Indhold
Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af, hvordan en rekonstruktion har virkning som en retsforfølgning i relation til foretagelse af sikringsakter.
Regelgrundlag
I relation til reglerne om sikringsakters foretagelse og retsvirkning sidestilles indledningen af en rekonstruktionsbehandling med afsigelse af et konkursdekret. Se konkurslovens § 12 h.
Dette skyldes, at rekonstruktionsbehandlingen har karakter af en kreditorforfølgning. Ekstinktionen sker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre der kræves iagttagelse af særlige sikringsakter. Er der tale om rettigheder over
- Fast ejendom
- Skibe
- Luftfartøjer
- Motorkøretøjer
- Registrerede værdipapirer.
indtræder ekstinktion ved tinglysning eller registrering af rekonstruktionsbehandlingen.