Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

R.T., der er bosiddende i Tyskland, erhvervede et køretøj i Georgien og indregistrerede køretøjet i Georgien. R.T. kørte herefter i dette køretøj fra Georgien til Tyskland via Tyrkiet, Bulgarien, Serbien, Ungarn og Østrig uden at angive køretøjet til et indførselstoldsted. I Tyskland benyttede R.T. køretøjet, hvilket blev bemærket i forbindelse med en kontrol udført af de tyske toldmyndigheder. Toldmyndigheden traf herefter afgørelse om fastsættelse af told og importmoms.

Spørgsmålet for EU-domstolen om fortolkning af artikel 30 og 60 i direktiv 2006/112 var, om det momsretlige relevante indførselssted for køretøjet, der var indført i Unionen i strid med toldretlige bestemmelser, er den medlemsstat hvor denne tilsidesættelse fandt sted, og hvor køretøjet første gang blev anvendt i Unionen, eller i den medlemsstat, hvor den, der ikke har efterlevet de toldretlige forpligtelser, er bosat og faktisk anvender køretøjet.

EU-domstolen udtalte, at et køretøj, der er registreret i et tredjeland og som er anvendt af den afgiftspligtige person til at rejse fra dette land til sin bopælsmedlemsstat, hvor køretøjet faktisk og varigt er blevet anvendt, kan således anses for at være blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i denne medlemsstat. Selv om køretøjet ikke er blevet transporteret, men anvendt som transportmiddel i den medlemsstat, hvor køretøjet fysisk blev indført i Unionens område, er denne vare kun blevet anvendt i sidstnævnte medlemsstat for at flytte den til den endelige bestemmelsesmedlemsstat med henblik på faktisk og varigt anvendelse der. Domstolen anfører i relation hertil, at bopælsstedet for den person, der anvender varen, kan tjene som indicium for en sådan anvendelse.

Artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 70 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at toldskyldens ophør af den grund, der er fastsat i artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning nr. 952/2013, ikke medfører, at afgiftsskylden vedrørende henholdsvis punktafgifter og merværdiafgift for varer, der indføres ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde, ophører.

VS, der er bosiddende i Tyskland, indførte sin personbil fra Tyrkiet, hvor den var registreret, i denne medlemsstats område via Bulgarien, Serbien, Ungarn og Østrig. Indførslen af bilen blev konstateret i Tyskland ved en politikontrol foretaget den 26. februar 2018. I marts 2018 kørte VS bilen tilbage til Tyrkiet, hvor han solgte den.

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 71, stk. 1, andet afsnit, skal fortolkes således, at importmomsen vedrørende toldpligtige varer opstår i den medlemsstat, hvor det er blevet konstateret, at en forpligtelse, der er fastsat i Unionens toldlovgivning, ikke er blevet efterlevet, når de pågældende varer, selv om de fysisk blev indført i Unionens toldområde i en anden medlemsstat, blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor den nævnte konstatering er blevet foretaget.

I løbet af januar 2008 sendte FedEx importtoldpligtige varer fra Israel, Mexico og USA til forskellige modtagere i Grækenland, som var varernes endelige bestemmelsessted. Varerne blev transporteret med fly som 18 forskellige varesendinger til Frankfurt am Main (Tyskland), hvor de blev anbragt i et andet fly og transporteret videre til Grækenland.

De tyske toldmyndigheder konstaterede, at 14 af de 18 sendinger ikke var blevet frembudt for toldvæsenet i Tyskland som foreskrevet i toldkodeksens artikel 40, og udledte på denne baggrund, at disse sendinger var blevet ført ind i Den Europæiske Unions toldområde på ikke forskriftsmæssig måde. Det fandt således, at der ved den ikke-forskriftsmæssige indførsel af disse sendinger var opstået toldskyld ved indførsel i medfør af toldkodeksens artikel 202.

For 3 af de 18 sendingers vedkommende konstaterede de tyske toldmyndigheder, at de omhandlede varer havde befundet sig under midlertidig opbevaring ved ankomsten til lufthavnen i Frankfurt am Main, at de var blevet transporteret til Athen uden at være blevet henført under ordningen for ekstern fællesskabsforsendelse, og at de følgelig var blevet fjernet fra opbevaringsstedet ulovligt. For den sidste sendings vedkommende blev det konstateret, at varerne forud for deres transport til Athen havde været henført under en behørigt afsluttet ordning for ekstern forsendelse fra Paris (Frankrig) til Frankfurt am Main, men at disse varer også var blevet fjernet fra opbevaringsstedet ulovligt. For disse 4 sendingers vedkommende fandt de tyske toldmyndigheder, at der som følge af toldreglernes tilsidesættelse var opstået toldskyld ved indførsel på grundlag af toldkodeksens artikel 203.

Med hensyn til spørgsmålet om der var indtrådt pligt til at betale importmoms i Tyskland eller i Grækenland udtalte EU-domstolen, at de tilsidesættelser af toldreglerne, der er sket på det tyske område, ikke i sig selv et forhold, der er tilstrækkeligt til at antage, at de omhandlede varer blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Tyskland. Under omstændighederne i sagen måtte det ifølge domstolen konstateres, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den endelige bestemmelsesmedlemsstat, og følgelig opstod importmomsen vedrørende disse varer også i denne medlemsstat (Grækenland).

EU-domstolen konkluderede, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 30 skal fortolkes således, at når en vare ankommer til Unionens område, er det ikke tilstrækkeligt for at antage, at varen er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor varen ankom til Unionen, at der er sket en tilsidesættelser af toldreglerne i denne medlemsstat, der har medført en toldskyld ved indførsel i denne medlemsstat, når det er godtgjort, at varen blev transporteret til en anden medlemsstat, som var dens endelige bestemmelsessted, og hvor den blev forbrugt, hvorfor importmomsen vedrørende denne vare først opstod i denne anden medlemsstat.

Domstolen bemærkede, at momsen efter sin art er en forbrugsafgift, der finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, der indtræder i det økonomiske kredsløb i EU og kan være genstand for forbrug. Ved den omstændighed, at en vare ophører med at være omfattet af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, som medfører, at afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder, skal således forstås, at varen indtræder i det økonomiske kredsløb i EU. Dette er er udelukket i tilfælde af en vare, som ikke findes eller er uanvendelig for enhver. Da en vare, der er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt, mens den har været henført under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, ikke kan indtræde i det økonomiske kredsløb i EU og derfor ikke kan ophøre med at være omfattet af denne procedure, kan den følgelig ikke betragtes som "indført" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d), eller være pålagt moms som følge heraf.

C-571/15, Wallenborn Transports SA

I tilfælde hvor importafgiftspligtige varer unddrages toldtilsyn inden for en frizone og ikke længere befinder sig i denne zone, skal det i princippet antages, at varerne er optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Når det under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede imidlertid viser sig, at de omhandlede varer ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, skal der ikke betales importmoms.

C-226/14, Eurogate og C-228/14, DHL

Selv om der opstår en toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 204, medfører dette forhold ikke automatisk, at der også opstår momspligt. Det fremgår af dommen, at varerne ikke anses for at have været genstand for "indførsel" i momssystemdirektivets forstand, jf. artikel 2, stk.1, litra d). Da varerne endnu ikke har forladt de pågældende toldordninger på datoen for deres genudførsel, kan de ikke anses for at have været genstand for indførsel, og varerne er dermed ikke momspligtige. Der kan derimod opkræves moms, hvis det på baggrund af den ulovlige adfærd, som førte til, at toldskylden opstod, kan antages, at varen er optaget i Unionens økonomiske kredsløb og dermed har kunnet være genstand for forbrug, hvilket udløser den begivenhed, der pålægges moms.

C-480/12, X BV

6. momsdirektivs artikel 7, stk. 3, første afsnit (Momssystemdirektivets artikel 61, stk. 1), skal fortolkes således, at der skal betales moms, såfremt de omhandlede varer er ophørt med at være dækket af en af de toldordninger, der er omhandlet i artiklen, selv hvis toldskylden er opstået udelukkende på grundlag af toldkodeksens artikel 204.

C-273/12, Harry Winston SARL

Momssystemdirektivets artikel 71, stk. 1, andet afsnit, skal fortolkes således, at tyveri af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, indebærer, at momspligten ved indførsel indtræder.

C-230/08, Dansk Transport og Logistik

Varer, som beslaglægges af de lokale told- og skattemyndigheder ved indførsel til EU, og som samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af myndighedernes besiddelse, skal ikke anses for at være blevet indført til EU. Momspligten er derfor ikke indtrådt for disse varers vedkommende.

Hvad angår varer, som beslaglægges af myndighederne efter deres ikke-forskriftsmæssige indførsel (dvs. efter at varerne har forladt den zone, hvor det første toldsted inden for EU's toldområde er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af de nævnte myndigheder, uden at de har været ude af myndighedernes besiddelse), er momspligten dog indtrådt, selv om varerne senere henføres til en toldoplagsprocedure.

C-371/99, Liberexim BV

Ved flere på hinanden følgende overtrædelser i flere EU-lande indtræder pligten til at betale moms i det EU-land, hvor varerne befandt sig på tidspunktet for den første overtrædelse. Både forsætlige og uagtsomme overtrædelser medfører, at varerne ikke længere er omfattet af den pågældende toldordning.

Byretten

►SKM2023.327.BR◄

►Varer indført til Danmark fra Y1-land var ved indførslen blevet unddraget toldtilsyn, hvorfor der var opstået toldskyld af varerne, jf. EF-kodeksens artikel 203, stk. 1 og 3, første led. Retten fandt, at sagsøgeren - et speditionsfirma - ikke på det foreliggende grundlag havde godtgjort, at varerne ikke var blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express. Sagsøgeren hæftede for importmomsen i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4.◄

SKM2021.336.BR

Sagen angik et parti varer, der ved deres indførsel til Danmark fra lande uden for EU blev henført på et toldoplag tilhørende sagsøgeren, hvorfor der ikke blev betalt told og moms af varerne i forbindelse med deres indførelse. SKAT opkrævede sagsøgeren told og moms af varerne, fordi varerne blev fjernet fra toldoplaget uden forinden at være blevet frigivet af SKAT til den forsendelsesprocedure, som sagsøgeren havde angivet varerne til.

Mens sagen verserede for byretten, anerkendte Skatteministeriet under henvisning til bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-26/18, at der ikke skulle betales moms af varerne, men fastholdt den del af sagen, som vedrørte den af SKAT opkrævede told.

Retten fandt, at varerne ved deres fjernelse fra toldoplaget var blevet unddraget fra toldtilsyn, med den følge at der var opstået toldskyld af varerne, jf. EF-toldkodeksens artikel 203. Det forhold, at det var ubestridt, at varerne ikke uretmæssigt var indtrådt i Unionens økonomiske kredsløb, kunne ikke føre til andet resultat.

Endvidere fandt retten ikke grundlag for, at der skulle indrømmes fritagelse for den skyldige told i medfør af toldkodeksens artikel 239.

SKM2021.180.BR

Sagsøgeren, et transportfirma, fandtes at have unddraget et parti indførte T1-varer (importafgiftspligtige varer) toldtilsyn, da en af sagsøgerens chauffører uden godkendelse fra SKAT havde fraført varerne fra en midlertidig opbevaring i Y1-by Havn. Byretten (3 dommere) fandt endvidere, at sagsøgeren under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke havde afkræftet den ved unddragelsen af toldtilsyn skabte formodning for, at varerne var optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark. Der skulle derfor betales importmoms af varerne efter ML § 12, stk. 1 og 2. Retten fandt, at sagsøgeren dels var betalingspligtig for momsen efter den dagældende momslovs § 46, stk. 3 (nu stk. 5), dels hæftede for momsen efter TDL § 39, stk. 1, nr. 4.  

Landsskatteretten

SKM2003.171.LSR

Forsendelsesordning var ikke afsluttet korrekt. Det kunne ikke påvises, hvor uregelmæssigheden havde fundet sted. Moms skulle derfor betales i Danmark, hvor forsendelsesordningen var påbegyndt.

SKM2003.119.LSR

Der var ikke ført bevis for, at en forsendelsesordning var afsluttet korrekt eller påvist, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden var begået. Moms skulle derfor betales i Danmark, da forsendelsesordningen var påbegyndt her.

Skattestyrelsen

SKM2004.160.TSS

Den daværende Told-og Skattestyrelse udtalte, at tyveri i forbindelse med indbrud på afgiftsoplag, toldoplag mv. medfører pligt til at betale moms. Oplagsindehaveren hæfter for denne moms.