Dato for udgivelse
21 dec 2006 10:12
SKM-nummer
SKM2006.778.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-159047
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Omlægning af indkomstår, sambeskatning, koncernforbindelse
Resumé
Ved etablering af koncernforbindelse fik administrationsselskabet meddelt tilladelse til at omlægge sit indkomstår, så det faldt sammen med datterselskabets.
Hjemmel
06-015397
Reference(r)

Selskabsskatteloven § 31
Selskabsskatteloven 31 b
Selskabsskatteloven § 31 c og 10

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 S.D.4.1.1.4

Et selskab stiftet i 2001 havde som eneste aktivitet at eje kapitalandele i et andet selskab. Selskabet anvendte kalenderåret som indkomstår. Pr. 15. februar 2006, erhvervede det de resterende andele i datterselskabet hvorved der blev etableret koncernforbindelse med datterselskabet jf. SEL § 31 c. Som konsekvens heraf skulle selskaberne sambeskattes jf. SEL § 31. Datterselskabets indkomstår løb fra 1/7- 30/6. Administrationsselskabet ønskede af forretningsmæssige årsager sit indkomstår omlagt, således at dets indkomstår 2006 udløber den 30. juni 2006 samtidigt med datterselskabets indkomstår 2006.

Skatterådet imødekom selskabets anmodning.

I sambeskatningsindkomsten indgår administrationsselskabets indkomst for hele omlægningsperioden, mens datterselskabet skal medregne indkomsten i perioden 15/2 -06 til 30/6-06. For den del af indkomståret der ligger forud for etableringen af koncernforbindelse, skal der laves en særskilt opgørelse.

Såfremt man havde valgt at omlægge datterselskabets indkomstår efter SEL § 10, stk. 5, skulle datterselskabets indkomstår 2006 have været forlænget, så det sluttede samtidigt med administrationsselskabets indkomstår 2006 dem 31/12-2006.

Visning af billede: Billede5