Dato for udgivelse
19 Sep 2001 15:12
SKM-nummer
SKM2001.363.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
12.2001-170-542
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Fri lystbåd, hovedaktionær, direktør, formodningsregel, rådighed.
Resumé

Skatteministeriets Departement redegør i en meddelelse nærmere for formodningsreglen og rådighedsbegrebet i ligningslovens § 16, stk. 6, om fri lystbåd stillet til rådighed for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er navnlig afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og privat rådighed over en lystbåd, som uddybes.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 6

Skatteministeriets Departement er blevet anmodet om at redegøre nærmere for formodningsreglen og rådighedsbegrebet i ligningslovens § 16, stk. 6, om fri lystbåd. Skatteministeriets Departement skal i den anledning meddele følgende:

Stiller en arbejdsgiver en lystbåd til rådighed for en ansat, beskattes den ansatte af den private rådighed over båden. Den skattepligtige værdi af fri lystbåd er 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Er den ansatte direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform (ansat hovedaktionær m.fl.), gælder der en formodningsregel, hvorefter vedkommende anses for at have båden til rådighed hele året.

Der gælder 2 undtagelser til denne formodningsregel, ligesom der kan ske nedslag i beskatningen under visse omstændigheder:

  1. Bådebygger-undtagelsen. En ansat hovedaktionær m.fl. er ikke omfattet af formodningsreglen, hvis vedkommende er ansat i et selskab, der overvejende producerer lystbåde eller dele til lystbåde, og vedkommende overvejende er beskæftiget med denne produktion, og det samtidigt er nødvendigt, at produkterne afprøves via testsejladser.
  2. Personalebåd-undtagelsen. Bliver en lystbåd stillet til rådighed af en arbejdsgiver for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., i 13 uger eller mere pr. år, er den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke omfattet af formodningsreglen. Det er en forudsætning, at mindst 8 af de 13 uger, hvor andre ansatte råder over lystbåden, ligger i højsæsonen (dvs. ugerne 22-34).

Er en ansat hovedaktionær m.fl. omvendt omfattet af formodningsreglen, sker der nedslag i beskatningen, i det omfang andre ansatte eller forretningsforbindelser råder over lystbåden. Endvidere gives der nedslag i beskatningen for den ansatte hovedaktionærs m.fl.´s egen betaling til arbejdsgiveren/selskabet for rådigheden

Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden. Med anvendelsen af begrebet "rådighed" sigtes til en bredere anvendelse af reglen end begrebet "anvendelse". Afgørelsen af, om en ansat hovedaktionær m.fl. må anses for at råde over en lystbåd, afhænger af en konkret skønsmæssig vurdering. I den forbindelse foretages en samlet vurdering af selskabets/arbejdsgiverens eventuelle erhvervsmæssige baggrund for at eje/leje lystbåden og den ansatte hovedaktionærs m.fl.´s levevis/rutiner, herunder om hovedaktionæren m.fl. eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskab, fritidsinteresser m.v. De kriterier, der anvendes i relation til afgrænsningen af privat og erhvervsmæssig råden for så vidt angår andre personalegoder, vil også være vejledende i relation til lystbåde. Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden. Se nedenfor om erhvervsmæssig anvendelse af en lystbåd.

Hvis det for eksempel fremgår af ansættelseskontrakten for den ansatte hovedaktionær m.fl., at vedkommende som en del af aflønningen kan benytte en lystbåd privat, beskattes den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. Bruges lystbåden til private formål er det også klart, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har privat rådighed over båden. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad.

Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det er også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. Om erhvervsmæssig anvendelse af lystbåde se nærmere nedenfor. Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindeligt ansatte eller forretningsforbindelser anvender båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens m.fl.´s private interesse for sejlsport.

Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden.

Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v.

Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt - eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger o.lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd. En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation.

Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje.

Med hensyn til deltagelse i kapsejladser, stævner og flotillesejladser er det udgangspunktet, at  sådanne aktiviteter må anses for private. Men i visse situationer kan det ikke udelukkes, at deltagelse i stævner m.v. har en væsentlig reklameværdi for virksomheden, hvorfor aktiviteten må  anses for erhvervsmæssig. Der kan ved vurderingen lægges vægt på, om selskabet kan fratrække udgifter til deltagelse i stævner m.v. som fradragsberettigede reklameudgifter, hvilket taler for, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender båden erhvervsmæssigt i forbindelse med stævnet. I en sådan situation er der således ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd.