Efter persondatalovens § 15, stk. 1, er det "oplysninger om gæld til det offentlige", som RIM må videregive til RKI.

Udtrykket "oplysninger om gæld" omfatter oplysninger om skyldnerens identitet.

Det betyder, at RIM kan indberette skyldneroplysninger som eksempelvis navn, adresse, CVR-nummer, ikke hemmeligt telefonnummer samt fødselsdato og -år til RKI, forudsat at betingelserne for at videregive oplysningerne, som er beskrevet tidligere, er opfyldt.

Der må ikke indberettes oplysninger om restantens personnummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at der benyttes et særligt kontrolnummer, hvis dette kan medvirke til at sikre en entydig identifikation, hvilket bl.a. er vigtigt i forbindelse med sletning.

RIM må dog altid videregive en virksomheds CVR-nummer.

Heller ikke oplysninger om hemmelige telefonnumre og afdøde personer må gives videre til RKI.

RIM kan derimod godt videregive oplysninger om beskyttede adresser. Det skal dog markeres særskilt ved indberetningen til RKI, hvorefter adressen vil indgå som et søgekriterium i RKI, men ikke - modsat restancebeløb - vil blive oplyst ved forespørgsel.

Det er dog en betingelse, at RIM i varselsskrivelsen, som er omtalt ovenfor i afsnit D.5.3, anfører, at også en eventuel beskyttet adresse vil blive videregivet til RKI, og at den beskyttede adresse ikke vises i RKI's svarbillede til abonnenterne. RIM skal i forbindelse med indberetningen pålægge RKI at sørge for, at svarbilledets oplysninger begrænses i sådanne tilfælde.

Ifølge persondatalovens § 15, stk. 2, må oplysninger, som er nævnt i lovens §§ 7, stk. 1, eller 8, stk. 1, dvs. oplysninger om rent private forhold, ikke videregives. Det betyder, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold ikke må indberettes til RKI, fx oplysninger om gældens art. At der ikke må gives oplysninger om gældens art, fremgår tillige af § 6 a i Datatilsynets vejledning.

Dette medfører, at RIM kun må indberette oplysninger om restancens størrelse, men ikke hvoraf restancen udspringer, eksempelvis om gælden vedrører moms, afgifter eller skat.

Persondatalovens § 15, stk. 3, bestemmer, at fortrolige oplysninger, der er givet videre til et kreditoplysningebureau, ikke af den grund anses for offentligt tilgængelige i øvrigt.

Det betyder, at oplysninger om gæld til det offentlige ikke mister deres karakter af at være fortrolige, selv om oplysningerne er givet videre til et kreditoplysningsbureau.

Det bevirker således, at videregivelsen ikke kan forårsage, at der gives aktindsigt i dokumenter med de pågældende oplysninger.

RKIs (og andre kreditoplysningsbureauers) abonnenter, herunder RIM, er kontraktligt forpligtede til at holde de oplysninger, de har fået fra bureauet, hemmelige og følgelig behandle oplysningerne som fortrolige.