Fonde og foreninger kan ikke anvende fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver. Sådanne dispositioner må derfor i givet fald gennemføres skattepligtigt.

Ved tilførsel af aktiver eller spaltning af fonde eller foreninger gælder skattelovgivningens almindelige regler. Der skal ske sædvanlig avancebeskatning i den indskydende fond af de tilførte dele, herunder ophørsbeskatning, hvis den indskydende fond mv. ophører ved spaltning.

Er der tale om en opdeling af en eksisterende fond eller forening i to eller flere selvstændige enheder, og der ikke tilføres fondene ny kapital i forbindelse med fissionen, betragtes kapitalindskuddet som en gave til den fortsættende fond.

Om fonden er skattepligtig af denne gave afhænger af, hvorvidt betingelserne for skattefrihed i FBL § 3, stk. 3, er opfyldt. Se afsnit C.D.9.5.5.1 om gaver til fonde, der ikke er familiefonde.