Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for godtgørelse af energiafgifter, hvor der ydes godtgørelse for afgift på varme og varer anvendt til procesformål.

Afsnittet indeholder:

Regel
Definition af rumvarme mv.
Lovgrundlag
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der kan som hovedregel ikke opnås godtgørelse af afgiften af varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af

varme, som leveres fra virksomheden
rumvarme
varmt brugsvand.

Der kan heller ikke opnås godtgørelse af afgiften af varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden.

Der kan heller ikke opnås godtgørelse for varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Dette ændrer ikke ved, at virksomheden kan få godtgørelse af energiafgift til køling af varer eller lokaler, der udelukkende anvendes til procesformål.

Der kan dog opnås godtgørelse for afgiften af varme og energiprodukter, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

Der findes en række undtagelser til hovedreglen, hvor der alligevel kan opnås godtgørelse for afgiften af varme og energiprodukter, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling. Se afsnit E.A.4.6.4.2 om forbrug af varme og energiprodukter.

Som et eksempel på procesvarme er fjernvarme til opvarmning af en boldbane i ydersæsonen, mens varmt brugsvand og opvarmning af bygninger i tilknytning til boldbanen er rumvarme. Se også Skatteministerens svar til Skatteudvalget om henvendelse fra Parken af 15. december 1995 (alm. del - bilag 158).

Definition af rumvarme mv.

Der findes ikke nogen egentlig definition af begreberne rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Se også

Se også SKM2006.480.HR om hvilke energianvendelser, der anses for anvendt til bl.a. rumopvarmningsformål.

Gas-, kul- og mineralolieafgiftslovene anvender brede, uafgrænsede termer.

Lovgrundlag

Hovedreglen fremgår af GASAL § 10, stk. 4, KULAL § 8, stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4.

Undtagelserne fra hovedreglen fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 1-►9◄, KULAL § 8, stk. 4, nr. 1-►9◄, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 1-►9◄.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Skatterådet
SKM2021.284.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afbrændingen af et afdampet opløsningsmiddel (en kulbrinte) fra en produktionsproces, var afgiftsfrit efter mineralolieafgiftsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at det pågældende afdampede opløsningsmiddel var afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven, men da kuldioxidafgiftsloven ikke indeholder regler, som fastsætter eller kan anvendes til at fastsætte en CO₂-afgiftssats for det pågældende opløsningsmiddel, kunne der ikke opkræves kuldioxidafgift af opløsningsmidlet. Skatterådet kunne bekræfte, at afbrændingen af andet afdampet opløsningsmiddel (ikke en kulbrinte) var afgiftsfrit efter energiafgiftslovene og kuldioxidafgiftsloven. Skatterådet kunne bekræfte, at forbruget af afgiftspligtige afdampede opløsningsmidler i RTO-anlægget var godtgørelsesberettiget som proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, når forbruget ikke blev udnyttet til fremstilling af rumvarme mv., og forbrændingen skete med henblik på bortskaffelse af afdampede opløsningsmidler. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at spørger skulle afregne overskudsvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, for den andel af den udnyttede varme til rumvarme mv., der hidrørte fra afgiftspligtige opløsningsmidler.	Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten
SKM2017.585.SR	Skatterådet bekræftede, at gasforbrug til afbrænding af procesluft var godtgørelsesberettiget, da afbrændingen var en følge af miljømyndighedernes krav om rensning af luften, jf. GASAL § 10, stk. 1. Skatterådet bekræftede desuden, at elektricitet, som anvendtes i et anlæg til nedkøling af procesluften forinden afbrændingen, var procesforbrug, jf. ELAL § 11, stk. 1. Uden køling bevirkede procesluftens høje temperatur og fugtighed, at udledningskrav til NOx-emission ikke kunne overholdes, ligesom fugtigheden var af betydning for holdbarheden af brænderen i gaskedlen, som afbrændte procesluften. Det var uden betydning for procesgodtgørelsen, hvis der i forbindelse med kølingen blev bortledt/flyttet varme til brug for fjernvarme. Dette skyldtes, at anlæggets primære funktion var at fungere som et køleanlæg.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Skatterådet

SKM2021.284.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afbrændingen af et afdampet opløsningsmiddel (en kulbrinte) fra en produktionsproces, var afgiftsfrit efter mineralolieafgiftsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at det pågældende afdampede opløsningsmiddel var afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven, men da kuldioxidafgiftsloven ikke indeholder regler, som fastsætter eller kan anvendes til at fastsætte en CO₂-afgiftssats for det pågældende opløsningsmiddel, kunne der ikke opkræves kuldioxidafgift af opløsningsmidlet.

Skatterådet kunne bekræfte, at afbrændingen af andet afdampet opløsningsmiddel (ikke en kulbrinte) var afgiftsfrit efter energiafgiftslovene og kuldioxidafgiftsloven.

Skatterådet kunne bekræfte, at forbruget af afgiftspligtige afdampede opløsningsmidler i RTO-anlægget var godtgørelsesberettiget som proces, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, når forbruget ikke blev udnyttet til fremstilling af rumvarme mv., og forbrændingen skete med henblik på bortskaffelse af afdampede opløsningsmidler. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at spørger skulle afregne overskudsvarmeafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, for den andel af den udnyttede varme til rumvarme mv., der hidrørte fra afgiftspligtige opløsningsmidler.

Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten

SKM2017.585.SR

Skatterådet bekræftede, at gasforbrug til afbrænding af procesluft var godtgørelsesberettiget, da afbrændingen var en følge af miljømyndighedernes krav om rensning af luften, jf. GASAL § 10, stk. 1.

Skatterådet bekræftede desuden, at elektricitet, som anvendtes i et anlæg til nedkøling af procesluften forinden afbrændingen, var procesforbrug, jf. ELAL § 11, stk. 1. Uden køling bevirkede procesluftens høje temperatur og fugtighed, at udledningskrav til NOx-emission ikke kunne overholdes, ligesom fugtigheden var af betydning for holdbarheden af brænderen i gaskedlen, som afbrændte procesluften. Det var uden betydning for procesgodtgørelsen, hvis der i forbindelse med kølingen blev bortledt/flyttet varme til brug for fjernvarme. Dette skyldtes, at anlæggets primære funktion var at fungere som et køleanlæg.