Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag. Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
  • Udenlandske sociale lønmodtagerbidrag - fuldt skattepligtige personer
  • Regler om social sikring
  • Nærmere om betingelser for fradrag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer kan fratrække arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag som nævnt i LL § 8 M. Bidraget fragår ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 6.

Lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

Arbejdsmarkedsbidrag, der betales af indkomst omfattet af AMBL § 2, stk. 1, nr. 1, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Se LL § 8 M, stk. 1, 2. pkt. Der er tale om arbejdsmarkedsbidrag af indkomst for personligt arbejde i et ansættelsesforhold mv., hvor arbejdsgiveren ikke har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsmarkedsbidrag, der betales af indkomst omfattet af AMBL § 2, stk. 1, nr. 2, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Se LL § 8 M, stk. 1. AMBL § 2, stk. 1, nr. 2, vedrører arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst modtaget uden for ansættelsesforhold af ikke-selvstændigt erhvervsdrivende personer. Dvs. typisk honorarmodtagere. AMBL § 2, stk. 1, nr. 2, vedrører også arbejdsmarkedsbidrag, der betales af den skattepligtige værdi af udbytte i form af fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri helårsbolig og eventuelt sparet privatforbrug vedrørende disse goder. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2,  AMBL § 2, stk. 2, og LL § 16 A, stk. 5.

På samme vis fragår arbejdsmarkedsbidrag omfattet af AMBL § 4 og § 5 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8 M, stk. 1. AMBL § 4 og § 5, vedrører arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, der henholdsvis anvender og ikke anvender virksomhedsordningen. Se også afsnit C.C.8.5.

Udenlandske sociale lønmodtagerbidrag - fuldt skattepligtige personer

Fuldt skattepligtige personer kan fratrække dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den personlige indkomst, hvis personen

  • ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og
    • er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af EU's forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor EU eller
    • social sikringslovgivning i udlandet i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt.

Se LL § 8 M, stk. 2 og 3.

Se også afsnit C.F.3.2.3 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag for begrænset skattepligtige personer.

Regler om social sikring

I Danmark hører reglerne om social sikring primært under Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Sundhedsministeriets områder. Reglerne om international social sikring administreres primært af Udbetaling Danmark. Se https://www.atp.dk/atp-som-administrator/udbetaling-danmark. Visse sociale sikringsordninger administreres af Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne.

Rådets forordning, RFO 883/2004, fastsætter regler for at koordinere de sociale sikringsordninger for borgere i EU-landene, Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein. Se en summarisk gennemgang af forordningen og link til forordningen her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1435153996086&uri=URISERV:c10521.

Derudover har Danmark indgået en række bilaterale aftaler om social sikring. Se dette link til vejledninger om disse aftaler.

Reglerne for social sikring er komplekse. De forhold, der er nævnt nedenfor, har betydning, når det skal afgøres i hvilket land, en person er omfattet af social sikring:

  • Personens bopælsland.
  • Om personen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
  • Om personen modtager kontantydelser, der træder i stedet for løn, bortset fra fx pension.
  • I hvilke(t) land(e) personen udfører lønnet beskæftigelse eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
  • Om personen af sin arbejdsgiver er midlertidig udsendt til at udføre arbejde i et andet land.
  • Om personen er offentligt ansat.
  • Hvilken flagstat en sømands skib sejler under.
  • Osv.

Efter RFO 883/2004 kan en person kun være omfattet af et medlemslands regler om social sikring for en given periode.

Nærmere om betingelser for fradrag

Fradraget efter ►LL § 8M, stk. 2 og 3◄ er betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Dokumentation for obligatorisk social sikring i et andet EU/EØS-land m.fl. sker ved at fremlægge en afgørelse herom fra den udenlandske socialsikrings myndighed, (for erhvervsaktive personer vil en sådan afgørelse som udgangspunkt være en A1 blanket, når det gælder EU/EØS-lande). Personen skal således kontakte Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om dansk social sikring, svarer på spørgsmål om international social sikring, og varetager kontakten med andre landes sociale sikringsmyndigheder, når det er relevant for sagens behandling.

Når arbejdet udføres udelukkende i udlandet, og der ikke bliver udstedt en blanket A1 (EU/EØS-lande), er fradraget betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikring på anden måde. Arbejdsmønsteret må således dokumenteres gennem arbejdstidsregistreringer/timesedler og tilhøret til udenlandsk social sikringslovgivning må bekræftes af de kompetente myndigheder for social sikring i beskæftigelseslandet. Se også SKM2022.282.LSR, hvor Landsskatteretten med henvisning til et brev fra Udbetaling Danmark fandt, at klagerens norske skatteopgørelse, arbejdsaftaler og norske lønsedler, sammenholdt med reglerne om social sikring, var tilstrækkelig dokumentation for, at klageren i sagen var omfattet af obligatorisk social sikring i Norge. Retten fandt ikke, at en A1-attest eller en bekræftelse fra de norske myndigheder var eneste gyldige dokumentation for social sikring i et land.

►Ved arbejde i flere lande afhænger arbejdstagerens sociale sikringsstatus af arbejdsmønsteret mv. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at bare få arbejdsdage i et andet land, end beskæftigelseslandet, fx hjemmearbejdsdage eller forretningsrejser, kan føre til, at arbejdstageren kan få en A1 fra den kompetente udenlandske myndighed. Arbejde i flere lande kan også være flere arbejdsperioder efter hinanden, hvor hvert arbejdsforhold i praksis foregår 100% i ét beskæftigelsesland. Ifølge EU-dom Curia-C-879-19 gælder dette således, hvis der er tale om 100% arbejde i flere lande efter hinanden indenfor en periode på under 12 måneder. I disse tilfælde kan arbejdstageren derfor anmode om en A1 blanket, fordi der er tale om arbejde i flere lande.◄

Obligatoriske sociale bidrag nævnt i bestemmelsen omfatter lovpligtige sociale bidrag, som opkræves hos lønmodtageren selv eller den selvstændigt erhvervsdrivende til sociale sikringsordninger, som personen efter RFO 883/2004 eller anden konvention eller bilateral aftale har pligt til at betale. Se også udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, FOB 20/03801 Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien og SKM2021.611.LSR.

Bidrag til sociale sikringsordninger etableret gennem en kollektiv overenskomst er derimod ikke fradragsberettigede efter bestemmelsen. Det samme gælder øvrige frivillige ordninger om social sikring.

Udtalelse fra Ombudsmanden FOB 20/03801

En pilot A bosat i Danmark arbejdede for forskellige udenlandske luftfartsselskaber med base i henholdsvis Spanien og Schweiz, og han havde betalt skat og sociale bidrag i disse lande.

Landsskatteretten havde forud for klagen til Folketingets Ombudsmand (FOB) givet piloten delvist medhold vedr. lempelse ifølge LL § 33 for skat betalt i Spanien og delvist fradrag for udenlandske sociale bidrag. Der var ikke givet lempelse for spanske skatter betalt i forbindelse med arbejde uden for Spanien, og der var kun givet fradrag for et enkelt socialt bidrag betalt i Schweiz.

FOB konstaterede, at det efter ligningslovens § 8 M, stk. 2 er en generel betingelse for, at en person kan opnå fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag, at personen er omfattet af en obligatorisk social sikringslovgivning i den fremmede stat. Afgørende for sagens resultatet var herefter Landsskatterettens konkrete vurdering af, hvilke beløb der - på baggrund af den fremlagte dokumentation - måtte anses for at vedrøre bidrag til obligatoriske sociale sikringsordninger etableret i henholdsvis Schweiz og Spanien. § 8 M, stk. 2, vedrører således ikke frivillige sociale ordninger eller ordninger, som ikke er etableret ved lov, men ved kollektive overenskomster.

Landsskatteretten (og forinden Skattestyrelsen) havde foretaget en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger og havde på den baggrund (alene) fundet det dokumenteret, at der kunne ske fradrag efter LL § 8 M, stk. 2, for indkomstårene 2012 og 2013 svarende til de poster på A’s lønsedler fra Schweiz, der havde betegnelsen "Swiss Social Security". FOB udtalte, at FOB ikke kunne foretage en sådan konkret vurdering og afvejning af de fremlagte oplysninger på en anden og bedre måde end skattemyndighederne, som har særlige forudsætninger for at træffe afgørelser på området, bl.a. i kraft af deres erfaringer. FOB fandt ikke efter sin gennemgang, at der var særlige omstændigheder, der gav grundlag for kritik.

I forhold til indbetalingerne til Schweiz lagde FOB vægt på, at der ikke var overensstemmelse mellem betegnelsen af posterne og antallet af poster på henholdsvis lønsedlerne fra Schweiz, de årlige oplysningssedler fra Schweiz og mailen fra de schweiziske myndigheder. I forhold til indbetalingerne til de spanske myndigheder lagde FOB vægt på, at der ikke var nogen beløbsangivelse på den indsendte A1-blanket, og at der ikke forelå oplysninger, der kunne bekræfte, om de obligatoriske sociale bidrag reelt svarede til de tre poster på A’s lønsedler. FOB noterede, at Skattestyrelsen i den forbindelse havde udtalt, at det var en fejl, at der i en tidligere sag var givet fradrag, uden at der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at de oplyste bidrag var fradragsberettigede efter LL § 8 M.

Ombudsmanden havde på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten kun havde anset det for dokumenteret, at en enkelt post på lønsedlerne fra Schweiz og ingen af posterne på lønsedlerne fra Spanien kunne anses for omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 8 M, stk. 2, om obligatoriske sociale bidrag. 20-03801 Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien (ombudsmanden.dk)

Storbritannien, herunder overgangsperiode og Brexit

I udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU gælder der en overgangsperiode fra den 1. februar 2020 og til den 31. december 2020. Dette fremgår af aftalens artikel 126. Ifølge artikel 127, pkt. 1 i udtrædelsesaftalen finder EU-retten i denne periode anvendelse på og i Storbritannien, medmindre andet er fastsat. Se også SKM2020.549.SR samt SKM2021.105.SKTST.

EU-Kommissionen og den britiske regering blev den 24. december 2020 enige om en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Aftalen har virkning fra 1. januar 2021, og indeholder særskilte regler om social sikring.

Aftalen om det fremtidige forhold findes på EU-Kommissionens hjemmeside. Se også Udenrigsministeriets hjemmeside ift. de seneste opdateringer om Brexit.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse vedrørende spørgsmål om social sikring i forhold til Storbritannien. Det gælder både i forhold til overgangsperioden, og når det gælder tiden fra 1. januar 2021.

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet

►Der er forskel på situationen for erhvervsaktive personer og pensionister.◄

Beskæftigelsesministeriet har afgivet en vejledende udtalelse vedrørende dokumentation for, at en pensionist bosiddende i Danmark kan fritages for at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter artikel 16, stk. 2, i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter forordning 883).

Ministeriet kan vejledende udtale, at det følger af artikel 11, stk. 3, litra e) i forordning 883, at alle andre personer, som ikke hører under en af kategorierne som lønnet beskæftigelse, selvstændig virksomhed, dagpenge- og efterlønsmodtager, er omfattet af lovgivningen i bopælslandet. Det vil sige, at bestemmelsen omfatter alle, der aktuelt ikke er i erhverv, som f.eks. pensionister. Dog uden, at disse personer mister eventuelle rettigheder fra andre lande efter andre bestemmelser i forordning 883, som eksempelvis social pension fra et andet medlemsland.

Endvidere følger det af artikel 25 i forordning 883, at personer, der modtager pension efter lovgivningen i ét eller flere medlemslande, er bosat i et medlemsland og har ret til naturalydelser efter lovgivningen i bopælslandet, påhviler udgifterne til naturalydelser til den pågældende og hans familiemedlemmer den i artikel 24, stk. 2 bestemte institution i en af de medlemslande, der er kompetent med hensyn til den pågældendes pensioner, for så vidt den nævnte pensionist og hans familiemedlemmer ville have ret til disse ydelser, hvis de var bosat i den pågældende medlemsstat.

Ovenstående betyder, at en pensionist, som bosætter sig i Danmark, er omfattet af de danske regler om social sikring i henhold til artikel 11, stk. 3, litra e) i forordning 883, dog uden at miste retten til naturalydelser, herunder pension, fra ét eller flere medlemslande i henhold til artikel 25 i forordning 883.

Imidlertid fremgår det af artikel 16, stk. 2, i forordning 883, at en person, der modtager pension efter lovgivningen i ét eller flere medlemslande og som er bosat i et andet medlemsland, kan søge om fritagelse for at være omfattet af bopælslandets lovgivning, såfremt personen ikke er omfattet af bopælslandets lovgivning i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

Det betyder, at en pensionist, der betaler sociale bidrag i to medlemslande, både i landet, hvorfra pensionisten modtager pension samt i bopælslandet, kan fritages for betaling af sociale bidrag i bopælslandet. Bestemmelsen skal sikre, at pensionister kun betaler sociale bidrag i ét land.

Dette er efter ministeriets opfattelse i overensstemmelse med hovedprincippet i artikel 11, stk. 1, i forordning 883, hvorefter en person alene skal være undergivet lovgivningen i ét medlemsland.

Til dokumentation for at en pensionist er omfattet af reglerne om social sikring i et andet medlemsland, kan der fx lægges vægt på at pågældende er omfattet af sygeforsikringen i det andet medlemsland.

Hertil kan der lægges vægt på en attest E121, som er udstedt af det pensionsudbetalende land og som er valideret af ATP. Bemærk venligst, at attest E121 vil blive erstattet af nyt dokument PD S1, som også anvendes til pensionister. Det fremgår under pkt. 1.7 i PD S1, om personen har status som pensionist.

Der er ligeledes udarbejdet en elektronisk version af PD S1, SED S072, som også kan anvendes som dokumentation.

Beskæftigelsesministeriet gør opmærksom på, at det ikke fremgår af ovennævnte dokumentation, i hvilket omfang pensionisten betaler sociale bidrag til det medlemsland, som har udstedt dokumentet.

Se også

►I BEK nr. 590 af 25. maj 2023, jf. § 2, stk. 3, er Udbetaling Danmark blevet bemyndiget til at træffe afgørelse om fritagelse for at være omfattet af bopælslandets/dansk socialsikrings lovgivning, så pensionisten ikke betaler sociale bidrag til mere end et land.◄

Eksempler

►Eksempler på forskellen for erhvervsaktive personer og pensionister.◄

Eksempel 1

En person med bopæl i Danmark modtager løn fra en privat norsk arbejdsgiver, og arbejdet udføres i Norge. Samtidig modtager personen pension fra Danmark. Udbetaling Danmark udtaler, at personen er omfattet af norsk lovgivning om social sikring efter EU-forordning 883/2004. Såfremt personen kan fremlægge dokumentation i form af en afgørelse herom via kontakt til Udbetaling Danmark samt dokumenterer at have betalt norske sociale bidrag af lønnen, er betingelserne for fradrag dermed opfyldt.

Eksempel 2

►Hvis en pensionist med bopæl i Danmark udelukkende modtager pension fra Norge, hvor Danmark er pensionistens bopælsland, er pensionisten ifølge Udbetaling Danmark omfattet af dansk social sikring efter EU-forordning 883/2004. Det betyder, at betingelserne for fradrag for trygdeavgift (socialt bidrag i Norge) ikke er opfyldt. Se LL § 8 M, stk. 2.

For at opfylde betingelserne efter LL § 8 M, stk. 2 skal pensionisten have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om at være fritaget for omfattet af dansk social sikring jf. § 2, stk. 3 i BEK nr. 590 af 25. maj 2023. Først når pensionisten har fremlagt en afgørelse om fritagelse for at være omfattet af dansk social sikring fra Udbetaling Danmark, kan Skattestyrelsen tage stilling til fradragsretten for udenlandske obligatoriske sociale bidrag efter LL § 8 M, stk. 2.

Bemærk, at hvis pensionisten både modtager pension fra Norge og pension fra Danmark, hvor Danmark er pensionistens bopælsland, kan der ifølge forordningen ikke ansøges om fritagelse for dansk social sikring. Det betyder, at pensionisten er omfattet af dansk lovgivning efter EU-forordningen 883/2004 og at betingelserne for fradrag efter LL § 8 M, stk. 2 ikke er opfyldt. ◄

Eksempel 3

En person med bopæl i Danmark modtager løn fra en privat svensk arbejdsgiver, og arbejdet udføres i Sverige og Danmark. Arbejdet i Danmark udgør i gennemsnit under 25% af tiden set over en periode på 12 måneder. Udbetaling Danmark udtaler, at personen er omfattet af svensk lovgivning om social sikring efter EU-forordning 883/2004. Såfremt personen kan fremlægge dokumentation i form af en afgørelse herom via kontakt til Udbetaling Danmark samt dokumenterer at have betalt svenske sociale bidrag af lønnen, er betingelserne for fradrag dermed opfyldt.

Bemærk

Fradraget har betydning for beregning af skattelempelse, da det har tilknytning til erhvervelse af udenlandsk indkomst og derfor skal nedsætte den lempelsesberettigede indkomst som følge af nettoprincippet i LL § 33 F. Se afsnit C.F.2.3.

Se også

Se også:

  • Afsnit C.F.3.2.3 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag for begrænset skattepligtige personer.
  • Afsnit C.F.5.4 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale lønmodtagerbidrag for personer, der vælger beskatning efter grænsegængerreglerne.
  • Afsnit C.F.2.3 om nettoprincippet.
  • Afsnit C.C.8.5 om fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske social bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.
  • Afsnit C.F.9.2.14.5.2, artikel 26 om lempelsesberegning ved social sikring i et andet nordisk land.
  • Afsnit C.F.9.2.19.12.2, artikel 24 om lempelsesberegning ved social sikring i Tyskland.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2022.282.LSR

Klageren havde arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 og havde fremlagt norsk årsopgørelse og lønsedler fra den norske arbejdsgiver som dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge. Skattestyrelsen afviste det fremlagte som tilstrækkelig dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge og krævede en bekræftelse fra de norske myndigheder (NAV). Landsskatteretten fandt, at det af klageren fremlagte på tilstrækkelig vis dokumenterede, at han var omfattet af social sikring i Norge, samt at en bekræftelse fra udenlandske myndigheder ikke er den eneste måde at dokumentere social sikring i et land. Landsskatteretten pålagde Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen ordinært efter SFL § 26, stk. 2, med henblik på exemptionlempelse.

  

SKM2021.611.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren for nogle af månederne i indkomståret 2013 og for hele indkomståret 2014 var berettiget til creditlempelse efter LL § 33, stk. 1, for den del af den udenlandske lønindkomst fra H1, der var optjent ved arbejde udført i Spanien og inden for spansk territorium. Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at der kunne ske lempelse for den skat, der var betalt i Spanien for arbejde udført i tredjelande. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på fradrag for social sikring til Spanien med henvisning til, at klageren var omfattet af lovgivning om obligatorisk social sikring i Spanien, men at der under sagens behandling ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, med hvilke beløb han havde betalt lovpligtige bidrag til spansk social sikring omfattet af LL § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten fandt endeligt, at klageren var berettiget til fradrag for lovpligtige bidrag til social sikring i Schweiz for så vidt angår de poster på klagerens lønsedler, der var angivet ’Swiss Social Security’.

  

SKM2003.573.LSR

En skatteyder, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Se LL § 8 M, stk. 1. Skatteyderen succederede i det hele i sin afdøde ægtefælles skattemæssige stilling efter reglerne om uskiftet bo i DBSL § 59.

 I kendelsen henvises der til den dagældende AMFL § 10. Denne bestemmelse er overført til AMBL § 4 og § 5.

SKM2001.203.LSR

En skatteyder, der var udstationeret af en fransk arbejdsgiver, og som var fuldt skattepligtig hertil, havde foretaget fradrag for udgifter betalt til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996. Under udstationeringen havde skatteyderen valgt at være omfattet af den franske lovgivning om social sikring i henhold til den dagældende RFO 1408/71, artikel 13 og 14, stk. 1, litra a. Der var først indført dansk intern lovhjemmel til fradrag for sådanne udgifter fra og med indkomståret 1997 (lov nr. 1104 af 29/12 1997 - nugældende LL § 8M, stk. 2), men da den manglende fradragsret for tidligere år ansås for at være i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, blev de foretagne fradrag godkendt.

 Skatterådet
SKM2018.543.SR

Sagen vedrørte en deltidsansat, der boende i Danmark og arbejdede i Sverige, men også havde hjemmearbejde i Danmark.

Hvis spørgeren var omfattet af en svensk social sikring efter EU’s forordninger, kunne spørger fradrage obligatoriske sociale bidrag, som var lovpligtige og betalt af spørgeren selv. Derimod kunne spørger ikke fratrække sociale bidrag betalt af den svenske arbejdsgiver dvs. arbejdsgiverafgifter. Omvendt skulle spørgeren ikke betale skat af disse arbejdsgiverafgifter som indkomst.