Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2022.615.ØLR

Sagen angik, om sagsøgeren kunne anvende forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2016 flyttede til Danmark og fik ansættelse ved et dansk selskab. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. KSL § 1 (fuld skattepligt).

Sagen rejste i første række spørgsmålet, om skattemyndighederne i den forbindelse skal foretage en selvstændig, materiel vurdering af, om betingelsen er opfyldt, eller om skattemyndighederne skal lægge skatteansættelserne i årsopgørelserne uprøvet til grund. Henset til spørgsmålets principielle betydning var sagen henvist til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren udrejste af Danmark den 1. januar 2005, og at dette blev registreret i folkeregistret efter hans personlige henvendelse herom. Efter bevisførelsen lagde landsretten videre til grund, at sagsøgeren ikke samtidig rettede selvstændig henvendelse til skatteforvaltningen om flytningen. På den baggrund var sagsøgeren efter sin udrejse af Danmark fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, og der blev derfor for indkomstårene 2005-2010 fortsat udarbejdet årsopgørelser for ham. For indkomståret 2011 blev fremsendt en årsopgørelse med angivelse af "Ingen skattepligt, udgår af mandtal", som skyldtes en automatiseret proces i SKATs systemer med henblik på at undgå udbetaling af kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) til personer, der ikke opfylder sig i Danmark.

Landsretten fandt, at skatteforvaltningslovens fristregler indebærer, at foretagne skatteansættelser, der ikke er ændret inden for fristerne, skal lægges til grund ved vurderingen af den skattepligtiges forhold, medmindre der er udtrykkelig hjemmel til at se bort herfra. Landsretten fandt desuden, at KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, efter sin ordlyd og forarbejder ikke indeholder hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse. På den baggrund fandt landsretten, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, og Skatteministeriet blev derfor frifundet for påstanden om, at sagsøgeren er berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen. (Dissens).

I anden række angik sagen, om sagsøgeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2010, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Med henvisning til de konkrete omstændigheder fandt landsretten, at sagsøgeren med en vis rette kunne opfatte situationen således, at han ikke i årene 2006-2010 reelt havde været skattepligtig til Danmark. Landsretten fandt desuden, at det først i forbindelse med den omhandlede tvist om ret til beskatning efter forskerskatteordningen havde stået sagsøgeren klart, at skattemyndighederne havde anset ham for skattepligtig til Danmark i årene 2006-2010. På den baggrund fandt landsretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Landsretten fandt desuden, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse var fremsat rettidigt, og landsretten tog derfor sagsøgerens påstand om genoptagelse til følge.

Dommen er anket til Højesteret af begge parter.

SKM2022.528.ØLR

Sagen angik, om appellanten kunne anvende forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2017 flyttede til Danmark og fik ansættelse ved et dansk selskab. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. KSL § 1 (fuld skattepligt).

Det var ubestridt, at appellanten havde været fuldt skattepligtig til Danmark indtil april 2007, hvor han efter det oplyste flyttede til Tyskland. Appellanten indgav ikke selvangivelse om fraflytning, og der blev derfor ikke foretaget en ligningsmæssig gennemgang af hans eventuelle ophør af fuld skattepligt til Danmark. På den baggrund var appellanten i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, og der blev i overensstemmelse hermed udsendt årsopgørelser for disse indkomstår. Fra og med indkomståret 2011 var appellanten ikke længere registreret som skattepligtig til Danmark.

Landsretten fandt, at skatteforvaltningslovens fristregler indebærer, at foretagne skatteansættelser, der ikke er ændret inden for fristerne, skal lægges til grund ved vurderingen af den skattepligtiges forhold, medmindre der er udtrykkelig hjemmel til at se bort herfra. Landsretten fandt desuden, at KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, efter sin ordlyd og forarbejder ikke indeholder hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse. På den baggrund fandt landsretten, at appellanten ikke opfylder betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. (Dissens).

På den baggrund blev byrettens dom stadfæstet.

Tidligere instans: SKM2021.406.BR.

Dommen er anket til Højesteret.

SKM2022.441.ØLR

I forbindelse med, at appellanten i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. KSL §§ 48 E-F.

Appellanten, der er Y2-landsk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til Y2-land i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistrering af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Appellanten anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten henviste herved til appellantens manglende anmeldelse af flytning.

Tidligere instans SKM2021.186.BR

Byretsdomme

Landsskatteretten

SKM2020.407.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren kunne opfylde betingelserne i KSL § 48 E, for at blive beskattet efter reglerne i KSL § 48 F. Det måtte lægges til grund, at klageren i SKATs systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010. Klageren havde således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2017, ligesom der var udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed. Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2010 var klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I overensstemmelse med praksis kunne klageren således ikke anses at opfylde de objektive betingelser i KSL § 48 E. Ved klagerens ansættelse hos H1 den 27. september 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede samtidig i en anden afgørelse - SKM2020.408.LSR - Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser måtte lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2020.87.LSR

Sagen drejede sig om forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F. Klageren ansøgte Skattestyrelsen om beskatning efter forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F for sin fremtidige ansættelse i Danmark. Klageren fik afslag herpå, idet Skattestyrelsen henviste til, at klageren var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark af en lønudbetaling i indkomståret 2008, som lå inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. I klagesagen henviste klageren til, at det var en fejl, at han var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 2008, idet lønudbetalingen retteligt skulle periodiseres til beskatning i indkomståret 2006, som lå mere end 10 år forud for ansættelsen. Heri fik klageren ikke medhold. Landsskatteretten fandt, at klageren efter den gældende skatteansættelse for indkomståret 2008 var begrænset skattepligtig til Danmark, og at klageren derfor ikke var berettiget til at anvende forskerskatteordningen. Landsskatteretten lagde herved vægt på de faktiske forhold, hvorefter SKAT foretog en skatteansættelse for indkomståret 2008, som klageren ikke påklagede, og hvorefter klageren først 6 år efter SKATs afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 - og umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen om beskatning efter forskerskatteordningen - anmodede om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, hvilket efterfølgende afslag klageren heller ikke påklagede.

SKM2009.72.LSR

Forskerskatteordningen kunne ikke anvendes af en skatteyder, der forud for ansættelsen havde været begrænset skattepligtig som kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede i og blev administreret fra kontorer i Danmark.

Afgørelsen er truffet efter dagældende regel, hvorefter skatteyderen ikke måtte have været skattepligtig 3 år forud for ansættelsen. Fra og med indkomståret 2011 gælder reglen i 10 år forud for ansættelsen.

Skatterådet

SKM2022.223.SR

Spørger påtænkte at tiltræde en stilling i Danmark pr. 1. februar 2022 eller senere i 2022. Spørger havde tidligere arbejdet i Danmark, hvor hans seneste bonus skete i januar 2012. Spørger ønskede i den forbindelse at få bekræftet, hvorvidt han opfyldte 10-års reglen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, vedrørende forskerskatteordningen.

Henset til ordlyden i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, og lovforslag nr. 162 af 28/03/2008, hvorefter det fulgte, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse måtte have været skattepligtig, kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger opfyldte 10-års reglen.

SKM2021.206.SR

Det var efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold i Luxembourg blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. I den forbindelse ønskede spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Det var meningen, at spørgeren skulle flytte til Danmark, hvor spørgeren ville komme til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet.

Det var meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver skulle oprette et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skulle overføres. Eneste ansatte i datterselskabet ville formentlig blive spørgeren.

Spørgeren havde i COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 - 28. juni 2020, hvilket førte til, at spørgerens fulde danske skattepligt var indtrådt. Spørgeren ville i den forbindelse anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Når spørgeren valgte at anvende denne midlertidige ordning, indtrådte den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark. Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt. Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020. Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholdt sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden, var omfattet af reglen om udvidet begrænset skattepligt.

Som led i opfyldelsen af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, skal spørgeren indtræde i dansk fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Spørgeren var allerede inden oprettelsen af et selskab i Danmark, inden overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og inden flytning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af dansk skattepligt.

Skatterådet svarede derfor, at spørgeren ikke opfyldte alle betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

SKM2019.246.SR

Spørger ønsker at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med en påtænkt flytning til Danmark. Han arvede 50% af en dansk udlejningsejendom i 2016, og han påtænker at erhverve en helårsbolig i Danmark, som udlejes, indtil han flytter hertil. Spørgers fulde skattepligt ophørte i 2005, men han blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010. Skatterådet fandt, at spørger opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden 2005, at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt i 2005, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer i spørgerens forhold af betydning for anvendelse af forskerskatteordningen.

Bemærk at Landsskatteretten i en lignende sag (SKM2020.407.LSR) er kommet til et andet resultat. Sagen er indbragt for domstolene.

Se endvidere SKM2022.615.ØLR.