Indhold

Dette afsnit handler om behandlingen af pantsatte aktiver under en rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

  • Udskillelse af aktiver fra et pant
  • Skifteretten kan fastsætte værdien af pantsatte aktiver
  • Omkostninger ved vurdering og salg af pantsatte aktiver.

Udskillelse af aktiver fra et pant

Indledning af en rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en mulighed, som bestod før rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der er tale om virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c. Se konkurslovens § 12 d, stk. 1. Bestemmelsen vedrører adgangen til at udskille genstande ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Se tinglysningslovens § 37 og § 47 b, stk. 2.

Skyldneren kan også udskille aktiver fra et pant uden panthaverens samtykke, hvis

Bestemmelserne i konkurslovens § 12 d, stk. 1-2, gælder også for sikkerhedsrettigheder, som er stiftet ved retsforfølgning. Se konkurslovens § 12 d, stk. 3.

Skifteretten kan fastsætte værdien af pantsatte aktiver

Skifteretten kan på begæring af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til:

Se konkurslovens § 12 e, stk. 1, 1. pkt.

Visse pantsatte aktiver er undtaget

Muligheden for en sådan værdifastsættelse gælder dog ikke for:

Tillidsmandens vurdering af aktivet

Skifteretten kan kun træffe afgørelse efter konkurslovens § 12 e, stk. 1, hvis der er udpeget en regnskabskyndig tillidsmand. Inden skifteretten træffer afgørelse, skal den have modtaget den regnskabskyndige tillidsmandens vurdering af aktivet, og berørte rettighedshavere skal have haft adgang til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Hvis skyldner begærer det, skal tillidsmanden foretage vurderingen af aktiver, der har været vurderet samlet, enkeltvis, medmindre det er er uforholdsmæssigt omkostningstungt. Se konkurslovens § 12 e, stk. 2.

Hvis værdien af aktivet har ændret sig væsentligt, kan skifteretten på begæring af skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver ændre en afgørelse efter konkurslovens § 12 e, stk. 1. Se konkurslovens § 12 e, stk. 3.

Bestemmelserne i konkurslovens § 12 e, stk. 1-3, gælder tilsvarende for sikkerhedsrettigheder, som er stiftet ved retsforfølgning. Se konkurslovens § 12 e, stk. 4.

Omkostninger ved vurdering og salg af pantsatte aktiver

Den, der køber det pantsatte aktiv, betaler skyldnerens rimelige omkostninger ved

  • salget af det pantsatte aktiv og
  • vurdering af pantet.

Se konkurslovens § 12 f, stk. 1.

Hvis et rekonstruktionsforslag, der indeholder en tvangsakkord, bliver stadfæstet, kan skyldner kræve at omkostningerne ved vurderingen af pantet betales af panthaver, i det omfang omkostningerne efter skifterettens skøn ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidst prioriterede panthaver, hvis fordring efter skifterettens skøn helt eller delvist dækkes af pantet. Se konkurslovens § 12 f, stk. 2.

Hvis skyldneren erklæres konkurs uden at have fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af konkurslovens § 87, stk. 3 og 4. Det betyder, at omkostningerne ved rimelige bestræbelser på realisation af pantet skal betales af den, der overtager pantet på auktion. Se konkurslovens §12 f, stk. 3.

Bestemmelserne i konkurslovens § 12 f, stk. 2 og 3, gælder ikke for pantsatte aktiver, der er solgt under rekonstruktionsbehandlingen. Se konkurslovens § 12 f, stk. 4.