Indhold
Afsnittet indeholder:
- Hvad er kommission?
- Udlæg ved kommissionssalg.
Hvad er kommission?
Ved kommission forstås et handelsforhold, hvor en person (kommissionæren) indgår handler med tredjemand i eget navn, men for en andens (kommittentens) regning og risiko. Forholdet er reguleret i kommissionsloven. At kommissionæren handler for en andens regning og risiko indebærer, at det økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på kommittenten.
Eksempel
A vil sælge en stor trykkerimaskine. Han retter henvendelse til en person B, med særligt branchekendskab til dette marked og spørger, om han vil sælge den som kommissionssalg. A er da kommittenten og sælgeren B er kommissionæren. Hvis sælgeren finder en køber til maskinen, så handler køber med A, dog via sælgeren som mellemmand. Sælgeren sørger for handlen, men den indgås for As regning og risiko. Ejendomsretten til maskinen går således ikke over til kommissionæren B, men vedbliver at være hos A.
Udlæg ved kommissionssalg
Udlæg hos kommittenten, der er skyldner
Der kan foretages udlæg i de varer, der efter kommissionsaftalen er hos kommissionæren samt de varer, der er hos kommittenten.
Der kan endvidere foretages udlæg i det krav, kommittenten har mod kommissionæren for varer, der allerede er solgt af kommissionæren.
Kommissionæren har håndpanteret i de varer, som kommittenten har stående hos kommissionæren og for den betaling, han har krav på for sit arbejde med salget af varerne. Udlægget skal respektere denne håndpanteret. Se kommissionslovens § 31.
Der kan også foretages udlæg i de kontante midler, der er hos kommissionæren, og som stammer fra solgte varer. Betingelsen herfor er, at det er aftalt, at kommissionæren skal holde sådanne midler afsondret fra sine øvrige midler, at afsondringen er gennemført, og at der løbende har været ført kontrol hermed.
Udlæg hos kommissionæren, der er skyldner
Der kan ikke foretages udlæg i kommissionsvarerne, idet disse tilhører kommittenten.
Der kan heller ikke foretages udlæg i kontante midler, der stammer fra salget af kommissionsvarer, hvis de holdes adskilt fra kommissionærens øvrige midler.
Pantefogeden skal derfor undersøge, om der hos kommissionæren reelt er etableret en sådan adskillelse af kontante midler. Hvis det ikke er tilfældet, kan der foretages udlæg i de midler, kommissionæren er i besiddelse af.
Der kan endvidere foretages udlæg i den betaling, som kommissionæren har krav på for salgsarbejdet.
Der skal i alle tilfælde tages hensyn til retsplejeloven § 509 om trangsbeneficiet og efterlade kommissionæren med tilstrækkelige midler, hvis kommissionæren er en fysisk person.