Dato for udgivelse
14 nov 2011 12:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 aug 2011 07:55
SKM-nummer
SKM2011.754.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-1098-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skatteunddragelse, forsæt, bonusudbetalinger, Bahamas, lønmodtager, påtalebegrænsning
Resumé

T havde som lønmodtager i en rederikoncern udover sin månedlige løn fået udbetalt bonusser fra rederiets selskab i Bahamas. Udbetalingerne skete i USD uden indberetning til SKAT og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T skulle derfor selv selvangive bonusserne.

 

T havde for 2005, 2007 og 2008 ikke selvangivet bonusser for i alt 459.457 kr., og havde for 2006 undladt at give SKAT underretning om bonus på 88.393 kr. T havde derved unddraget for 294.674 kr. i skat i alt. T havde i byretten nedlagt påstand on frifindelse. T forklarede at han gik ud fra at der ikke skulle betales A-skat af udlodning af "phantom shares". Han var overbevist om at han ikke skulle angive bonussen til SKAT.

 

Byretten fandt det bevist at T havde haft forsæt til skatteunddragelse med hensyn til 2006, 2007 og 2008, idet T ved at modtage så betydelige beløb uden at sikre sig at beskatningen var i orden havde accepteret risikoen for, at SKAT ville blive unddraget skat. Retten fandt, at der alene var tale om grov uagtsomhed med hensyn til 2005, idet T's forklaring om ikke at have modtaget en orienteringsmail fra arbejdsgiveren, ikke kunne tilsidesættes. Retten fandt grundlag for at fravige det generelle udgangspunkt for bødeberegning og straffen blev fastsat skønsmæssigt til en bøde på 300.000 kr. efter en samlet vurdering.

 

Landsretten fandt det bevist, at T havde haft forsæt til at unddrage det offentlige skat for alle år. Der blev herved blandt andet henset til bonussernes meget betydelige størrelse set i forhold til T's øvrige lønindkomst. T's forklaring var ikke underbygget. T måtte have været klar over at han ikke havde betalt skat af bonusserne. T blev idømt 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 200.000 kr. Ved tillægsbødefastsættelsen blev der taget hensyn til, at T havde indbetalt den unddragne skat. Landsretten fandt ikke at der var tale om bindende påtalebegrænsning at SKAT i et mødereferat havde tilkendegivet at SKAT kunne afgøre sagen.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Martin Henrichsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Olaf Tingleff, B. O. Jespersen og Katja Høegh med domsmænd

----------

Byrettens dom af 18. marts 2011, SS 4-20963/2010

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 20. september 2010. T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sine selvangivelser for 2005, 2007 og 2008 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 87.285 kr., 172.092 kr. og 200.080 kr., i alt 459.457 kr., hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 47.022 kr., 92.588 kr. og 107.646 kr., i alt 247.256 kr. i skat,

2

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om skatteansættelsen for indkomståret 2006, udskrevet den 12. marts 2007, at give SKAT meddelelse om, at opgørelsen var for lav med 88.393 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 47.418 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på ikke under 294.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte forklarede, at han er shippinguddannet. Han blev ansat hos G1 den 17. januar 2005. Han havde ikke før da været beskæftiget inden for rederibranchen, men har altid arbejdet inden for shippingbranchen. Indtil han blev ansat hos G1, bestod hans arbejdsopgaver i at forestå kontakt mellem kunder og rederier. Hos G1 blev han ansat som "operation controller". Hans opgave bestod i at forestå opfølgning og kontrol af, at kontrakter var fuldført og befragtningsopgaver afsluttet i tilfælde, hvor kunder havde booket et helt skib ad gangen. Han ophørte med at arbejde hos G1 den 31. oktober 2010 og er nu ansat hos G2, hvor han påbegyndte samme type job den 1. november 2010. Hans månedsløn hos G1 var brutto 33.000 kr. til sidst. I 2005 var hans bruttoløn ca. 30.000 kr.

...

Tiltalte bekræftede, at han havde klikket sig ind på årsopgørelsen for 2005, og det kunne godt passe, at det var den 1. april 2006. Han havde formentlig troet, at han skulle gøre noget ved de få hobbyaktier, han havde, men fundet ud af, at det skulle han ikke.

[Anklageren dokumenterede betalingsbekræftelse fra Nordea af 22. august 2005, ifølge hvilken der blev indsat 87.285,36 kr. på tiltaltes konto.]

Tiltalte bekræftede, at det var den bonus, han modtog i 2005.

...

Tiltalte forklarede, at det godt kunne passe, at han ikke havde været inde og kigge på sin selvangivelse i 2006, men normalt ville han se på sin selvangivelse.

[Anklageren dokumenterede betalingsbekræftelse fra Nordea af 1. februar 2006, ifølge hvilken der blev indsat 88.392,56 kr. på tiltaltes konto.]

Tiltalte bekræftede, at det var den bonus, han modtog i 2006.

...

Tiltalte forklarede, at det godt kunne passe, at han den 12. marts 2008 foretog ændringer, idet han opgav anden aktieindkomst.

[Anklageren dokumenterede betalingsbekræftelse fra Norden af 30. januar 2007, ifølge hvilken der blev indsat 172.091,95 kr. på tiltaltes konto.]

Tiltalte bekræftede, at det var den bonus, han modtog i 2007.

...

Tiltalte forklarede, at det godt kunne passe, at han den 12. marts 2009 foretog ændringer, idet han yderligere opgav, at han havde fået ADSL-forbindelse og telefon via arbejdet. Han havde foretaget en del undersøgelser for at få afklaret, at han skulle opgive dette beløb som indkomst.

[Anklageren dokumenterede betalingsbekræftelse fra Nordea af 31. januar 2008, ifølge hvilken der blev indsat 200.079,95 kr. på tiltaltes konto.]

Tiltalte bekræftede, at det var den bonus, han modtog i 2008.

[Anklageren dokumenterede forskudsopgørelse for 2008. ]

Tiltalte forklarede, at han mente, at han forhøjede angivelsen af sin lønindkomst, så det kom til at passe med det, han ville få udbetalt. Han bekræftede, at han forhøjede sin løn fra 368.000 kr. til 400.000 kr.

Nærmere adspurgt om indholdet på betalingsbekræftelse af 22. august 2005 forklarede tiltalte, at "RE T CRSP stod for: "Regarding T G1 result sharing plan". Tiltalte kendte ikke det selskab, der er angivet under "på foranledning af". Tiltalte fik ikke på noget tidspunkt et brev om, at der ville blive sat bonuspenge ind på hans konto. Han fik nogle få mails om, at G1 skulle have opdateret de ansattes bankoplysninger, så pengene blev sat rigtigt ind. Men aftalen om bonus foreligger på skrift i medarbejderhåndbogen og i ansættelseskontrakten. Han har aldrig fået en egentlig lønseddel på bonusbeløbene. Men i tiden op til, at man fik udbetalt bonus, kunne der godt komme mailkorrespondance om, at der ville blive udbetalt bonus, og om, at man til det brug skulle have opdaterede bankoplysninger. Det kunne godt passe, at der kom en sådan mail hvert år, men han havde kun kunne spore 3 af sådanne meddelelser. Der var tale om fællesmails. Det stod fremhævet med store bogstaver, at det var meget fortroligt, og man måtte ikke tale med andre om bonussens størrelse eller de individuelle shares, hverken i firmaet eller uden for firmaet.

Forevist mail af 20. juli 2007 fra LL til tiltalte, forklarede han, at han havde set denne mail. Det var det eneste tilfælde, hvor der blev holdt samtaler med de ansatte om bonus. Der havde tidligere været 500.000 shares, der var fordelt ud på medarbejderne, men på grund af, at virksomheden var blevet udvidet, udvidede man antallet af shares, så der var til alle, og man justerede samtidig den enkeltes antal af shares. Hvert år blev der meldt et bestemt overskudsbeløb ud, som firmaet afsatte til bonus, og man beregnede den enkeltes bonus på grundlag af dette beløb og den pågældendes shares. Det blev meddelt mundtligt på et månedsmøde en gang om året. Man drøftede ikke de ansatte imellem bonusbeløbene. Det måtte man ikke, og det var hans opfattelse, at man normalt ikke taler med kolleger om løn, når der er individuel løn. Man glædede sig til at få bonus, og man glædede sig over, at det gik firmaet godt, fordi det ville give sig udslag i bonussen. Antallet af shares blev ikke i øvrigt ændret for hans vedkommende. Han var helt overbevist om, at han ikke skulle oplyse om bonussen til SKAT. Han koncentrerede sig om at oplyse om sin løn, men han var overbevist om, at G1 havde ordnet det med skatten, inden han fik sin bonusudbetaling. Han troede, at G1 havde betalt en eller anden form for skat. Det var en slags udlodning. G1 har været meget dygtig til at konstruere selskabet på en måde, så de slipper billigt i skat. De bryster sig af at bestå af 400 selskaber og har en stor juridisk afdeling og mange ansatte revisorer. Han var overbevist om, at det skattemæssige var ordnet. Han henviste til, at man brugte udtrykket "phantom shares". Han opfattede det ikke som noget, han skulle opgive til skattevæsenet. Han undrede sig ikke over, at der var et misforhold mellem hans indtægter og den skat, der var betalt, fordi han mente, at der var betalt en eller anden form for skat af bonusbeløbet i selskabets regi. Han opfattede det som et udbytte, der kom fra udlandet, og koncernen har selskaber i mange lande. Med de kulisser, som G1 omgav sig med, og den måde, som G1 slog ud med armene på, havde han og mange af hans kolleger fået den opfattelse, at der var tale om nettoudbetalinger. Han havde ikke før sagens opkomst diskuteret den skattemæssige håndtering af bonusbeløb. Han havde ikke fået nogen meddelelse fra G1 om, at skatten var betalt. Han havde ikke tænkt på at spørge SKAT, om det nu også var i orden. Bonusbeløbene på ca. 200.000 kr. er ikke store, hvis man har kendskab til omsætningen, men det var selvfølgelig et stort beløb i forhold til hans løn, og han var benovet over at få så stor bonus. Han havde en reel tro på, at der tilkom ham så store bonusbeløb. Tiltalte henviste til, at der var en aftale om, at der skulle udbetales 5 % af overskuddet i bonus til de ansatte, og derfor blev beløbet så stort. Der er ikke noget usædvanligt i, at man inden for den branche fik et meget stort bonusbeløb. Foreholdt, at det var ret nemt at udregne bonus, forklarede han, at han jo netop gik ud fra, at der ikke skulle betales A-skat af udlodning af "phantom shares", som G1 af en eller anden årsag havde fundet på skulle ske på denne måde. Han havde ikke tænkt på, at det skulle individuelt beskattes. Han troede, at G1 havde sørget for det.

Foreholdt, at han den 30. juni 2009 foretog ændringer i sin lønindkomst, forklarede han, at han lagde bonusbeløbet for 2008 til sin lønindkomst, fordi han den 23. juni 2009 havde fået en lille meddelelse over computeren om, at SKAT havde foretaget arbejdsgiverkontrol hos G1 og spurgt på bonus hos G1, og man blev varslet om, at SKAT nok ville henvende sig og spørge til den bonus, man havde modtaget. Tiltalte følte sig ramt af lynet. Selv om man ikke havde talt med nogen om løn og bonus op til den dato, blev der efter denne dag talt om det mellem de kolleger, man var tættest på. Nogle mente, at SKAT kun var efter G1, andre sagde, at det var shares, man var ude efter, og spurgte, om ikke tiltalte havde opgivet sin bonus. Firmaet blev klar over, at de ansatte var meget urolige, og der blev holdt et møde, hvor PT oplyste, at SKAT interesserede sig for bonusordningen, og at G1 havde oplyst, hvad de havde uddelt i bonus de enkelte år. Da man spurgte PT, hvad han mente, sagde han, at de skulle opgive det på deres selvangivelse. Derfor endte tiltalte med, for at dæmme op for skaden, at forhøje sin indkomst for 2008 med bonussen. Han fandt så ud af, at man ikke kunne komme ind i de skattemapper, der lå før 2008. Derfor gik han ind en gang til samme dag i sin skattemappe for 2008, og da han havde alle sine bankudtog og vidste præcis, hvor meget bonussen var, ændrede han også i indtægten for 2008 med hensyn til de tidligere års bonusbeløb.

Forevist mail af 4. februar 2007 forklarede han, at han så denne mail første gang, da han var til møde hos V.1 i Skat. Han blev meget overrasket, for han havde aldrig set denne mail. Efterfølgende havde han forsøgt at finde denne mail på sin pc. Han ville dog ikke hævde, at han ikke havde modtaget den, for han indgår i mailgruppen "G1ALL", der står for: "G1 alle". Deres mailadresse bliver brugt til alt muligt. Han er ikke dagligt inde på den mailboks, der modtog post til G1ALL, men ville typisk kigge derind 1-2 gange om dagen. Når han kiggede på denne mail-boks, scannede han blandt andet på, hvem der var angivet som modtager, og G1ALL var typisk uden betydning, og derfor nedprioriterede han sådanne mails. Men hvis man ønsker direkte kontakt med ham, sender man til hans personlige mailadresse.

Forevist bilag 7, side 29, forklarede han, at skærmbilledet viser databaser og mail-adresser. ... var hans arbejdsmailadresse. Den var åben hele dagen. Det var den han brugte, når han arbejdsmæssigt sendte mails. Hvor der på det første ikon er anført "KL", ville der på hans pc have været et tilsvarende ikon med hans navn, og mails til G1ALL blev modtaget i den mailboks. Der var meget spam på denne mailboks. Det er sket mere end en gang, at man har opdaget, at man har fået slettet en af disse mails uden at læse den. Han bekræftede, at overskriften "bonuspenge" umiddelbart virkede interessant. Han havde ikke set tilsvarende mails for de andre år.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han vidste, at hans arbejdsgiver indeholdt A-skat af hans løn. Inden sagens opkomst var det hans opfattelse, at G1 ikke skulle indeholde A-skat af bonusbeløbene. Han var stolt af sin ansættelse. Han mistede sit tidligere arbejde, da firmaet lukkede kontoret. Et halvt års tid senere blev han ansat som operation controller hos G1. Han blev meget glad for arbejdet, og der var meget styr på tingene. Man arbejdede meget med at sikre sig, at man vedblev at have kontrol. Der var en høj moralsk standard, og det blev meldt ud til medarbejderne. Han havde deltaget i seminarer, hvor man drøftede virksomhedens værdier, og at man altid skulle være redelig. Det skabte en kolossal korpsånd, og alle knoklede løs. Man følte sig godt behandlet. Det var et gennemreguleret firma. Ingen ting var overladt til tilfældigheder.

Forevist bilag 7, side 31-51, forklarede han, at det var mails fra hans arbejdsmailboks. De var 4 kontrollere, der fik mails i denne postkasse. Denne postkasse var åben hele dagen, og det var mails fra den postkasse, der i høj grad drev hans arbejdsdag frem. I den personlige postkasse modtog han personlige mails, mails til G1ALL og spam. Der kunne komme 30-40 mails i denne postkasse om dagen. Forevist samme bilag, side 59, forklarede han, at det var almindeligt, at man modtog mails af denne karakter sendt til G1ALL. Der kunne også til G1ALL f.eks. sendes besked om, at der var helligdag i et bestemt land. Han gik ind i denne postkasse ca. en eller to gange om dagen. Når han checkene sin egen postkasse, så han på, hvem mailen var sendt til og emnet, og på det grundlag kunne han slette mails uden at læse dem. Sletning gik meget hurtigt. Det skete flere gange om året for ham, at han var kommet til at slette en mail, som han gerne ville have læst. Der var meget travlt på arbejdet, og der var ikke god tid til at læse mails.

Forevist mail af 20. juli 2007 fra LL på ny, forklarede han, at denne mail er sendt til samme postkasse, som G1ALL sendes til. Denne mail lagde han mærke til, fordi den var sendt til ham specifikt.

...

Tiltalte forklarede supplerende adspurgt af forsvareren, at når han mødte på arbejde mandag morgen i G1, åbnede han typisk sin arbejdsmailboks, som han havde fælles med 4 andre controllere. Hans private mailboks på arbejdet åbnede han derimod først i løbet af mandagen, og denne mailboks ville om mandagen typisk være fyldt med en masse spammails, og der ville typisk ikke være indkommet relevante mails i løbet af weekenden. Når man senere om mandagen eller i løbet af ugen fik tid til at se nærmere på disse mails, ville man typisk slette mandagens mails med meget grov hånd.

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

V.1 har forklaret, at hun er ansat i SKAT, og hun har i 10 år arbejdet med straffesager og herunder siddet med G1-sagskomplekset. Deres kontrolafdeling havde fået øje på, at en ansat fra G1 angav mere i løn, end der blev indberettet, og den ansatte oplyste, at det var bonus. De lavede så en kontrol på 388 G1ansatte. Heraf havde 150 ansatte selvangivet bonus. 211 sager blev sendt videre til straffebehandling. De bad G1 om at give oplysning om, hvem de havde udbetalt bonus til og hvor meget. Derefter skrev man ud til de enkelte ansatte. Hun bekræftede, at brevet af 22. juni 2009 fra SKAT blev sendt ud til alle 388 ansatte. Det gjorde man, fordi der kunne være andet, der kunne være selvangivet forkert. De havde modtaget mails fra nogen af de 388 ansatte, hvor de pågældende havde henvist til den måde, de blev underrettet om bonusudbetalingen af G1 på.

Foreholdt referat af 4. februar 2010, side 2, vedrørende omtalen af mail af 30. januar 2005, forklarede hun, at hun nok ikke havde vedlagt den mail som bilag, fordi hun ikke havde tillagt den så stor vægt, da tiltalte på det tidspunkt kun havde været ansat få dage og havde oplyst, at han ikke havde interesseret sig for den. På det tidspunkt fik han ikke bonus. Forevist mail af 4. februar 2007 forklarede hun, at de ikke har kunnet konstatere, om der skulle være blevet udsendt mail med det indhold hvert år. Mailen fra januar 2005 havde samme indhold.

Anklageren anmodede vidnet om at tilsende anklageren kopi af mail af 10. januar 2005.

Foreholdt, at man i denne sag har oplysning om, at der er tilgået tiltalte 4 skriftlige meddelelser om bankoverførsler, at man har fremlagt mail af 4. februar 2007 og fået omtalt en mail fra 2005, samt at der har været afholdt mundtlige møder en gang årligt vedrørende bonus, bekræftede hun, at SKAT ikke vedrørende den periode, der angår tiltalte, har modtaget yderligere mails om bonusordningen.

Adspurgt af forsvareren, forklarede hun, at hun ikke ville bestride, at tiltalte havde indbetalt den opkrævede skat. Det var hendes indtryk, at man i nogle afdelinger hos G1 talte mere om løn end i andre. Det var nogle ansattes opfattelse, at det kunne være fyringsgrund at tale om løn. Af de 177 sager, der ikke blev sendt til strafforfølgning, var der 150 sager, hvor der slet ikke var tale om forhøjelse af indkomsten. SKAT har været uenig med G1 med hensyn til, om der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, og det er endt med, at man har frafaldet strafpåstand i sager om arbejdsmarkedsbidrag.

Forevist SKATs afgørelse af 10. august 2009 vedrørende tiltalte bekræftede hun, at man betragtede bonussen som A-indkomst, og at arbejdsgiveren derfor skulle have indeholdt beløbet og indberettet det til SKAT. Det er ikke sket.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte skønnes egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger vægt på, at de bonusudbetalinger, som sagen angår, havde karakter af indkomst, som arbejdsgiveren var pligtig at indeholde A- skat af.

Retten finder, at der for alle årene er tale om så betydelige beløb, at tiltalte uden vanskelighed kunne se, at disse bonusbeløb ikke var indeholdt i den indkomst, der fremgik af selvangivelsen.

For så vidt angår udbetalingen for 2005 lægger retten vægt på, at tiltalte blev ansat med virkning fra den 17. januar 2005, og at denne udbetaling fandt sted den 22. august 2005. Retten finder ikke at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at mailen af 30. januar 2005, hvor G1 gjorde de ansatte opmærksom på, at man skulle selvangive bonusudbetalingerne, havde forbigået hans opmærksomhed, idet bonusudbetaling på det tidspunkt ikke var relevant for hans vedkommende. Efter en samlet vurdering af omstændighederne omkring denne bonusudbetaling finder retten det godtgjort, at tiltalte i hvert fald handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive det bonusbeløb, der blev udbetalt i 2005. Retten finder det derimod ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte i forhold til denne del af tiltalen handlede forsætligt.

For så vidt angår bonusudbetalingerne for 2006, 2007 og 2008 lægger retten vægt på, at tiltalte fra foråret 2007, hvor selvangivelsen for 2006 skulle indgives, havde været fuldt ud klar over, at han modtog en lønindkomst som væsentligt oversteg de beløb, der fremgik af selvangivelsen, og at han ved ikke at sikre sig, at beskatningen af bonusudbetalingerne var i orden i hvert fald havde accepteret risikoen for, at SKAT derved blev unddraget skat, som anført i tiltalen. Retten har endvidere lagt vægt på, at han ved mail af 4. februar 2007 fra direktør V.2 til de ansatte i G1 blev gjort opmærksom på, at han skulle selvangive de beløb, der blev udbetalt som bonus. Retten har i den forbindelse fundet, at tiltaltes forklaring om, at han nok var kommet til at slette denne mail, uden at læse den, forekommer utroværdig og ikke kan tillægges betydning.

Tiltalte findes således skyldig i forhold 1 i groft uagtsomt at have undladt at selvangive 87.285 kr. for 2005, og forsætligt at have undladt at selvangive 172.092 kr. og 200.080 kr. for henholdsvis 2007 og 2008.

Tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.

Straffen fastsættes til en bøde på 300.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte med hensyn til den bonusudbetaling, der fandt sted i august 2005, alene er fundet skyldig i grov uagtsomhed, og at han derefter er fundet skyldig i forsætlig unddragelse af 247.652 kr. i skat. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ved bonusudbetalingerne er tale om udbetalinger af en meget stor del af lønindkomsten, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt A-skat af, samt at SKAT ud af de 388 ansatte hos G1, som man udførte kontrol på, har sendt 211 sager videre til straffebehandling. Efter en samlet vurdering har retten fundet grundlag for at fravige det generelle udgangspunkt for bødeberegning ved overtrædelse af skattekontrolloven og skønsmæssigt fastsat bøden til 300.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 300.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 25.000,00 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer.

-----------

Østre Landsrets dom af 29. august 2011, 14. Afdeling, S-1098-11

Byrettens dom af 18. marts 2011 (SS 4-20963/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af SKATs brev af 17. august 2011 til anklagemyndigheden, at der verserer en straffesag med G1-koncernen om manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af bonusbetalingerne. Bødepåstanden er på 2 mio. kr. Straffesagen er sat i bero på afgørelsen af en af G1-koncernen mod SKAT anlagt civil sag. I brevet oplyses endvidere, at der ikke er rejst tiltalte mod V.2.

Under ankesagen er der endvidere fremlagt "G1 Result Sharing Plan", som angiver at træde i kraft den 1. januar 1999.

Det er oplyst, at der er afgjort 15-20 byretsstraffesager mod ansatte i koncernen. Heraf er ca. halvdelen anket til landsretten, som har truffet afgørelse i to sager.

Tiltalte har efter det oplyste indbetalt den udestående skat inden byretssagen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er desuden afgivet forklaring af vidnet V.2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at aftalen om bonusudbetaling ikke findes i medarbejderhåndbogen, som angivet i byrettens dom. Han har aldrig "papir" på bonusudbetalinger. Udvidelsen af det samlede antal "shares", som omtales i LLs mail af 20. juli 2007, betød, at hans andel faldt. Hvor bonus er omtalt fremgår det, at bonus beregnes på grundlag af G1s "Net Result". På de månedlige møder blev der aldrig talt om beskatning af bonus. Han undrede sig ikke over, at bonusudbetalingerne var omregnet fra "runde" beløb i US $. Det kunne det godt være, selv om der var betalt skat. Han vidste jo ikke hvilken slags skat, der skulle betales, herunder om det måske var et "lump sum" beløb. Det kunne godt være, at den skat G1s havde betalt, ikke kunne ses på hans årsopgørelser. Da han i januar 2009 fik meddelelsen om, at G1 fremover ville indeholde kildeskat, tænkte han, at det skyldtes, at selskabet havde fået en nærmere tilknytning til Danmark. Han har brugt et særligt beregningsprogram på SKATs hjemmeside til at beregne skatten på sine "hobby-aktier". Han forstår ikke, at byretten kan finde det utroværdigt, at han ikke har været opmærksom på e-mailen 4. februar 2007 fra G1 om beskatning af bonusudbetalinger. Den er jo tydeligvis sendt til den mailboks, som omfattede alle medarbejdere, hvor han også modtog diverse spammails. Desuden fik han dagligt i alt ca. 240 mails, hvoraf de 200 var til "arbejdsmailboksen". Der er aldrig i øvrigt fra G1s side givet nogen form for orientering om beskatning af bonus. Mailen af 24. juni 2009 om SKATs kontrolbesøg kom ind i den mailboks, hvor væsentlige nye oplysninger kommer. Han forstod det V.1 sagde på mødet den 4. februar 2010 således, at hvis han indbetalte den manglende skat, ville der ikke ske videre. Hun nævnte, at hun skulle tale med sin overordnede om sagen. V.1s skriftlige referat af mødet er dækkende. Elever fik også bonus. Elevernes bonus fremgik af deres lønsedler, og der blev indeholdt A-skat. Når de gik over til regulær ansættelse, fik de bonus på samme måde, som han fik det. Han har først set mailen af 30. januar 2005 om bonusudbetaling for 2004 i slutningen af juni 2009, da en anden medarbejder viste ham den. Mailadressen "DKALL" svarer til den senere "G1ALL"-mailadresse og omfatter på samme måde alle danske medarbejdere.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at SKAT ikke siden byrettens dom har fundet mails med lignende indhold, som de to mails fra G1 af 30. januar 2005 og 4. februar 2007. Der er nogle G1-medarbejdere - som har indberettet forkert - der i et vist mere begrænset omfang har fået forhøjet deres indkomst. De pågældende, som har indberettet i overensstemmelse med G1s vejledning fra 2004, er ikke blevet strafferetligt forfulgt. Der tegner sig ikke et billede af, at bestemte medarbejdergrupper i højere grad end andre har indberettet korrekt. Arbejdsgiverens pligt efter skattekontrolloven til at indberette A-indkomst modsvares af en tilsvarende forpligtelse for medarbejderne til selv at indberette A-indkomst. Selve bonuskonstruktionen med phantom-shares, hvor udbetalingerne sker fra et selskab på Bahamas, via en bank i Liberia, er ikke ulovlig. Det er ikke givet, at en ordning med betaling via en dansk bank, ville have betydet, at skattemyndighederne hurtigere var blevet opmærksomme på unddragelserne. SKAT blev opmærksom på den mulige unddragelse i begyndelsen af 2009 og indhentede herefter under kontrolbesøg hos G1 i foråret/forsommeren 2009, de oplysninger, der danner grundlag for blandt andet denne sag.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han er partner og direktør i G1. Det var han også i perioden fra 2005 - 2008. I den periode var han navnlig ansvarlig for økonomiområdet. Når bonusudbetalingerne skete fra Bahamas, hænger det sammen med, at systemet omfattede medarbejdere i en række forskellige lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Det fungerede på den måde, at selskabet på Bahamas udbetalte direkte til de enkelte medarbejdere. Hovedsædet ligger på Bahamas. De enkelte medarbejdere var klar over, hvilket antal "phantom shares", de havde, og kunne ved at sammenholde dette med de årlige mails om bonus pr. "aktie", regne ud, hvad den pågældende ville få udbetalt i bonus i de enkelte år. Beløbet pr. "aktie" udgjorde en fordeling af 5 % af virksomhedens nettoresultat. Der ligger et meget kompliceret regnestykke bag selve nettoresultatet. Han mener, at der i de fleste år er udsendt sådanne mails, men er ikke fuldstændig sikker på, at det er sket i alle år. I et år er der sendt to mails ud, da der skete to bonusudbetalinger. Hans e-mail af 4. februar 2007 er sendt til blandt andet "G1ALL", som er en mailboks, der omfatter samtlige danske medarbejdere. Virksomheden sendte årligt sådanne mails ud i forbindelse med bonusudbetalingerne, jf. også mailen af 30. januar 2005 fra hans kollega PT. Ledelsen i de enkelte lande havde til opgave overfor medarbejderne at indskærpe pligten til selv at indberette til skattemyndighederne. Han kan ikke sige med sikkerhed, om dette rent faktisk er sket. Hans indtryk var, at mange medarbejdere, uanset pålægget om tavshedspligt i ansættelseskontrakterne, talte med hinanden om deres lønforhold. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring til Politiet den 24. august 2010 i rapporten af samme dato, side 4, 2. afsnit, har han forklaret, at han fortsat er af den opfattelse, at medarbejderne ikke nødvendigvis har fået læst alle de mails, de modtog. Nogle medarbejdere fik op med 1.000 mails om dagen og de fleste fik i hvert fald 50 mails om dagen. Elever var ikke omfattet af bonusordningen, men i år med gode resultater har de fået en ad hoc bonus. Den er gået ind som en almindelig løn, hvoraf der er betalt A-skat.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig har en datter på 16 år og en søn på 14 år. Han er handelsskoleuddannet og har studentereksamen.

Landsretten begrundelse og resultat

Landsretten finder ikke, at den på side 6 referatet af mødet den 4. februar 2010 omtalte orientering om SKATs videre behandling af sagen er til hinder for, at anklagemyndigheden efterfølgende kan rejse tiltale som sket.

Tiltalte var bekendt med, at han i hvert af de i forhold 1-2 omhandlede indkomstår modtog bonusbeløb fra sin arbejdsgiver via udenlandske banker. Størrelsen af det overskud, der skulle lægges til grund for beregningerne af de årlige bonusbeløb, blev hvert år meldt ud til medarbejderne, der på den baggrund, og med viden om overskudsprocenten på 5% og antallet af deres "shares", forinden udbetalingen kunne udregne størrelsen om de bonusbeløb, der tilkom dem. Inden udbetalingerne fik de ansatte mails fra G1 om opdatering af bankoplysninger med henblik på indsættelse af det årlige bonusbeløb. Der var tale om beløb, der for tiltaltes vedkommende i alt svarede til knap 550.000 danske kr. Beløbene havde en meget betydelig størrelse set i forhold til tiltaltes øvrige lønindkomst. Det fremgik ikke af meddelelserne fra G1 om de kommende bonusudbetalinger, at selskabet havde betalt skat af bonusbeløbene. Bonusbeløbene fremgik ikke af tiltaltes årsopgørelser, hvilket tiltalte blandt andet må have bemærket i forbindelse med, at han via TastSelv-ordninger godkendte 3 af årsopgørelserne, for 2 års vedkommende efter at have foretaget ændringer vedrørende andre forhold. Tiltalte må således have været klar over, at han ikke havde betalt skat af beløbene.

Vedrørende indkomståret 2005, hvor byretten alene har fundet det bevist, at tiltalte har handlet groft uagtsomt, bemærkes, at tiltalte blev ansat i G1 dette år, og at han også i 2005 vidste, at han modtog et i forhold til hans øvrige lønindkomst stort bonusbeløb. Landsretten lægger til grund, at tiltalte også dette år må have været opmærksom på, at beløbet ikke fremgik af årsopgørelsen, samt at han ikke havde betalt skat af beløbet.

Tiltalte har ikke gjort gældende, at han af sin arbejdsgiver skulle have fået at vide, at der ikke skulle betales skat af bonusbeløbene, eller at G1s havde betalt skatten. Tiltaltes forklaring om, at han troede, at G1s havde betalt den skat, der skulle betales, inden han modtog nettobeløbene, og at dette ikke skulle kunne ses på årsopgørelserne, er ikke underbygget og kan ikke lægges til grund.

Herefter, og da tiltaltes forklaring om, at han ikke læste G1s mails af 30. januar 2005 og 4. februar 2007 med angivelse af, at de ansatte selv skulle angive bonusbeløbene til skattemyndighederne, ikke kan føre til et andet resultat, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte for alle 4 indkomstårs vedkommende har haft det fornødne forsæt til at ville unddrage SKAT de beløb, det er nævnt i forhold 1-2.

Tiltalte er således i det hele skyldig i overensstemmelse med det anførte i anklageskriftet.

Henset til størrelsen af det unddragne beløb vedrørende forsætlig skatteunddragelse over 4 år fastsættes straffen, efter de af byretten anførte bestemmelser, til fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 200.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Landsretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som efter karakteren af overtrædelsen må kræves, hvis frihedsstraffen skal gøres betinget, herunder på vilkår om samfundstjeneste.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 200.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.