Indhold 

Dette afsnit beskriver, hvad fordringspant indeholder.

Afsnittet indeholder:

  • Fordringspant
  • Sikringsakten
  • Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet.

Fordringspant

Ved virksomhedspant kan en erhvervsvirksomhed pantsætte sine tilgodehavender, der stammer fra salg af varer og tjenesteydelser, dvs. "kundefordringer". Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1.

En virksomhedspanthaver, der har fået tinglyst sin panteret, må dog acceptere, at et senere udlæg kan rykke foran virksomhedspanteretten i prioritetsstillingen ved at give underretning til virksomhedspanthaver om udlægget inden for tre hverdage. Se tinglysningslovens § 47 c, stk. 5.

Desuden hæfter en virksomhedspanthaver, der på fristdagen har tinglyst virksomhedspant, for bobehandlingsomkostningerne ved en konkurs med indtil 50.000 kr. Se konkurslovens § 27, stk. 4. Denne hæftelse udstrækkes også til panthavere, der inden for en toårig periode forud for fristdagen har fået aflyst et virksomhedspant, medmindre aflysningen var ordinær. Se konkurslovens § 27, stk. 5.

Denne hæftelse undgås, hvis långiveren i stedet stifter et fordringspant efter tinglysningslovens § 47 d, hvor det alene er virksomhedens udestående og fremtidige tilgodehavender, som stammer fra salg af varer og tjenesteydelser, der opnås sikkerhed i.

De fordringer, der er omfattet af et fordringspant, er identiske med de kundefordringer, der kan underpantsættes efter  tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11.2 Hvad er virksomhedspant? under 1) Kundefordringer".

Fordringspanthaveren kan dermed opnå pant i virksomhedens tilgodehavender. Dette omfatter alle tilgodehavender, der lå, da fordringspantet blev oprettet, ligesom de vil gælde alle tilgodehavender, som virksomheden fremtidigt erhverver. De omhandlede fordringer stammer fra salg af varer og tjenesteydelser og stiftes derfor ved virksomhedens indgåelse af aftaler om kreditsalg mv. med virksomhedens kunder ("kontraheringstidspunktet"/aftaletidspunktet). Den enkelte fordring udgår af panteretten ved ophør, dvs. typisk ved indfrielse, herunder modregning eller forældelse.

Sikringsakten

Fordringspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod:

  • Aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer og
  • Retsforfølgning.

Skadesløsbreve/fordringspant se tinglysningslovens § 47 d, stk. 1, kan ikke overdrages.

Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet

Reglerne i retsplejelovens § 538 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 gælder også for muligheden for at fyldestgøre krav, der er sikret ved:

Se retsplejelovens § 538 a, stk. 4.

En fordringspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan derfor inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 3.

Hvis et krav, der er sikret ved håndpant, ikke fyldestgøres rettidigt, kan panthaveren sælge pantet ved tvangsauktion. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 1, 1. pkt. Inden panthaveren tager skridt til at sælge genstanden på tvangsauktion, skal han med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre pantsætter til at betale det skyldige beløb. Panthaveren skal ikke give besked, hvis det er ubekendt, hvor pantsætteren befinder sig, eller salg er nødvendigt for at undgå, at aktivets værdi forringes væsentligt. Afkald på en sådan opfordring er ikke gyldig. Se retsplejelovens § 538 a, stk. 2.

Ud over de tilfælde hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet både ved at:

  • Kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, se retsplejelovens § 538 a, stk. 4, se stk. 3, og
  • Hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto.

Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet. Så er indbetalingerne udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i tilsvarende omfang.

Det vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet, at indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder.