Reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering er løbende udvidet og revideret siden fremsættelsen af det 1. hvidvaskdirektiv af 10. juni 1991. Siden da er følgende hvidvaskdirektiver blevet fremsat:

• 2. hvidvaskdirektiv af 4. december 2001.
• 3. hvidvaskdirektiv af 26. oktober 2005.
• 4. hvidvaskdirektiv af 20. maj 2015.
• 5. hvidvaskdirektiv af 30. maj 2018.

Det 5. hvidvaskdirektiv trådte i kraft i juni 2018. Direktivets formål var at opstille retlige rammer, der imødegik den teknologiske udvikling, således at der bl.a. blev skabt gennemsigtighed med brugen af virtuelle valutaer. Det bemærkes i den forbindelse, at uregulerede virtuelle valutaer, dvs. valuta, som ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, ikke er dækket af den danske betalingstjenestelov. Det mest kendte eksempel på en sådan ureguleret virtuel valuta er bitcoin. I praksis betyder det, at disse former for virtuelle valutaer ikke kan godkendes som betalingsmidler af spiludbydere på det danske marked.

Den 20. juli 2021 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en ny hvidvaskpakke, som indeholder forslag til fire nye retsakter, herunder forslag til en ny forordning om en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA), forslag til en ny hvidvaskforordning, forslag til et nyt hvidvaskdirektiv og forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen. Der er pt. forhandlinger i EU om ►forslag til forordning om en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ny hvidvaskforordning og forslag til nyt hvidvaskdirektiv◄, og det er derfor endnu uvist, hvornår disse forslag bliver endeligt vedtaget. Når de er vedtaget, skal direktivdelen implementeres i dansk ret, hvilket vil indebære en omskrivning af hvidvaskloven. Forordningen vil derimod være bindende i Danmark fra den dag, hvor den træder i kraft.