Indhold

Dette afsnit handler om de pensionskasseordninger, hvor ejeren kunne have udnyttet muligheden for fradrag eller bortseelse for bidrag til ordningen, men hvor ejeren i stedet har givet afkald på retten til fradrag eller bortseelse, og som derfor bliver omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 4.

Afsnittet indeholder:

  • Omfattede ordninger
  • Krav til pensionskasseaftalen
  • Tilfælde, hvor der ikke kan gives afkald
  • Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
  • Beskatning af udbetalinger
  • Beskatning af afkast
  • Overgangsregler.

Omfattede ordninger

PBL § 53 A, stk. 1, nr. 4, omfatter pensionskasseordninger, der opfylder betingelserne i PBL §§ 2, 3, 5 A, 5 B, 6, og 7, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.5 om pensionskasser og forsikringer.

Krav til pensionskasseaftalen

Det skal fremgå af aftalen, at pensionstageren ved oprettelsen har tilkendegivet, at pensionskasseordningen ønskes tegnet uden fradrags- eller bortseelsesret. Pensionskasseordningen er derfor kun omfattet af PBL § 53 A, hvis afkaldet er givet ved oprettelsen af ordningen. Der kan dermed ikke gives afkald på et senere tidspunkt, og der er som udgangspunkt ingen mulighed for dispensation eller omgørelse. Er et afkald ved en fejl ikke blevet registreret af pensionskassen, kan Skattestyrelsen dog godkende, at pensionskasseordningen omfattes af PBL § 53 A.

Der er dog under visse betingelser mulighed for at overføre beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A for samme person hos samme pensionsudbyder efter PBL § 22 D, stk. 5.

Se nærmere herom C.A.10.2.7.2

Tilfælde, hvor der ikke kan gives afkald

Der kan ikke gives afkald på beskatning efter afsnit I ved oprettelsen af en pensionsordning, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte. Se PBL § 53 A, stk. 6. Ved pensionsordninger, der modtager statsstøtte, forstås pensionsordninger oprettet i institutioner, hvis drift, herunder løn- og pensionsudbetaling for de ansatte, er fuldt eller delvist statsligt finansieret.

Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag

Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag i PBL § 53 A.

Beskatning af udbetalinger

Se afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger fra PBL § 53 A.

Beskatning af afkast

Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast og afkastets beregning i PBL § 53 A.

Overgangsregler

Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 om overgangsregler i PBL § 53 A.