Hvis et landbaseret kasino konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger efter straffelovens regler i forbindelse med spillenes afvikling, kan kasinoet registrere de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil. Det forudsætter dog, at forholdene samtidig bliver anmeldt til politiet.

Registrering af falskspil eller andre strafbare handlinger ved spillenes afvikling kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i kasinoet.

Hvis anmeldelsen efter politiets oplysning ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal det landbaserede kasino straks slette den pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold.

De registrerede oplysninger skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.

Se BEK nr. 1290/2019 § 8.

Se også