åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan normalbøden beregnes ved unddragelse af skatter, moms, lønsumsafgift ►og punktafgifter◄.

Afsnittet indeholder:

Regel

Ved unddragelse af skatter, moms, lønsumsafgift og punktafgifter beregnes bøden til to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger ►500.000 kr.◄, hvis ansvarssubjektet er en fysisk person.

Ved grov uagtsomhed udgør bøden én gang den samlede unddragelse.

►Bemærk - unddragelsessager med unddragelse op til 40.000 kr.

Efter ændring af sanktionspraksis den 1. januar 2024 gøres ikke bødeansvar i førstegangstilfælde, hvis unddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis unddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., afsluttes sagen i førstegangstilfælde med en bøde på 5.000 kr.◄

►Bemærk - gerningstidspunkt før den 1. januar 2024

Hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2024, beregnes bøden i sager med forsætlig unddragelse kun som én gang de første 60.000 kr., der er unddraget, og to gange beløbet over 60.000 kr.

I sager med grov uagtsom unddragelse beregnes bøden med halvdelen af de første 60.000 kr., der er unddraget, og én gang beløbet over 60.000 kr.◄

Eksempel 1

En person har ►før den 1. januar 2024◄ forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er:

(60.000 x 1) + (20.000 x 2) = 100.000 kr.

Eksempel 2

►En person har efter den 1. januar 2024 forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er 160.000 kr.◄

Eksempel 3

En person har ►før den 1. januar 2024◄ ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er:

(60.000 x ½) + (20.000 x 1) = 50.000 kr.

Eksempel 4

►En person har efter den 1. januar 2024 ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Normalbøden er 80.000 kr.◄

Eksempel 5

En juridisk person har ►før den 1. januar 2024◄ forsætligt unddraget ►600.000 kr.◄ i skat. Normalbøden er:

(60.000 x 1) + (►540.000◄ x 2) = ►1.140.000 kr.◄

Skattekontrollovens § 83 - grov uagtsomhed

Ved grov uagtsom overtrædelse af SKL § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, udmåles bøden som ved overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 2, dvs. at normalbøden udgør 1/3 af den unddragne skat.

Se afsnit

► ◄