Selv om en ydelse er omfattet af den begrænsede skattepligt i KSL § 2, kan den konkrete DBO dog medføre, at ydelserne er omfattet af bopælsbeskatning, og dermed kan den interne danske beskatning ikke gøres gældende.

I nogle DBO'er er der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til en modtager i det andet land kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det andet land. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at betingelsen for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt.

Se også

  • C.F.3.1.2 - C.F.3.1.12 om DBO'ernes betydning for de enkelte indkomstarter
  • C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
  • C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler