I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften i KULAL § 5 skelnes der mellem virksomheder, som

  • har tilladelse til udledning af CO2 efter CO2-kvoteloven 
  • ikke har tilladelse til udledning af CO2.

Se også bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter af 19. januar 2021 og bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2020 om CO2-kvoter.

Fra 1. januar 2013 omfattes affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW af lov om CO2-kvoter.

Dette indebærer, at hovedparten af affaldsforbrændingsanlæggene fra 1. januar 2013 er overgået til at blive CO2-kvoteomfattet. Anlæg til forbrænding af farligt affald og anlæg, som udelukkende har til formål at forbrænde kommunalt affald, omfattes ikke.