Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2020.126.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig af løn i opsigelsesperiode og fratrædelsesgodtgørelse, jf. KSL § 2, stk. 1 og 9.

Landsskatterettens fandt, at en forholdsmæssig del af den løn og den fratrædelsesgodtgørelse, som klageren havde modtaget i en opsigelsesperiode, var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1 og 9. Retten fandt således, at en del af lønnen i opsigelsesperioden og en del af fratrædelsesgodtgørelsen var erhvervet i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der havde omfattet arbejde her i landet, og hvor lønnen havde været undergivet dansk beskatning. Retten fandt endvidere, at der ikke i medfør af bestemmelsen i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, eller i forarbejderne til bestemmelsen, var belæg for at antage, at der skulle ske retserhvervelse af beløbet inden ophør af (den fulde) skattepligt. Der var heller ikke belæg for at antage, at bestemmelsen alene gjaldt løn modtaget inden for de sidste 12 måneder. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.

SKM2009.733.LSR

A var ansat som markedsdirektør i G1 A/S, hvor han fratrådte stillingen 1. april 2002. Ved fratrædelsen modtog klageren et éngangsvederlag der blev aftalt i forbindelse med fratrædelsen. Vederlaget ansås for erhvervet inden ophøret af skattepligten på trods af at det først blev udbetalt efter skattepligtens ophør. Fratrædelsesgodtgørelse

TfS 2000, 646

En skatteyder blev midt i et indkomstår udstationeret i Frankrig. Senere i året ophørte skattepligten her til landet i forbindelse med skatteyderens fraflytning til England, hvor han fortsatte ansættelsesforholdet hos samme arbejdsgiver. Beregnede feriepenge for perioden hvor skatteyderen var skattepligtig her til landet, men udstationeret i Frankrig samt særlige ferietillæg, var skattepligtige ved skattepligtsophøret. Feriepenge.

LSRM 1982, 77

En skatteyder, der flyttede her til landet og blev fuldt skattepligtig her til landet den 1. august 1977, købte pr. 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom, herunder fradrag for renter af prioritetsgæld, skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, beregnes helårsindkomsten således at de relevante udgifter og indtægter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. Fast ejendom.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgeren kunne beskattes under forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F af kontante bonusudbetalinger i perioden 2020 til 2025, der var optjent under et ansættelsesforhold med H1 i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2019. Spørgeren fraflyttede Danmark samtidig med ansættelsesforholdets ophør. Bonusbeløbene var ikke retserhvervet ved fratrædelsen/fraflytningen. Det var Skatterådets opfattelse, at spørgeren blev almindelig begrænset skattepligtig af den bonus, han modtog fra H1 på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter den endelige retserhvervelse.

Skatterådet fandt endvidere, at beskatning af feriegodtgørelse, der relaterede sig til de udbetalte bonusser, tidligst kunne ske, når der var sket retserhvervelse af beløbet. Feriegodtgørelsen var først retserhvervet, når den bonus, der var omfattet af spørgsmål 1, var retserhvervet. Feriegodtgørelsen skulle herefter beskattes på samme tidspunkt og på samme måde som den bonus, den var beregnet af, det vil sige som almindelig begrænset skattepligtig indkomst.