, at udgifterne til udvikling af produktet var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten udtalte endvidere at udviklingen af fremstillingsprocessen af protein-snacks måtte anses at være en så væsentlig og integreret del af udviklingen af det samlede produkt, at det ikke var muligt at adskille udviklingen af fremstillingsprocessen fra udviklingen af protein-snacks.	Afgørelsen er af skatteyder indbragt for domstolene.
SKM2023.161.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til videreudvikling af en proces, hvorved selskabet dannede pulp til biogasforbrænding. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et så nyt eller væsentligt forbedret produkt, at udviklingsprojektet var omfattet af LL § 8 B. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kunne anses for tilstrækkelig dokumentation, samt at det af det fremlagte materiale fremgik, at resultaterne i projektet overholdt de svenske regler for indhold af plast og fremmedlegemer, at projektet havde taget udgangspunkt i erfaringer fra Tyskland, samt at projektet efter selskabets opkøb af H4 A/S skiftede fokus fra udvikling af enkeltkomponenter til sammensætning af veldokumenterede komponenter på en ny måde. Videre bemærkede Landsskatteretten, at videreudvikling af et eksisterende produkt som udgangspunkt ikke faldt ind under LL § 8 B, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der i det foreliggende tilfælde var tale om en så væsentlig forbedring af processen, at der var tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed.
SKM2023.156.LSR	Et selskab havde videreudviklet på en platform, der kunne håndtere og sælge immaterielle varer, og som kunne forbinde leverandører af de immaterielle varer med detailforretning og forsikringsselskaber. Landsskatteretten fandt, at forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke omfatter enhver form for produkttilpasning. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet i det påklagede indkomstår havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det fremgik således af sagens oplysninger, at selskabets produkt i form af softwareplatformen var udviklet flere år før det påklagede indkomstår, og at udviklingsomkostningerne vedrørte integration mellem selskabets produkt og de enkelte kunder.
SKM2023.138.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af en IT-platform til take-away restauranter og andre kæder, der skulle sørge for alle led i forbindelse med afsætning af varer til take-away markedet. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Selskabets egen forklaring kunne ikke anses som dokumentation. Støtte fra Vækstfonden var ikke i sig selv udtryk for, at man havde udviklet et nyskabende eller væsentligt forbedret produkt. Sagen kunne ikke sammenlignes med SKM2022.289.LSR, hvor der bevismæssigt blandt andet blev lagt vægt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse. Retten fandt i øvrigt, at SKM2021.367.LSR ikke kunne føre til det af klager ønskede resultat, da denne afgørelse var konkret begrundet og ikke sammenlignelig med den foreliggende sag.
SKM2023.80.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling og efterfølgende sag af en app til mobiltelefoner målrettet restaurationsbranchen. Selskabet oplyste, at der ikke eksisterede tilsvarende apps, hverken i Danmark eller udlandet. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt/tjenesteydelse eller en ny eller væsentligt forbedret proces. De afholdte udgifter måtte i øvrigt anses afholdt med det formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag og kunne derfor som udgangspunkt ikke fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a.	Afgørelsen er af skatteyder indbragt for domstolene.
SKM2023.76.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af et computerspil. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet i det påklagede indkomstår havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det fremgik af selskabets oplysninger, at selskabets produkt var en kombination af elementer i kendte spiltyper inden for kategorien kortspil og multiplayer og flere mekanikker.
SKM2023.26.LSR	Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til udvikling af en investeringsplatform til mikroinvesteringer efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kunne anses som tilstrækkelig dokumentation, og at det af det fremlagte materiale fremgik, at lignende koncepter fandtes i udlandet. Retten bemærkede i øvrigt, at støtte fra Vækstfonden ikke i sig selv var udtryk for, at man havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt.
SKM2023.24.LSR	Selskabet drev virksomhed med udvikling, salg og support af softwarebaserede administrationssystemer og point of sale-løsninger til nonfood detailbranchen. I de påklagede indkomstår, havde selskabet afholdt omkostninger til udvikling af en ny applikation med kasseløsning og POS system. Selskabet var efter det oplyste bygget op efter en byggeklodsmodel, og at det kan skræddersys til forskellige specifikke brancher samt til enkelte kunders aktuelle behov. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede software indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunket, og udgifterne var ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1.
SKM2023.23.LSR	Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til videreudvikling af selskabets digitale softwareplatform til at styrke innovation i virksomheder som forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B. Selskabet oplyste endvidere at have udviklet en metode til udskiftning af en IT platformen uden at tage den ud af drift, og spørgsmålet var for udgifter afholdt hertil ligeledes, om de kunne fradrages efter LL § 8 B. Der var modtaget støtte fra Innovationsfondens Innobooster program for året efter det behandlede indkomstår til videreudvikling af den ene løsning. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Retten bemærkede i øvrigt, at den foreliggende sag ikke var sammenlignelig med SKM2021.367.LSR, idet omfanget og kompleksiteten af udviklingsarbejdet i SKM2021.367.LSR ikke kunne sammenlignes med videreudvikling af en eksisterende platform eller udskiftning af en teknologiplatform. Landsskatteretten bemærkede i tilknytning hertil, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produkttilpasning, idet udgifter der var afholdt som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, måtte anses som almindelige driftsomkostninger.
SKM2022.541.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af et støjdæmpende headset til brug for e-sports events. Landsskatteretten fandt det efter en samlet vurdering godtgjort, at selskabet havde udviklet et så væsentligt forbedret produkt, at udgifterne til udviklingsarbejdet var omfattet af LL § 8 B. Retten lagde herved vægt på, at selskabet havde modtaget støtte fra Innovationsfonden til udvikling af headsettet og til udarbejdelse af et postdoc-projekt i forbindelse med udviklingen af produktet. Retten lagde endvidere vægt på den af selskabet fremlagte dokumentation for udviklingsprocessen og det udarbejdede produkt.
SKM2022.289.LSR	Et selskab havde over en årrække afholdt udgifter til udvikling af en digital markedsplatform, som bl.a. gjorde det muligt for en producent at levere data én gang til platformen, hvorefter de forhandlere, der var tilknyttet platformen, kunne tilgå og hente data automatisk. Under henvisning til SKM2021.367.LSR udtalte Landsskatteretten, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v. var omfattet af LL § 8 X, jf. LL § 8 B. Landsskatteretten fandt, at de afholdte omkostninger var sket som led i en fortløbende udvikling og drift af en digital markedsplatform. Udviklingen af de enkelte projekter i udviklingsforløbet kunne ikke anses for at være af rutinemæssig karakter, da der var tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der ved den løbende udvikling af platformen, i det påklagede indkomstår, var skabt et fornyende og innovativt produkt, som var udviklet med henblik på kommercialisering, og at de hertil afholdte udgifter således var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Der var ved vurderingen lagt vægt på den detaljerede beskrivelse af den løbende udviklingsproces og markedsplatformens funktioner, herunder dens indhold af avanceret udveksling af data vedrørende informationer og produkt, logistik og salg mellem de involverede virksomheder, forhandlere og kundesegment. Til bedømmelse af udgifternes karakter lagde retten tillige afgørende vægt på den interesse og økonomiske støtte, som selskabet havde opnået fra eksterne institutioner, der havde fokus på innovation og nyskabende aktiviteter med henblik på erhvervsmæssig indtjening. Selskabets udviklingsproces var således støttet ved Innovationsfondens bevilling, Vækstfondens lånetilbud samt investeringer fra G5 A/S. Landsskatteretten fandt endvidere, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, der havde afholdt udviklingsomkostningerne og overfor hvem afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.
SKM2022.117.LSR	Et selskab havde i en årrække beskæftiget sig med udvikling af software til digital diktering (optagelse af tale) og talegenkendelse (omsætning af tekst til tale). I det påklagede indkomstår havde selskabet afholdt udgifter til 4 primære udviklingsprojekter. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne fradrages efter LL § 8 B, skt. 1. Retten udtalte, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der blev afholdt som led i en almindelig, løbende produktudvikling og -tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Efter en samlet vurdering fandt retten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Det var således rettens opfattelse, at teknologien bag henholdsvis optagelse af tale og omsætning af tale til tekst længe havde været alment kendt og anvendt. Selskabet havde selv solgt sådan teknologi i hvert fald siden 2012. Den videreudvikling af disse områder, som selskabet havde foretaget, herunder en tilpasning til nordiske sprogfænomener til dansk juridisk sprogbrug, kunne ikke i sig selv føre til, at den anvendte teknologi kunne anses for ny eller væsentligt forbedret. Der blev henvist til SKM2020.501.LSR. Klageren havde til støtte for sit synspunkt henvist til SKM2021.367.LSR. Landsskatteretten bemærkede hertil, at omfanget og kompleksiteten af udviklingsarbejdet i SKM2021.367.LSR gjorde, at den ikke var sammenlignelig med den foreliggende sag.
SKM2022.90.LSR	Et selskab, der beskæftigede sig med udvikling og produktion af højttalere m.v., havde afholdt en række udgifter til ny- og videreudvikling af produkter. Produkterne havde blandt andet et unikt visuelt udtryk, hvilket ifølge selskabet havde betydet en dybere udvikling omkring de anvendte højttalerenheder. andre produkter kombinerede eksisterende teknologier på en måde, der ifølge selskabet var ny for markedet. Ifølge selskabet havde man blandt andet også foretaget en væsentlig forbedring af en allerede eksisterende akustisk deflektor. Landsskatteretten fandt, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig, løbende produktudvikling/-tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af et produkts ydre fremtræden måtte ligeledes være undtaget, medmindre udviklingen tilførte produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Selskabets egen forklaring kunne ikke alene anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse endvidere til SKM2020.501.LSR. De afholdte udgifter var derfor ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten afviste selskabets anbringende om, at definitionen af udviklingsomkostninger i IAS 38 og regnskabsvejledningen kunne indgå ved fortolkningen af, hvad der udgør forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B.	Afgørelsen er af skatteyder indbragt for domstolene.
SKM2021.510.LSR	Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Der blev henvist til SKM2020.501.LSR. Der skulle ved vurderingen ikke blot henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Som følge heraf var selskabet ikke berettiget til udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X, jf. § 8 B, stk. 1.
SKM2021.466.LSR	Et selskab havde i indkomståret 2012 afholdt udgifter til forsøg og forskning. Udgifterne var skattemæssigt aktiveret og afskrevet over 5 år efter LL § 8 B, stk. 1. Selskabet ønskede at foretage et omvalg heraf, således at de i 2012 afholdte udgifter i stedet efter samme bestemmelse blev straksafskrevet. Dette ville give mulighed for udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X. Selskabet anmodede herefter Skattestyrelsen om genoptagelse og omvalg af den skattemæssige behandling af udviklingsomkostningerne for indkomståret 2012 efter SFL § 26, stk. 2, og SFL § 30. Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke var berettiget til ordinær genoptagelse, da selskabet efter styrelsens opfattelse havde foretaget et bindende selvangivelsesvalg, hvorved der ikke var tale om en fejl, der kunne begrunde genoptagelse. Da valget, som følge af ændringen, ikke havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser for virksomheden, fandt Skattestyrelsen, at betingelserne i SFL § 30 om omvalg ikke var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelse af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten mens omvalgsreglen regulerer det trufne valg. Genoptagelsesreglerne fandt efter rettens opfattelse anvendelse, såfremt det var godtgjort, at der var sket en åbenbar fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet på selvangivelsestidspunktet havde til hensigt at straksafskrive de afholdte udviklingsomkostninger. Landsskatteretten fandt herefter ikke, at sagen vedrørte et spørgsmål om omvalg, men om en fejl begået på selvangivelsen, der kunne berigtiges ved genoptagelse.	Se også SKM2021.467.LSR og SKM2021.469.LSR.
SKM2020.501.LSR	Et selskab havde afholdt udgifter til bl.a. en web baseret kundeplatform, hvorved arbejdsgange automatiseredes. Udgifterne hertil var fradraget efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten indledte med at konstatere, at et udviklingsprojektet, for at kunne være omfattet af LL § 8 B, måtte indeholde en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk og videnskabelig fremskridt m.v. Selskabet havde i det konkrete tilfælde ikke godtgjort, at der var afholdt udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Der var således ikke oplyst om sådan ny viden m.v. i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som måtte kræves. De afholdte udgifter kunne derfor ikke anses omfattet af LL § 8 B, stk. 1.
SKM2019.470.LSR	Et selskab kunne ikke, for at få lempelse for den i udlandet betalte skat ved at bortse fra underskud i Danmark efter bestemmelsen i LL § 33 H, fortsat opnå skattekredit efter LL § 8 X. Landsskatteretten udtalte, at LL § 8 X forudsatte, at skatteyderens skattepligtige indkomst var negativ, medens LL § 33 H indebar, at skatteyderen - via sit valg - fik en positiv skattepligtig indkomst. Da der kun var én skattepligtig indkomst i et givet indkomstår, var samtidig anvendelse af bestemmelserne udelukket.	Afgørelsen stadfæster SKM2016.247.SR
SKM2019.13.LSR	Udgifter afholdt i forbindelse med patentansøgninger kunne ikke danne grundlag for udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X. Der blev henvist til bestemmelsens forarbejder (L 29 2011/12).
SKM2004.502.LSR	Et medicinalselskabs udgifter til bl.a. rejser, symposier og uddannelse for eksterne læger og sygeplejersker blev ikke anset for fradragsberettigede forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1.
SKM2004.187.VLR	Et selskabs udgifter til at udvikle en elmåler blev ikke anset som fradragsberettigede forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi den skattepligtiges egentlige erhvervsvirksomhed aldrig kom i gang.
TfS 1996, 845 LSR	Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed blev nægtet fradraget, fordi skatteyderen ikke selv udnyttede sin opfindelse, hvorved betingelsen i LL § 8 B, stk. 1, om, at forsøgene eller forskningen skulle knytte sig til den skattepligtiges erhverv, ikke var opfyldt.
TfS 1996, 776 LSR	Et medicinalfirmas udgifter til en række lægers rejser og ophold, blev anset for fradragsberettigede forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1.
LSRM 1983, 98 LSR	En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi blev nægtet at fratrække sine udgifter til forskningsrejser til udlandet som forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, fordi udgifterne vedrørte knyttede hans lønnede stilling på universitetet.
LSRM 1983, 85 LSR	Betaling for udviklingsomkostninger kunne ikke fratrækkes efter LL § 8 B, stk. 1, fordi det udviklingsarbejde, der svarede til udviklingsomkostningerne, ikke blev udnyttet af den samme, som havde skabt resultatet.
Skatterådet og Ligningsrådet
►SKM2023.510.SR◄	►Spørger havde til formål at udvikle et lægemiddel til behandling for cancer med henblik på efterfølgende afsætning heraf, forventeligt i form af udstedelse af produktionslicens til tredjemand. Det var oplyst, at resultatet af forskningen ville være patenterbart, samt at forskningen var rettet imod udvikling af et lægemiddel, som ikke lignede allerede kendte behandlingsformer mod cancer. Skatterådet udtalte, at forskningen sigtede imod at etablere et fremtidigt indkomstgrundlag for Spørger. Spørger var derfor ikke omfattet af den i forarbejderne til LL § 8 B nævnte gruppe af erhvervsmæssige forskningsvirksomheder, der var henvist til at søge driftsomkostningsfradrag for de til forskning medgåede udgifter. Efter en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at de afholdte udgifter kunne anses for forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 1, og at Spørger var berettiget til at få udbetalt skattekredit på grundlag heraf, jf. LL § 8 X.◄
►SKM2023.495.SR◄	►Spørger handlede for egen regning på de finansielle markeder, og havde udviklet software til intern brug: dels en intern handelsplatform, dels en applikation til estimering af et værdipapirs værdi. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at projekterne var omfattet af LL § 8 B om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Rådet henviste herved til, at der ikke var oplyst om forhold, der kunne anses for teknologisk eller videnskabeligt nyskabende. Skatterådet bemærkede herunder, at tilpasning af software til en specifik anvendelse eller digitalisering af manuelle processer som udgangspunkt ikke var udtryk for forsøgs- og forskningsvirksomhed. Skatterådet udtalte endvidere, at en praktisk metode for skønsudøvelse ikke indebar nogen egentlig erkendelse, der kunne kvalificere metoden efter LL § 8 B.◄
SKM2023.208.SR	Skatterådet besvarede en række spørgsmål i relation til skatte- og momspligt samt periodisering af ydelser modtaget fra Innovationsfonden under fondens Innofounder program. Skatterådet kunne bl.a. ikke bekræfte, at værdien af sparring af modtaget i forbindelse med et udviklingsprojekt kunne fradrages eller afskrives efter LL § 8 B. Skatterådet udtalte herved, at der alene var fradragsret for udgifter og ikke for indtægter som i spørgsmålet. Der ville heller ikke kunne opnås fradrag som korresponderende fradrag. Der blev herved henset til, at sparringsforløbet ikke havde en sådan nærhed til udviklingsarbejdet, at udgifter hertil ville kunne henføres til forsøgs- og forskningsaktiviteten.
SKM2023.51.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger afholdt til udvikling af bl.a. en advokat- og en revisorplatform kunne fradrages efter LL § 8 B, stk. 1. Skatterådet fandt det ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelig fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.
SKM2022.100.SR	Spørger påtænkte at opføre et forsøgs- og demonstrationsanlæg i tilknytning til et udviklingsprojekt. Projektet gik ud på at kommercialisere proces- og maskinløsninger for at gøre produktionen mere bæredygtig og mindske produktionsomkostningerne. Spørger havde indsendt patentansøgning vedrørende processen. Skatterådet fandt, at projektet var omfattet af LL § 8 B. Udgifter afholdt til opførelse af forsøgs- og demonstrationsanlægget kunne afskrives efter bestemmelsen i AL § 6, stk. 1, nr. 3, om driftsmidler og skibe anvendt i forbindelse med forsøgs- og forskningsvirksomhed.
SKM2016.199.SR	Et selskab havde afholdt udgifter til at udvikle et program til online lektiehjælp. Der var efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, der var udviklet med henblik på kommercialisering heraf. Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste at kunne lægge til grund, at selskabet havde afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der ville kunne gøres til genstand for fradrag efter LL § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter AL § 6,stk. 1, nr. 3. Selskabet kunne anvende skattekreditordningen efter LL § 8 X til at tilbagesøge skatteværdien af underskud vedrørende udviklingsomkostninger.
SKM2015.316.SR	Anmodning om skattekredit efter LL § 8 X er omfattet af reglerne om bindende svar.
SKM2015.281.SR	Udviklingsomkostninger, som i forbindelse med afholdelsen havde kunnet fradrages efter LL § 8 B, men hvor fradragsretten ikke var udnyttet, ville kunne indgå som anskaffelsessum i forbindelse med avanceopgørelsen ved afståelse af virksomhedens selvskabte knowhow, opstået som følge af den pågældende udviklingsaktivitet.
SKM2012.634.SR	Udgifter i spørgers virksomhed blev anset for fradragsberettigede forsknings- og forsøgsudgifter efter LL § 8 B og AL § 6, stk. 1, nr. 3. LL § 8 X kunne bruges på underskud, der stammede fra disse udgifter.
SKM2008.154.SR	Udgifter til seismiske undersøgelser og boring efter vand blev anset som fradragsberettigede efterforskningsudgifter efter LL § 8 B, stk. 2. De kunne derfor ikke anses for fradragsberettiget efter LL § 8 B, stk. 1.
TfS 1999, 147 LR	Et fuldt ud grønlandskejet selskabs udgifter til efterforskning af råstoffer i Grønland blev tilladt trukket fra i afholdelsesåret, selv om erhvervsvirksomheden ikke var i gang.
TfS 1992, 442 LR	Ligningsrådet, tillod en elektronikvirksomhed at skifte fradragsprincip for forsknings- og udviklingsudgifter med fremtidig virkning. Derimod blev et sådant principskifte nægtet for de forsknings- og udviklingsudgifter, der allerede befandt sig i et afskrivningsforløb, der var påbegyndt og én gang valgt for omkostninger, der var afholdt i tidligere år.