Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 29.
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32 som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
MLI’en
DBO’en er modificeret som følge af Danmarks og Polens indgåelse af den multilaterale konvention (MLI’en), idet DBO’en anses som en omfattet skatteaftale efter MLI’ens artikel 1. I den følgende gennemgang er det nævnt, hvilke konkrete modifikationer der gør sig gældende for denne DBO på grundlag af de forbehold og tilvalg, som Danmark og Polen har taget i forbindelse med indgåelsen af MLI’en.
MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for kildeskatter fra og med den 1. januar 2020.
MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for andre skatter fra og med den 1. januar 2021.
For en beskrivelse af DBO’en uden modifikationer fra MLI’en henvises der til Den juridiske vejledning, version 2022-2.
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en skal præamblen i DBO’en, erstattes af præambelteksten i MLI’ens artikel 6, stk. 1.
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 7, stk. 1, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 7, stk. 1, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 7, stk. 1, vedrører begrænsning af fordele ifølge DBO’en i forbindelse med arrangementer og transaktioner. Der er tale om en omgåelsesklausul i form af en "Principal Purpose Test" eller "PPT". Den forenklede LOB-bestemmelse i MLI’en finder ikke anvendelse.
Reglen i MLI’ens artikel 7, stk. 1, svarer til artikel 29, stk. 9, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 11, stk. 1, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 11, stk. 1, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 11, stk. 1, vedrører retten til beskatning af personer og selskaber, der er hjemmehørende i et land, jf. nærmere MLI’ens artikel 11, stk. 1, litra a - j.
Reglen i MLI’ens artikel 11, stk. 1, er baseret på artikel 1, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1 om MLI’en og dens implementering i dansk ret.
Se også afsnit C.F.8.3.1.6 om MLI’ens artikel 6.
Se også afsnit C.F.8.3.1.7 om MLI’ens artikel 7.
Se også afsnit C.F.8.3.1.11 om MLI’ens artikel 11.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1 i DBO'en afviger fra artikel 1 i OECD's modeloverenskomst.
Artikel 1 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 3.
Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 3, stk. 1, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 3, stk. 1, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 3, stk. 1, vedrører transparente enheder og arrangementer.
Reglen i MLI’ens artikel 3, stk. 1 svarer til artikel 1, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst.
Endvidere finder MLI’ens artikel 3, stk. 2, anvendelse. MLI’ens artikel 3, stk. 2, vedrører begrænsning af lempelse.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.3 om MLI’ens artikel 3.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2 i DBO'en svarer til artikel 2 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3 i DBO'en afviger fra artikel 3 i OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og omfatter hele det område, hvor dansk skattelovgivning er i kraft.
DBO'en omfatter ikke Grønland og Færøerne.
Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder enhver transport med skib, fly eller køretøj, der anvendes af et foretagende, som har sin virkelige ledelses sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde hvor skibet, flyet eller køretøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat.
Artikel 3 i DBO'en indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".
Artikel 3 i DBO'en nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4 i DBO'en afviger fra artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.
Artikel 4, stk. 1, i DBO'en nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter.
Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 4, stk. 1, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 4, stk. 3, af MLI’ens artikel 4, stk. 1. MLI’ens artikel 4, stk. 1, vedrører muligheden for ved gensidig aftale mellem de to lande at afklare det skattemæssige hjemsted for en ikke-fysisk person, der er hjemmehørende i begge lande.
Reglen i MLI’ens artikel 4, stk. 1, svarer til artikel 4, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.4 om MLI’ens artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5 i DBO'en afviger fra artikel 5 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende udvinding af sådanne - udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 90 dage. Det er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan, at det ene foretagende foretager efterforskning i fx 60 dage, hvorefter det andet foretagende fortsætter arbejdet de følgende 60 dage. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen. Se artikel 5, stk. 4, i DBO'en.
I artikel 5, stk. 5, litra a)-d), i DBO'en er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Artikel 5 i DBO'en har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1. om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.
Af artikel 5, stk. 6, i DBO'en fremgår det, at hvis en afhængig agent, som handler på et foretagendes vegne, og denne person i en af staterne har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i artikel 5, stk. 5, i DBO'en og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, i DBO'en.
Artikel 5, stk. 7, i DBO'en om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.
Artikel 5 i DBO'en har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, artikel 5, stk. 8. som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6 i DBO'en svarer til artikel 6 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7 i DBO'en afviger fra artikel 7 i DBO'en OECD's modeloverenskomst.
Artikel 7 i DBO'en indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3, i DBO'en.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4, i DBO'en.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5, i DBO'en.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6, i DBO'en.
Bemærk
Artikel 7 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Fortjeneste ved international trafik
Artikel 8 i DBO'en afviger fra artikel 8 i OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved driften af skibe og fly i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Artikel 8 i DBO'en omfatter også fortjeneste ved drift af køretøjer. Se artikel 8, stk. 1, i DBO'en.
Artiklen omfatter desuden fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af varer i international trafik. Se artikel 8, stk. 2, i DBO'en.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artikel 9 i DBO'en svarer til artikel 9 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artikel 10 i DBO'en afviger fra artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10.
Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Ejerandelskrav og ejertidskrav
Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 25 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab , og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, hvor udbyttet fastsættes inden for denne periode, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter.
Hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der udbyder pensionsordninger på nærmere bestemte kriterier, jf. art. 10, stk. 2, litra b), i DBO'en kan kildelandet dog kun beskatte udbytter med 5 pct.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Ansøgning om tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat skal indgives inden for en periode på tre år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten er blevet opkrævet. Tilbagebetaling skal som hovedregel ske inden seks måneder derefter. Se artikel 10, stk. 6, i DBO'en.
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Artikel 11: Renter
Artikel 11 i DBO'en afviger fra artikel 11 i OECD's modeloverenskomst.
Renter kan beskattes af kildelandet med højst 5 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 11, stk. 2, i DBO'en. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Kildelandet kan ikke beskatte renter af lån, der er ydet, sikret eller garanteret af en finansiel institution, som ejes eller kontrolleres af en kontraherende stat. Desuden er renter i forbindelse med salg af industrielt, kommercielt og videnskabeligt udstyr på kredit fritaget for beskatning i kildelandet. Det samme gælder for renter af statsobligationer og lignende samt renter af lån ydet direkte af en af de to stater. Se artikel 11, stk. 3, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artikel 12 i DBO'en afviger fra artikel 12 i OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12
Royalties kan beskattes i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 5 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 1 og 2, i DBO'en.
"Royalties" omfatter også betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr mv. Se artikel 12, stk. 3, i DBO'en.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5, i DBO'en.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten kan udnyttes. Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.
Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 13 i DBO'en afviger fra artikel 13 i OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved salg af skibe og fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3, i DBO'en.
Artikel 13 i DBO'en omfatter fortjeneste ved salg af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer i international trafik. Se artikel 13, stk. 4, i DBO'en.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 7, i DBO'en.
Polen skal respektere Danmarks ret til fraflytningsbeskatning vedrørende aktier. Se artikel 13, stk. 8, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit
MLI’en
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 9, stk. 4, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 13, stk. 5, af MLI’ens artikel 9, stk. 4. MLI’ens artikel 9, stk. 4, vedrører en situation, hvor der sker afhændelse af aktier eller sammenlignelige interesser og mere end 50 pct. af disse aktier eller sammenlignelige interesser på noget tidspunkt inden for 365 dage før afhændelsen direkte eller indirekte kan henføres til fast ejendom beliggende i et kildeland.
Reglen i MLI’ens artikel 9 svarer til artikel 13, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.
Bemærk
Danmark kan ikke udnytte en beskatningsret som kildeland efter bestemmelsen, idet afhændelsen af denne type "ejendomsaktier" ikke er begrænset skattepligtig efter dansk lovgivning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.9 om MLI’ens artikel 9.
Artikel 14: Personligt arbejde i ansættelsesforhold
Artikel 14 i DBO'en afviger fra artikel 15 i OECD's modeloverenskomst.
Bopælslandet kan kun beskatte, hvis vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i bopælslandet. Se artikel 14, stk. 2, litra b, i DBO'en.
Vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3, i DBO'en.
Vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et fly, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 4, i DBO'en.
Se også
Se også
- Artikel 15 i DBO'en om bestyrelseshonorarer
- Artikel 16 i DBO'en om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 18 i DBO'en om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer
Artikel 15 i DBO'en svarer til artikel 16 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 16 i DBO'en afviger fra artikel 17 i OECD's modeloverenskomst.
Hvis besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra kildelandet eller bopælslandet, kan vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 16, stk. 3, i DBO'en.
Bemærk
Artikel 16 i DBO'en anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, med mindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 18, stk. 3, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 17: Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
Artikel 17 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Regel
Private pensioner og andre lignende vederlag kan kun beskattes i bopælslandet, hvad enten de stammer fra tidligere tjenesteforhold eller ikke. Se artikel 17, stk. 2, i DBO'en.
Undtagelse - kildelandsbeskatning
Kildelandet kan beskatte private pensioner og andre lignende vederlag, hvis:
- modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
- modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver
Kildelandet kan i disse tilfælde beskatte pension, der udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig for at sikre sig pensionsydelser. Pensionskassen eller institutionen skal være oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret efter landets lovgivning. Se artikel 17, stk. 3 og 4, i DBO'en.
Overgangsregel
Personer, som den 6. december 2001 var hjemmehørende i Polen, og som på dette tidspunkt modtog pensioner eller andre ydelser, der kan beskattes i Danmark efter artikel 17 i DBO'en, fritages for beskatning i Danmark af de pågældende pensioner mv., hvis disse efter artikel 18 i DBO'en eller artikel 21 i DBO'en i den tidligere DBO kun kunne beskattes i Polen.
Sociale ydelser
Kildelandet kan beskatte betalinger efter den sociale sikringslovgivning i kildelandet eller efter enhver anden ordning, der stammer fra offentlige midler i kildelandet. Se artikel 17, stk. 1, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 18: Offentligt hverv
Artikel 18 i DBO'en svarer til artikel 19 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 19: Studerende
Artikel 19 i DBO'en svarer til artikel 20 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 20: Andre indkomster
Artikel 20 i DBO'en svarer til artikel 21 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artikel 21: Formue
Artikel 21 i DBO'en afviger fra artikel 22 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Skibe og fly, som anvendes i international trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og fly, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Bemærk
Artikel 21 i DBO'en har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 22 i DBO'en er ændret ved protokol af den 7. december 2009, artikel 1.
Artikel 22 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Polen kan beskatte efter DBO'en.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Polen, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Polen.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Polens indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 5, stk. 6 (valgmulighed C), anvendelse på DBO’ens artikel 22, stk. 1, litra a). MLI’ens artikel 5, stk. 6, vedrører anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning.
Reglen i MLI’ens artikel 5 er baseret på artikel 23 i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.5 om MLI’ens artikel 5.
Artikel 23: Ikke-diskriminering
Artikel 23 i DBO'en svarer til artikel 24 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 24 i DBO'en afviger fra artikel 25 i OECD's modeloverenskomst.
Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.
Artikel 24 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
MLI’en
Bemærk
Danmark har taget forbehold efter MLI’ens artikel 28, stk. 2, således at MLI’ens bestemmelser om voldgift ikke finder anvendelse i forhold til sager, der drejer sig om DBO’er mellem Danmark og andre EU-lande. Inden for EU gælder EU-voldgiftskonventionen og EU-voldgiftsdirektivet, og det vil herefter alene være disse EU-retsakter, der vil være gældende i forholdet mellem Danmark og Polen.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.28 om MLI’ens artikel 28.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger
Der er indsat ny artikel 25 i DBO'en ved protokol af den 7. december 2009, artikel 2.
Artikel 25 i DBO'en svarer til artikel 26 i OECD's modeloverenskomst.
Bemærk
Danmark og Polen har den 23. oktober 2003 indgået en aftale om gensidig administrativ bistand i skattesager. Aftalen indeholder bestemmelser om bistand til udveksling af oplysninger i alle former, simultane revisioner, tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd ved skatteundersøgelser og bistand til inddrivelse. Der er udarbejdet et særligt tillæg om simultane revisioner. Aftalen er offentliggjort på dansk. Se BEK nr. 1 af 13. februar 2004.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 26: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder
Artikel 26 i DBO'en svarer til artikel 28 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 27: Territorial udvidelse
Artikel 27 i DBO'en svarer til artikel 30 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om territorial udvidelse.
Artikel 28: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 31. december 2002 og har virkning fra den 1. januar 2003.
For Polen har bestemmelserne i artikel 14, stk. 3, i DBO'en virkning for vederlag som en person, der er hjemmehørende i Polen, har modtaget forud for overenskomstens ikrafttræden.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om ikrafttræden.
Artikel 29: Opsigelse
Artikel 29 i DBO'en svarer til artikel 32 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.32 om OECD's modeloverenskomst artikel 32 om opsigelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | | |
| SKM2019.185.ØLR | Artikel 5. Sagen angik, om appellantens polske håndværksvirksomhed var drevet med fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at appellanten var begrænset skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud fra aktiviteter i Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt landsretten, at der var skabt en formodning for, at et af virksomhedens danske lejemål havde fungeret som et fast forretningssted, hvorfra appellanten i hvert fald delvist havde ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kunne betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på appellantens tidligere oplysninger til skattemyndighederne, at appellanten ifølge vidneforklaringerne var i Danmark i op til halvdelen af en måned og i forbindelse med hver ny opgave, at der til det danske lejemål var knyttet en fastnettelefon, hvis nummer blev oplyst over for kunder mv., og som i vidt omfang blev benyttet til at ringe til andre danske numre, og at virksomheden i de omhandlede år stort set udelukkende havde kunder og aktiviteter i Danmark. Landsretten fandt videre, at appellanten ikke havde afkræftet formodningen, og at virksomheden derfor i de omhandlede år havde haft fast driftssted i Danmark. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom. | Tidl. instans SKM2018.399.BR. |
| SKM2017.710.ØLR | Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af KSL § 2, stk.1, nr. 4. Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fandt anvendelse, og at denne artikel udgjorde en undtagelse til den almindelige regel om fast driftssted i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1, således at der først kan statueres fast driftssted, når et anlægs- og monteringsarbejde har varet i mere end 12 måneder. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at den begrænsede skattepligt ikke blev støttet på artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at bestemmelsen skulle fortolkes i lyset af artikel 5, stk. 1, og at artikel 5, stk. 3, ikke udelukkede, at der i forhold til en entreprenørvirksomhed kunne statueres fast driftssted efter artikel 5, stk. 1, når betingelserne efter artikel 5, stk. 1, var opfyldt. Landsretten fandt, at skatteyderen i de omhandlede indkomstår havde udøvet et erhverv med fast driftssted i Danmark, og at han derfor var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Landsretten tiltrådte desuden, at artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke udelukkede skattepligt til Danmark, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 7, i den foreliggende situation, hvor entreprenørvirksomheden er blevet udøvet fra et fast forretningssted i Danmark. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet. | Tidl. instans SKM2017.146.BR. |
| Byretsdomme | | |
| SKM2017.460.BR | Artikel 5. Sagen drejede sig om, hvorvidt en polsk personlig drevet virksomhed havde fast driftssted i Danmark. Den polske virksomhed havde lejet lokaler i Danmark, der blev brugt til indkvartering af polske medarbejdere, der udførte håndværksmæssige ydelser i Danmark. Retten fandt efter bevisførelsen, at de lejede lejligheder i Danmark alene blev anvendt til overnatning og ophold for sagsøgeren og dennes medarbejdere. På den baggrund fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden havde etableret fast driftssted i Danmark | |
| Landsskatteretten |
| SKM2023.199.LSR | Artikel 4. Klageren var fuldt skattepligtig til og havde bolig i både Danmark og Polen. Han havde økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, og det kunne derfor ikke afgøres, i hvilken stat han havde midtpunkt for sine livsinteresser. Endvidere havde han haft ophold i både Polen og Danmark. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen anså Landsskatteretten ham herefter for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. | ►Afgørelsen er indbragt for domstolene.◄ |
| SKM2022.520.LSR | Artikel 4. Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag efter LL § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark. | |
| SKM2021.51.LSR | Artikel 4. Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark. | Sagen blev indbragt for domstolene. ►[Se nu SKM2023.547.ØLR. Red.]◄ |
| SKM2019.603.LSR | Artikel 4. Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark og ikke i Polen, hvorfor han ikke var berettiget til kørselsfradrag efter LL § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark. Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark herunder i de påklagede år. Der var i denne forbindelse henset til, at klageren siden 2010 havde haft arbejde her i landet, ligesom klageren siden 2010 havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens økonomiske interesser talte for, at klageren skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen havde klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøgte. Klageren havde således også personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b. | |
| Skatterådet |
| SKM2019.420.SR | Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet. Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark. | |